samskabt styring

Samskabelse med pårørende: Det kræver ledelse hele tiden

De pårørende er en værdifuld samarbejdspartner på det specialiserede socialområde, men det kræver masser af ledelse og klar rammesætning, viser erfaringer.

Af Irene Aya Schou 02/12/2022
Fremfærd

Hvis pårørende skal gøres til vigtige medspillere på det specialiserede socialområde, kræver det konstant ledelse og veldefinerede roller, for dilemmaerne står i kø, og de pårørende er langt fra én homogen gruppe.

Det viser erfaringerne fra et Fremfærd-projekt om samskabelse på baggrund af metoden Samskabt styring.

Samskabelse kræver konstant ledelse

De pårørende udfylder ofte vigtige funktioner i borgernes liv og i den daglige støtte til borgerne, og de har viden og erfaringer, der kan være afgørende at få i spil. Desværre er tilliden mellem de pårørende og kommunen ikke altid den bedste.

Derfor har projektet "Samskabt styring på det specialiserede socialområde" set nærmere på, hvordan man gennem inddragelse af borgere og pårørende kan styrke samarbejdet mellem borgere, pårørende og alle relevante faggrupper i kommunen på tværs af myndigheds- og udførerfunktionen.

- Vores erfaring er, at samskabelse kræver ledelse hele tiden, og at der er masser af dilemmaer i samskabelse. Du inviterer de pårørende ind. Det giver fordele men også udfordringer, siger Harriet Meisner, leder af Løgstør Tilbuddene i Vesthimmerlands Kommune, et botilbud for borgere med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Bedre handleplansmøder

Vesthimmerland deltager sammen med Rebild, Slagelse og Odder Kommune i projektet, der netop har afholdt det sidste projektseminar. Siden 2020 har de fire kommuner fået vigtige erfaringer med samskabelse gennem en række prøvehandlinger.

I Vesthimmerland har man arbejdet på at forbedre samarbejdet med de pårørende til borgere med svær udviklingshæmning. Mange af borgerne har intet sprog. Derfor er det vigtigt at få de pårørendes stemme i tale. 

En af prøvehandlingerne har været at øge dialogen mellem myndighed og pårørende omkring de årlige handleplansmøder. Tidligere indkaldte bostedet til mødet med de pårørende.

Nu ringer myndighed til de pårørende inden mødet og får en god snak om, hvad der 'fylder' for de pårørende, forklarer Anne Pedersen, der er afdelingsleder for Psykiatri og Handicap i Vesthimmerlands Kommune.

- Det gør, at de pårørende kan lufte eventuelle frustrationer, så handleplansmødet bliver meget mere konstruktivt, og vi får snakket om det, vi egentlig skal snakke om, nemlig hvad vi sammen kan gøre for, at borgeren fremadrettet udvikler sig, siger hun.

IBG-skærme, apps og pårørenderåd

I Odder Kommune arbejder man med at styrke kommunikationen med de pårørende og har nedsat en bred arbejdsgruppe med deltagelse af både pårørende, LEV-repræsentant, medarbejdere og ledelse.

De har bl.a. arbejdet med, hvordan de pårørende kan inddrages mere både ift. den enkelte borger og få større viden og blive mere inddraget i, hvad der foregår på bostederne og dermed i borgernes liv og dagligdag.

- Vi har bestilt IBG-skærme, der skal sættes op på bosteder, og som pårørende kan tilgå via en app og på den måde også følge med i beboernes liv ved fx at se ugens aktiviteter, madplaner og billeder. Vi har også nedsat pårørenderåd på alle bostederne og har haft en del aktiviteter, der kan styrke de pårørendes involvering i dagligdagen bl.a. 'Gå for livet', siger projektleder Rikke Møller Findorf fra Odder Kommune.

LÆS OGSÅ: Odder udvikler bedre løsninger gennem inddragelse af borgere og pårørende

"Vi skal turde italesætte roller"

Af respekt for de pårørende skal man huske, at de pårørende langt fra er én homogen gruppe, og at forventningerne til deres involvering ikke nødvendigvis er afstemt. 

