En musikskolelærer underviser nogle af sine elever på den lokale folkeskole. Han bliver stoppet af skolelederen, som hektisk forklarer, at der er sygdom blandt lærerne. Kan musikskolelæreren være gårdvagt i det store frikvarter?  

Der er bare ét problem.  

Musikskolelæreren er slet ikke ansat på folkeskolen. Han er del af den lokale musikskole, og skolelederen er ikke musiklærerens leder. 

Eksemplet kommer fra Jens Dammeyer Sørensen, der er leder på Holstebro Musikskole. Han har 42 musiklærere, der underviser 600-700 elever på selve musikskolen og 2.000 elever på folkeskolerne i kommunen. Musikskolelærerne kommer i berøring med mange flere gennem koncerter, ved optræden på plejehjem med videre.  

Det er ofte solistens liv at være musikskolelærer. Man står alene overfor eleverne, og selv om det kan være lystfuldt at undervise, mangler man berøring med sine kolleger og ved ikke, hvad der foregår på skolen de øvrige dage. Og ude på skolerne spiller musikken ikke altid, når musikskolelærerne skal undervise. 

- Vi måtte opsige en aftale med en folkeskole, fordi vores medarbejdere blev syge. Det var en presset skole, så vores musikskolelærere skulle være gårdvagter og vikarer, skulle stå alene med klasser, spise madpakker med eleverne og så videre. Den bedste beskyttelse af medarbejderne er, at vi sætter rammer og laver aftaler, forklarer Jens Dammeyer Sørensen, da VPT besøger den lyse og moderne musikskole på en regnvåd gråvejrsdag.   

Guitaren i det vilde vesten 

Guitarlærer og tillidsrepræsentant Søren Normann Larsen kender selv de omskiftelige og nogle gange vanskelige vilkår, man må arbejde under som musikskolelærer:  

- Det er det vilde vesten nogle gange, når vi kommer ud. Det er ikke befordrende at sidde og undervise i et kosteskab uden varme. Vi er ikke selv herrer over vilkårene, fortæller han. 

Koordinator og arbejdsmiljørepræsentant Bente Vang fortæller, hvordan hun har modtaget sms’er kl. 22.30 om aftenen fra forældre, der forventer svar på om en elev skal have sin violin med den følgende dag. 

Det kan være svært at afgrænse arbejdslivet fra privatlivet, når man lever af og med musik. Så enkelte lærere kommer til at bruge uforholdsmæssigt meget tid på forberedelse. 

TRIO arrangerede trivselscafé 

Så da den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) viste store udsving på trivsel hos skolens lærere, blev TRIO - leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant - på Holstebro Musikskole enige om at man ville udvikle en trivselspolitik for skolen. Man inviterede SPARK på besøg til et forløb, som skulle bringe musikken tilbage i arbejdslivet hos skolens lærere.  

TRIO håbede, at en fælles trivselspolitik for musikskolen ville sætte rammerne for arbejdet med trivsel. Men det viste sig snart, at processen var vigtigere end dokumentet.  

Efter første møde med SPARK-konsulenten, kastede TRIO sig ud i at arrangere en trivselscafé for musikskolelærerne. 

- Trivselscaféen gav nogle gode snakke blandt kolleger – også efterfølgende. Vi fik talt om nogle ting, som vi ellers ikke taler om som kollegaskab, kommunikation, opgaveløsning og ledelse, forklarer koordinator og AMR Bente Vang.  

I fællesskab formulerede medarbejdere og ledelse fire overskrifter: 

• Anerkendelse 

• Ledelse og medarbejdere 

• Kollegaskab  

• Opgaveløsning 

Det blev til grundstrukturen for trivselspolitikken på Holstebro Musikskole. Her går anerkendelse, kommunikation og forventningsafstemning igen som en rød tråd. Selv om musikskolelærerne underviser hver for sig, er det ikke nok at passe 'sin egen butik’. Man er del af noget større - et fælles tredje – nemlig musikken. 

Konkrete og ikke mindst skriftlige aftaler med de folkeskoler, som man samarbejder med, er også en del af det videre trivselsarbejde. Det skal sikre et godt arbejdsmiljø for musikskolens lærere, og at man kan lykkes med opgaverne.  

Trivselsarbejdet stod sin prøve  

Men blækket på trivselspolitikken var knap nok tørt, før Holstebro Musikskole blev udfordret: Der blev varslet besparelser på musikskoleområdet.  

TRIO havde netop planlagt sin anden trivselscafé for kollegerne og blev i tvivl om, man burde gennemføre. Men caféen blev afholdt, og det viste sig at være en god idé. For trods frygt for opsigelser og besparelser lykkedes det at få talt om både trivselspolitikken og om situationen.  

- Der var stor interesse for at tale om os som mennesker. Trivselscaféerne træner hele organisationen i samtale. Det er en kultur, vi gerne vil have mere af. Det har vi ellers svært ved i dagligdagen, siger leder Jens Dammeyer Sørensen. 

Få musikken til at spille videre 

Det har været en god, givende og vigtig proces. Det er medlemmerne af TRIO på musikskolen enige om, som de sidder omgivet af reoler med nodeark fra Buxtehude til Schumann. 

- Arbejdet har tilført vores arbejde professionalisme, samtidig med at vi har fået kendskab til vigtige værktøjer og ressourcer, som SPARK har anvist. Jeg kan godt lide, at SPARK bruger modeller og forskning, og at de tilpasser det til vores situation. Det er så vigtigt, at man tager trivsels-arbejdet op på et professionelt niveau, forklarer Jens Dammeyer Sørensen. 

Nu skal skolen finde en måde at føre arbejdet videre. Medarbejderne har et stort ønske om at fortsætte kollegasamtalerne på årlige trivselscaféer, som sætter trivslen i fokus.

- Jeg er optaget af, hvad vi skal bruge det til. Vores oplevelser med Trivselscaféen og responsen fra medarbejderne er meget positive. Vi vil prioritere samtalecaféerne fremadrettet, fastslår musikskoleleder Jens Dammeyer Sørensen. 

- Det kunne blive en læreproces til inspiration for andre musikskoler. Måske har andre lyst til at høre, hvordan vi har gjort, spørger han og tilføjer en musikalsk sammenligning: 

- Det er ligesom, når man lytter til et stykke musik, man holder af. Når det stopper, hvor bliver det så af?