- Jeg kunne mærke, at der var sket et skred hos os. Vi har altid været en højrøstet gruppe med mange holdninger, der kan gå fra 0 til 100 på et sekund, men tonen var blevet hårdere.

Det fortæller leder af STU Favrskov Lindevej i Favrskov Kommune Sanne Dehn-Andersen.

Arbejdsmiljørepræsentant Camilla Schwalbe supplerer:

- Jeg vil ikke sige, at vi havde et dårligt arbejdsmiljø, men tonen var mere spids. Man kunne mærke, at der var småkonflikter, der ikke blev italesat, og vi var nok på vej i en gal retning.

Samtidig var den faglige sparring gået lidt i stå, og derfor besluttede leder og arbejdsmiljørepræsentant at søge et SPARK-forløb med fokus på kommunikation og bedre sparring.

Kender vi hinanden FOR godt?

Sammen med SPARK-konsulenten dykkede STU Favrskov ned i udfordringerne og kom til en overraskende indsigt:

STU Favrskov er en godt sammentømret arbejdsplads, hvor de fleste har arbejdet sammen 10-12 år og kender hinanden på kryds og tværs. Mange ses i fritiden, og nogle er endda i familie med hinanden. Det er der mange fordele ved, men der kan også være problemer.

- Det gik op for os, at faglige uenigheder ofte blev skubbet ind under gulvtæppet, og småkonflikter sjældent blev løst, fordi man oplevede, at der var en vigtig relation på spil. Derfor valgte vi hellere bare at lade det ligge for at bevare den gode stemning, fortæller Camilla Schwalbe.

Små problemer bliver større

Men problemer har det med at hobe sig op, når de ignoreres.

Og det var præcis det, der var sket på STU Favrskov. Der kunne opstå uenigheder, som medarbejderne ikke fik talt om, og de begyndte i stedet for i stigende grad at bede leder Sanne Dehn-Andersen om at træffe beslutninger fremfor selv at finde en løsning.

- Og normalt er det altså en ret selvkørende gruppe, der sagtens kan samarbejde og koordinere, så det lagde lidt en dæmper på nogle processer, siger Sanne Dehn-Andersen.

Radikal oprigtighed – det lyder spændende!

Med den nye indsigt i rygsækken skulle STU Favrskov finde ud af, hvordan man ville arbejde med udfordringerne.

Og med støtte fra SPARK-konsulenten faldt valget på feedback-metoden radikal oprigtighed.

Så må vi øve os

 Risikerer vi at blive uvenner, hvis vi er mere ærlige overfor hinanden? Bliver det ikke kunstigt og stift, hvis vi skal tale sammen på en anden måde?

Det var nogle af de spørgsmål, der rumsterede i medarbejdergruppen, men samtidig var der enighed om, at man gerne ville prøve noget nyt.

- Det kan altså godt være en udfordring, når man kender hinanden ud og ind og plejer at gøre tingene på en bestemt måde. Men her var det rart, at SPARK havde en masse metoder og øvelser i ærmet, som kunne kickstarte os. Der er jo ikke andet for end at øve sig, siger Sanne Dehn-Andersen.

Ryst posen og husk det gode

STU Favrskov eksperimenterede fx med positiv feedback på deres morgenmøder. Idéen var at lyse på alt det gode, som folk gør, og at give gaver til sine kolleger i form af positive tilkendegivelser.

- Den positive feedback føltes lidt kunstigt og blev aldrig helt naturlig for os, men øvelserne har alligevel påvirket den måde, vi giver feedback på. Vi er blevet mere konstruktive og bedre til at huske, at feedback også skal være positiv, fortæller Camilla Schwalbe.

Efter et stykke tid med fokus på positiv feedback samlede STU sammen med SPARK op på, hvad de vil tage med sig i deres kommende sparring.
SE I STOR VERSION

Medarbejdergruppen eksperimenterede også med samtalekort, perspektivskifte og forskellige grafiske værktøjer som fx Blomsten og andre måder at holde møder på. Alt sammen for at øve sig i at være ærlige og konstruktive og samtidig bevare den gode relation og omsorgen for hinanden.

- I dag holder vi sparringsmøder hver 14. dag for at holde gryden i kog. Jeg synes, det er fedt, at vi har fået mange forskellige greb, vi kan bruge til at starte snakken – så bliver det aldrig kedeligt, og vi bliver tvunget til at tænke lidt ud af boksen, siger leder Sanne Dehn-Andersen.

Større tryghed og selvstændighed

Et SPARK-forløb strækker sig over mange måneder, hvor SPARK og arbejdspladsen mødes 3-4 gange, med forskellige opgaver og prøvehandlinger mellem møderne. På den måde bliver små forandringer langsomt masseret ind i organisationen, og det kan STU Favrskov mærke.

- Det er jo ikke fordi, vi har fået SÅ meget ny viden om sparring. De fleste af os har på et eller andet tidspunkt lært noget om, hvad der er god, og hvad der er dårlig sparring. Det nye er, at vi i langt højere grad kan sætte den viden i spil og faktisk gør det i dagligdagen, siger arbejdsmiljørepræsentant Camilla Schwalbe.

Hun fortæller også, at hun personligt mærker en meget større lyst til at dele faglige overvejelser nu, fordi det føles mere trygt end tidligere.

Sanne Dehn-Andersen mærker forandringerne helt konkret ved, at der er blevet mindre brug for hende, når der er uenigheder og konflikter, for medarbejderne kan sagtens løse de fleste ting selv.

Vores faglighed kommer mere i spil, og vi løfter flere ting i fællesskab. Det her forløb har givet os et kærligt skub, så vi er tilbage på sporet.

 Leder Sanne Dehn-Andersen