Hvad sker der, hvis man møder borgeren uden handleplaner, dagsordener og viden om diagnoser og tidligere historik?

Hvad sker der, hvis man aktiverer borgerens ressourcer og eget netværk og bytter rollerne om, så borgeren er eksperten, og medarbejderens eneste opgave er at lytte med udstrakte ører?

Det afprøver man i øjeblikket i enheden FOKUS i Slagelse Kommune. FOKUS, der ligger under Center for Handicap og Psykiatri, arbejder med netværksmøder med brug af Åben Dialog - en socialfaglig tilgang, som handler om, at borger og netværk føler sig hørt og inddraget.

Åben Dialog-tilgangen er et af flere værktøjer, som FOKUS har 16 uger til at folde ud og som samlet set har så stor effekt, at kun 15 procent af dem, som kommer igennem forløbet, efterfølgende har behov for hjælp efter serviceloven.

16 ugers udviklingsforløb

Åben Dialog er oprindeligt udviklet til behandling af svært psykisk syge mennesker, men i Slagelse Kommune har man valgt at bruge tilgangen på borgere med psykiske og fysiske udfordringer.

Når en borger søger om hjælp fx til at klare indkøb og rengøring, vurderer myndighedsafdelingen, om de skal tilbydes et FOKUS-forløb. Et FOKUS-forløb varer op til 16 uger og er et forebyggende tilbud, der udfordrer borgerne på at mestre livet.

Det centrale i Åben Dialog er netværksmøderne, som sigter efter at mobilisere netværkets ressourcer og understøtte borgerens handlekraft.

Ingen dagsorden og handleplan

Der er ingen dagsorden på netværksmødet, og der tages ikke referat. Der laves heller ikke en handleplan på baggrund af mødet. I Slagelse er det en dyd for medarbejderne i FOKUS kun at kende borgerens navn og kontaktoplysninger inden mødet.

- Når vi får en borger ud til os, så ved vi ingenting. Det er lidt angstprovokerende som fagprofessionel ikke at kunne læse sig ind i sagen. Men det giver borgeren en mulighed for at kunne 'resette' sin historie, siger Adam Lars Holst, der er forandringsagent i FOKUS og leder af FOKUS Akademi, der udvikler læringsforløb og måder hvorpå, Åben Dialog kan indgå i den kommunale kontekst.

På netværksmødet deltager borgeren, borgerens personlige og professionelle netværk, én mødeleder og to såkaldte 'reflektanter'. En reflektant er en medarbejder, hvis rolle det er at observere og reflektere over det, der sker i rummet. 

Roller er vigtige

Et møde vil typisk starte med, at mødelederen byder velkommen og inviterer til en 'relations-præsentation', hvor alle fortæller om, hvilken relation de har til borgeren.  

Derefter spørger mødelederen borgeren om, hvad der er vigtigt for borgeren at tale om, og på baggrund af svaret går mødelederen videre til netværket og spørger, hvad svaret berører i dem.

Netværket består typisk af 6-12 personer fx borgerens mentor, kontaktperson, forældre, farmor, søskende, bedste ven, sagsbehandler i myndighed eller andre med kendskab til borgerens livshistorie, og hvad der kan hjælpe borgeren.

Alle taler direkte til mødelederen. På den måde opstår der ikke et pres på borgeren for at skulle svare eller kommentere på det, der bliver sagt.

Mødeleder med tillid til processen

Som mødeleder kan man trække reflektanterne ind og fx spørge dem, hvad de har observeret. Hvad sker der mellem linjerne? Hvilke følelser og bekymringer er på spil? 

Under hele netværksmødet behandles borgeren som gæst. Det betyder, at mødelederen skænker kaffe til borgeren, at der er tændt stearinlys og stillet friske kviste på bordet. 

- Det er vigtigt, at vi skaber et trygt rum, så borgeren har lyst til at udvikle sig. De skal mærke, at vi gerne vil dem, og at det er plads og ro til udvikling, siger Adam Lars Holst.

Han agerer ofte mødeleder i forbindelse med netværksmøder og ved, hvor angstprovokerende det er ikke at have en fast dagsorden at holde sig til.

- Som mødeleder sveder man tran de første gange, fordi man tænker: 'Sker der noget'. Men til dato har jeg ikke oplevet, at der ikke skete noget. Problemer opløser sig selv, siger Adam Lars Holst.

85 procent bliver selvhjulpne

FOKUS har eksisteret i tre år og har med borgeren i centrum, læringsforløb, individuelle samtaler, feedback-metoden FIT og Åben Dialog været så effektfuldt, at kun 15 procent af borgerne efter et FOKUS-forløb har behov for yderligere hjælp.

