Sosu-assistenten, dagplejeren, nattevagten, psykologen, læreren eller rengøringsassistenten kan være alene i arbejdet det meste af en arbejdsdag. Der er ikke kolleger eller nærmeste leder indenfor syne. Mange sætter pris på den frihed, det giver, men der er også en bagside.

Når man arbejder alene, kan man mangle faglig sparring og støtte. Man står ene med svære opgaver og vigtige beslutninger og kan blive nødt til at tilsidesætte vigtige opgaver på grund af andre akut opståede opgaver. Man kan føle sig utryg i tilspidsede situationer, og der er ikke nogen at dele hverken gode eller dårlige oplevelser med i hverdagen.

Hvorfor er alenearbejde ofte lidt udsat?

Homo Sapiens er et flokdyr. Historisk har vi altid løst hverdagens opgaver i sammenhæng med andre. Det var - og er - en betingelse for vores overlevelse og velfærd. Vi ville for længst være en glemt og uddød art, hvis ikke samarbejdet med andre havde været kernen i vores adfærd.

Nok er man alene på arbejde, men rigtig mange af opgaverne er betinget af, at andre også løser deres opgaver, og at der er en koordination og sammenhæng mellem opgaverne. Der er en anden, der kommer på det næste hjemmebesøg hos Fru Hansen. Der er en plan, hvis jeg er syg, skal på kursus eller på ferie. Der er en anden, der overtager, når min vagt er slut.

Uanset om vi er introverte eller ekstroverte, så har vi brug for andre. Vi er ikke bare i et ansættelsesforhold, vi er en del af noget større, og der skal være en tydelig mening med det, vi gør.

Det kræver en særlig indsats at skabe og vedligeholde netværk, fagligt fællesskab og fokus på professionel udvikling, når arbejdet foregår alene, og det kan være vanskeligt at få koordineret de daglige opgaver og få retning for arbejdet. 

Følelsen af ensomhed kommer ikke fra at være alene, men fra at være ude af stand til at kommunikere de ting, der er vigtige for dig.

Carlos Ruiz Zafón, forfatter

Hvad fylder på arbejdspladserne?

Når SPARK er ude på arbejdspladser med en høj grad af alenearbejde, så er nogle af de spørgsmål, der fylder:

• Hvem er min backup, når en situation spidser til?
• Hvem kan jeg spørge, hvis jeg er i tvivl?
• Hvordan får jeg feedback i det daglige, så jeg udvikler mig fagligt?
• Hvad gør jeg, hvis noget går galt?
• Hvordan undgår jeg at falde ned i rutiner og ”plejer”?
• Hvordan undgår jeg at tage svære eller hårde oplevelser med hjem?
• Hvem giver mig et blidt skub i ryggen på en dårlig dag?

Hvad gør SPARK?

Sammen med arbejdspladsen undersøger SPARK, hvordan man kan blive bedre rustet til at sikre høj faglighed, koordinering om kerneopgaven og en oplevelse af kollegaskab, selvom arbejdet foregår alene.

Der er mange redskaber at trække på, ligesom der findes en række gode løsninger fra kommunerne, man kan bruge til inspiration.

Før kunne man godt have den der stressagtige følelse af, at 'det skal jeg løse selv'. Nu ved vi, at vi kan få støtte

Lilli Jacobsen, Center for pædagogisk viden og udvikling, Fredericia Kommune, deltager i SPARK-forløb

Inspiration til arbejdet med alenearbejde

Her er mere viden og eksempler på arbejdspladser, der har arbejdet med at bygge broer.

• Indsats fik 42 solister til at blive til ét orkester 
   
• Fra alenearbejde til kollegaskab og fælles kerneopgave 
   
• Introduktion til alenearbejde i Specialteam (Metoder mod vold)