Spørgeteknik: Sådan får I alle perspektiver med
Har I udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø, er det afgørende at bliver klogere på, hvad det handler om. Her er en spørgeteknik, der sikrer, at en problemstilling bliver set fra så mange forskellige vinkler som muligt.
Når I har udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads, kan det svært at vide, hvordan I skal gribe det an.
Et godt sted at starte er i TRIO eller MED-udvalget. Her er ledere og medarbejderrepræsentanter samlet, og I kan tale om udfordringerne fra jeres forskellige perspektiver og se på mulige løsninger sammen.
Medarbejderne skal høres
Men selv erfarne ledere og medarbejderrepræsentanter kan nogle gange have svært ved at få øje på de mange forskellige vinkler og faktorer, som kan spille ind.
Derfor skal medarbejderne på banen. Både så de kan dele deres synspunkter, erfaringer og idéer, og så I sammen kan komme videre i en god retning.
Fire gode råd
Det kræver forberedelse og en velovervejet spørgeteknik at få svar, som I kan gå videre med. Her får I fire gode råd:
- Forbered jer: Tænk over, hvad I gerne vil spørge om. I kan fx hente inspiration fra BFAs materiale ”Skab robuste forandringer”. Prøv spørgsmål af i jeres egen TRIO eller MED-udvalg, inden I stiller dem til kollegerne. Måske er nogle spørgsmål mere egnede end andre. Måske skal spørgsmålene fra materialet omformuleres, så de passer til jeres situation og behov.
- Skab et trygt rum: Det er vigtigt, at alle har trygt rum at tale i. Derfor skal I sætte en tydelig ramme for, hvordan dialogen skal foregå – fx kan I understrege hvor vigtigt det er, at alle kommer til orde, at man lytter til hinanden, og at ingen input er forkerte. Hvis lederen er med i snakken, kan han eller hun med fordel byde ind til sidst. Så undgår I, at lederens input farver dialogen.
- Vær åbne: I skal forberede hjernen på at lytte. Det er sværere, end man skulle tro, og det er endnu en god grund til, at I med fordel kan øve jer i jeres egen TRIO eller MED-udvalg, inden I involverer resten af arbejdspladsen. Det er også vigtigt at være åbne omkring, hvorfor I spørger om de forskellige ting, som fx samarbejde, kommunikation eller udførelse af kerneopgaven.
- Stil de rigtige spørgsmål: Det er lettere sagt end gjort. Men en tommelfingerregel er, at spørgsmålene skal give anledning til eftertanke og nye perspektiver. Stil særligt HV-spørgsmål som fx hvad, hvorfor og hvordan. Når jeres spørgsmål sætter refleksion og samtale i gang, er I på rette vej.
Hvilke spørgsmål skal I stille?
Spørgsmål er ikke bare spørgsmål. For at komme godt omkring problematikken, er der fire typer spørgsmål, I skal omkring:
- Faktabaserede spørgsmål
Til at begynde med stiller I faktabaserede spørgsmål. Fx hvad er vores udfordringer? Hvordan kommer de til udtryk i vores arbejdsdag? Hvordan påvirker det vores trivsel?
- Refleksive spørgsmål
Derefter bliver spørgsmålene mere refleksive, og I forsøger at belyse tingene fra flere vinkler. Dette kaldes perspektiverende spørgsmål. Spørg fx ”hvis vi spurgte en kollega fra et andet team, hvad tror du så, han eller hun ville sige om situationen?” eller ”hvilke ideer kunne jeres borgere eller kolleger have til, hvad I kan gøre for at skabe en positiv forskel?”
- Erfaringsspørgsmål
Dernæst kan I tage fat på erfaringsspørgsmål. Det er her, I bliver klogere på, om der er erfaringer, I kan trække på, når I skal til at afprøve løsninger. Spørg fx ”Hvad har vi gjort tidligere, hvor det gik godt?” eller ”Hvilke styrker var det, vi trak på?”
- Spørgsmål til ønsker
Det fører videre til spørgsmål om ønsker til fremtiden. Et eksempel kan være ”Hvordan ser samarbejdet i vores team ud om et års tid fra nu af, hvis det går, som vi håber?” eller ”For at opnå det vi ønsker, hvad vil vi så gøre fremadrettet – hvad vil vi prøve af sammen?”
Husk, at det vigtigste er at få mange erfaringer og perspektiver i spil. Og vær opmærksom på også at spørge ind til dét, der måske ikke bliver fortalt i første omgang. I kan fx spørge om, der er noget, I har glemt at få spurgt ind til, som også er vigtigt.