- 85 procent af borgerne går ud af døren og har ikke brug for yderligere støtte. Det skyldes, at forløbet skaber ejerskab og tro på egne evner, og at der opstår netværk på kryds og tværs. Det kommer naturligt, at folk kan se, at de kan udfylde en rolle, siger Adam Lars Holst.

Når indsatsen virker, skyldes det også, at forandringerne sker i gruppen. Mange borgere mangler et socialt netværk og finder gennem forløbet ud af, at de har et netværk, de kan aktivere, fortæller Adam Lars Holst.

- Angst for sociale fællesskaber er den overvejende grund til, at folk har brug for hjælp. Man har siddet for lang tid indenfor og ikke mødt nogen. Det skaber angst for at træde ud i livet. Her bliver man spejlet og får snakket om det, der er svært. Og man finder ud af, at man ikke er den eneste, der har problemer, siger Adam Lars Holst.

Ansatte med forskellige fagligheder

FOKUS består af 16 medarbejdere med vidt forskellig baggrund. Blandt de ansatte er socialrådgivere, pædagoger, selvstændige, universitetsuddannede, terapeuter, en sygeplejerske og en tidligere politibetjent.

Det er en bevidst strategi at ansætte bredt, så der kommer så mange perspektiver på borgerens problematik som muligt.

Kend din kollega

Anja Augustsen var 12 år i politiet, inden hun for fem år siden kom til Slagelse Kommune. I dag er hun forandringsagent i FOKUS og elsker sit arbejde.

- Nærvær er et nøgleord for os. Vi trækker tempoet ud og kigger på, hvad borgeren har med i bagagen både fagligt, mentalt og personligt. Det er ikke et løsningsorienteret møde, og det er styrken. Vi skal ikke beslutte noget. Vi skal facilitere rummet, siger hun.

Med sin baggrund i politiet har hun blik for, at mennesker er forskellige, og at alle slås med noget og slæber rundt på noget. Det gælder også i forhold til kolleger. 

- I politiet kunne jeg ikke gå ud i felten og tage fat på vilde opgaver, uden at jeg vidste, hvor min makker var. Det gælder også i dette fag. Vi arbejder bedre sammen om opgaven, hvis vi ved, når den anden har haft en dårlig morgen eller står midt i en skilsmisse, siger Anja Augustsen.

"Vi er borgernes talerør"

Christina Munk Budde er uddannet sygeplejerske og er ligeledes ansat som forandringsagent i FOKUS. En vigtig rolle for hende som forandringsagent er at sætte det rigtige hold og sikre, at de folk, der er vigtige at få med til mødet, også deltager.

- Vi er ikke beslutningstagere for borgerne. Vi er borgerens talerør. Vi forsøger at gå ved siden af borgerne frem for at skulle trække dem igennem en fastlagt proces. Dermed oplever de, at det er dem, der er styrmand på eget skib, siger hun.

LÆS mere om, hvad de to medarbejdere synes om arbejdet i FOKUS.

Åben dialog udbredes gennem projekt

Slagelse Kommune arbejder på at udbrede Åben Dialog bl.a. ved at uddanne reflektanter, som kan bruges på tværs af kommunen til udbredelse og afholdelse af netværksmøder.

Det sker gennem deltagelse i Fremfærd-projektet ”Samskabt styring på det specialiserede socialområde” – et projekt, der handler om at skabe tillid og gode relationer mellem borgere, pårørende, medarbejdere og kommune.

Partssamarbejdet Fremfærd har igennem flere år arbejdet med Samskabt styring som en metode til at skabe mere mening og mindre bøvl. Metoden har primært været anvendt af ledere og medarbejdere, men i dette projekt inddrages også borgere og pårørende, hvilket passer godt til Åben Dialog, hvor borgeren er i centrum – og kredsen af pårørende og professionelle, der betyder noget for borgeren, er med i al kommunikation.

Projektet i Slagelse rummer fem virksomheder, der i samskabelsens ånd ønsker at bringe borgeren i centrum. De fem virksomheder er: Center for Special Undervisning, VASAC Slagelse, SPS- Special Center Slagelse, ACV-Autisme Center Vestsjælland og Myndighed Slagelse Kommune repræsenteret ved Fokus.

Slagelse Kommune har også fået midler gennem Socialstyrelsen til at uddanne mødeledere. FOKUS har nu i alt 10 færdiguddannede mødeledere.

Læs flere artikler fra Fremfærd-projektet:

• Kommuner er ivrige efter at arbejde med inddragelse af borgere og pårørende
• Projekt efterlyser kommuner, der vil arbejde med inddragelse af borgere og pårørende
• Forsker: Projekt skal give viden om, hvordan man opbygger tillid i forhold til borgerne