- Det er bare sådan, at der er ret stor sandsynlighed for, at nogle af vores arbejdsopgaver vil ændre sig indenfor nogle år. Det er et grundvilkår, og det kan skabe utryghed. Vi skal sikre, at den usikkerhed ikke kommer til at fylde for meget, for så kan det betyde, at nogle ikke engagerer sig 100% og måske kigger efter andre jobs.  

Det siger tillidsrepræsentant Frank Schønemann Juhl på det beskyttede beskæftigelsestilbud Nørremarken i Viborg.

Nørremarken er både del af beskæftigelsesområdet og socialområdet, så når der fx sker lovændringer, besparelser eller politiske omprioriteringer, kommer det ofte til at påvirke arbejdspladsen, og det kan udfordre den psykologiske tryghed.

Kendskab gør det muligt at støtte hinanden bedre

Nørremarkens lokale MED-udvalg valgte derfor at søge et SPARK-forløb med fokus på at styrke trivslen og samarbejdet på tværs af afdelinger, så man står på et stærkt fundament, næste gang der sker forandringer. Det handler blandt andet om at øge kendskabet til og forståelsen af hinanden kollegerne imellem.

- Vi er meget forskellige på tværs af afdelingerne, og vi reagerer forskelligt i pressede situationer. Vi kunne godt tænke os, at vi blev bedre til at forstå, hvad der driver os hver især, så vi bedre kan hjælpe hinanden, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Cecilia Juhl Bromand.

Derfor blev SPARK-forløbet skudt i gang med en session for alle ansatte, hvor man arbejdede med dialogkort om psykologisk tryghed og tabuer.

Kortene kan bl.a. hjælpe arbejdspladser med at tale om, hvornår der opleves tryghed på arbejdspladsen og udvikle en fælles indsigt i, hvad der kan være vanskeligt at tale om i arbejdsfællesskabet.

Dialogkortene kan fx lyde sådan "Det er let for mig at bede om hjælp når..." eller "I vores arbejdsfællesskab kommer tillid til udtryk ved, at jeg/vi ..."

Læs mere om dialogkortene "Bryd tabuerne i arbejdsfællesskabet"

Ironi og sarkasme er no go

Leder på Nørremarken Rikke Hebsgaard Poulsen fortæller, at dialogkortene var med til at skabe en åbenhed og fungerede som et godt startskud til den kommende tids arbejde, hvor alle fire afdelinger selv skulle vælge en eller flere ting, de gerne ville forbedre. Udfordringen skulle være relateret til samarbejde og trivsel på arbejdspladsen.

- I min afdeling blev vi fx opmærksomme på, at personalegruppen har haft en tendens til at bruge ironi og sarkasme. Og for vores borgere kan det være meget forvirrende, og de kan også blive urolige for, om vi er uvenner, og det påvirker os alle sammen, fortæller Frank Schønemann Juhl.

Da den problemstilling blev tydelig, var personalegruppen enige om, at det ikke var ondt ment, men ikke desto mindre uhensigtsmæssigt. Og sammen lagde de en plan for at skrue ned for tvetydigheder.

- Det er ikke fordi, det er rocket science, men det gør en forskel, som vi kan mærke. I første omgang handler det om, at vi er blevet opmærksomme på problematikken, og dernæst at vi holder hinanden op på vores beslutning. Nu tænker vi os om en ekstra gang.

Mod til sårbarhed

Undervejs har hver afdeling løbende delt udfordringer og succeser på personalemøder, hvor de har den øvrige personalegruppe at sparre med og støtte sig opad.

- Jeg har faktisk været imponeret over, hvor åbne og sårbare folk har turdet være i processen. Vi har talt om stort set alt og er nået meget dybere, end jeg egentlig havde forventet. Vores kolleger er virkelig bidt på og har engageret sig, fortæller Cecilia Juhl Bromand.

I hendes egen afdeling gjorde åbenheden fx, at man fik bedt om hjælp til en konflikt mellem to borgere, der var gået i hårdknude og fyldte alt for meget i hverdagen.

- Når vores borgere ikke trives, så påvirker det hele vores arbejdsmiljø. Den nye måde at arbejde på har sat gang i nogle positive takter, og det er fedt at kunne få støtte fra kolleger fra andre afdelinger. Men den største forskel er nok, at vi er blevet bedre til at rette fokus på alt det, der fungerer allerede. Det løfter og frigiver energi, siger hun.

”Blomsten” får folk med

Nørremarken har brugt dialogværktøjet Blomsten til at sætte gang i afdelingernes forbedringsarbejde. SPARK bruger ofte Blomsten, når der er brug for nye ideer, og man gerne vil sikre en høj grad af deltagelse og ejerskab.

Læs mere om Blomsten

Det er borgerne det handler om

SPARK-forløbet har medvirket til, at Nørremarken er blevet bedre til at kaste lys på udfordringer og stille spørgsmål, uden det føles som en kritik.

Leder Rikke Hebsgaard Poulsen fortæller, at den nye måde at tale sammen på og redskaberne fra SPARK kan bruges i mange sammenhænge:

 - Vi har skabt et godt og ærligt rum, hvor vi sammen vil forbedre vores arbejdsplads. Fx har vi lige haft et konstruktivt møde med fokus på sygefravær, hvor der er en helt anden åbenhed, end jeg er vant til.

Et andet eksempel er, at misforståelser og gnidninger mellem kolleger i højere grad bliver taget i opløbet nu, og at der er mindre brug for ledelsesindblanding. Udgangspunktet er, at der er en opgave, der skal løses, og at det er borgerne, det handler om.

- Jeg kan helt ærlig godt selv være en lidt tykhovedet type, der siger ting meget direkte og kommer til at fokusere på mine egne opgaver, når jeg er travl. Forleden tog en af mine kolleger fat i mig, bl.a. fordi vedkommende oplevede, at de manglede mig i nogle sammenhænge. Det var en fin, men også ny oplevelse, som giver mening for vores samarbejde, fortæller tillidsrepræsentant Frank Schønemann Juhl.

”Vi er blevet dygtige sammen”

MED-udvalget på Nørremarken fortæller, at de er blevet bedre til at få hele arbejdspladsen involveret i arbejdet om psykisk arbejdsmiljø.

- De dialogværktøjer, som SPARK har givet os, gør det nemmere for flere af vores kolleger at sætte ord på. Og så kan vi også mærke, at det gør en forskel, når det ikke kun er lederen, der vil have folks input, men også os tillidsvalgte – det gør noget for engagementet, fortæller Frank Schønemann Juhl.

Leder Rikke Hebsgaard Poulsen lægger mærke til, at Nørremarken er blevet bedre til at være nysgerrige og ikke tage eksisterende antagelser for gode varer:

- Vi er blevet dygtige sammen. Vi arbejder fokuseret og meningsfuldt med små prøvehandlinger, og det gør en forskel for vores borgere. Og så betyder det også noget, at forbedringsønskerne kommer fra personalet selv, siger hun.

Arbejdsmiljørepræsentant Cecilia Juhl Bromand er enig.

- Jeg oplever, at SPARK-forløbet har styrket vores faglighed. Vi har flere faglige snakke, vi reflekterer mere og bliver inspireret af hinandens arbejde på tværs af afdelingerne.