Man kan som pårørende have en skæv opfattelse af, hvad pædagogens eller sagsbehandlerens rolle er og møde dem som 'kommunen', der bare skal komme med en 'vifte af tilbud. 

- Men det er ikke sådan, det fungerer, forklarer Torben Højris, der er socialrådgiver i myndighed i Odder Kommune.

- Det bedste borgerforløb opstår, når alle trækker på samme hammel. Når alle har en fælles forståelse af, at vi er der for, at borgeren skal udvikle sig og have god trivsel. Det handler om at turde italesætte overfor pårørende, at vi har forskellige roller, siger Torben Højris.

Infomøder kan afklare rolleforvirring

I projektet er der blevet talt meget om roller. De pårørende kan have svært ved at slippe den beskyttende forældrerolle, selvom ens 'barn' har rundet de 40 år. Det skaber et dilemma i forhold til selvbestemmelsesretten.

- Det er voksne mennesker, vi har med at gøre. Havde borgeren boet hjemme, havde forældrene måske sagt: 'Det er den skjorte, du tager på i dag'. Men det kan vi ikke sige, siger Anne Pedersen fra Vesthimmerlands Kommune.   

En prøvehandling i Vesthimmerlands Kommune har derfor været at holde infomøder for de pårørende og fortælle dem om, hvad de har indflydelse på, og hvad de formelle rammer er.

Næste skridt er at holde infomøder for nye pårørende til borgere i botilbud med det formål at give dem viden om de rammer, der er for samarbejdet omkring borgere på botilbud. Ønsket er herved at understøtte et trygt og konstruktivt samarbejde.

Bedre møde på tværs af forvaltninger

I Rebild Kommune har projektet handlet om at inddrage borgere og skabe bedre møder på tværs af forvaltninger. 

I udviklingsprocessen har man inddraget unge på et bosted for at blive klogere på, hvad der betyder noget for dem i forhold til at få et godt møde. Det er ført til en række nye visuelle skabeloner til mødeindkaldelsen, mødeforberedelse og mødereferat.

- Tidligere, når de unge modtog en mødeindkaldelse, var der ni sider om lovgrundlaget, og mange fokuserede på én sætning: 'Du kan blive trukket i din ydelse, hvis du ikke møder op til dette møde.' Det er ikke hensigtsmæssigt. Nu har vi puttet lovgrundlaget ind som et link og en vedhæftet fil, siger udviklingskonsulent i Rebild Kommune Sisse Skyum, der er tovholder på projektet sammen med udviklingskonsulent Maiken Grost.

LÆS OGSÅ: Borgerinddragelse skal skabe bedre møder på tværs af forvaltninger

Den nye mødestruktur og de nye skabeloner er ved at blive afprøvet i organisationen. De foreløbige tilbagemeldingerne er positive, bl.a. fordi borger i samarbejde med bostøtte får bedre tid til at forbedrede sig.

- Vi mangler at evaluere på borgerne, men medarbejderne synes, at det giver mening. Så meget mening, at de også prøver skabelonerne af i andre sammenhænge, lyder det fra de to projektledere.

Projektledere: Det tager vi med

Projektet afsluttes med en evaluering af Komponent, der har faciliteret projektet. Desuden vil der blive lavet eftermålinger, der kan pege på, om tilliden og samarbejdet mellem borgere, pårørende og kommune er styrket.

- Vi spørger de medvirkende, både borgere, pårørende og fagprofessionelle, hvordan de oplever samarbejdet, og vi håber at kunne se en udvikling fra den første målingen i 2021, siger Rigmor Lond, chefkonsulent i KL, der har projektledelsen sammen med Louise Boye Larsen fra Socialpædagogerne.

De to projektledere peger på, at projektet har vist, at det giver mening at bruge Samskabt styrings-modellen i arbejdet med inddragelse af borgere og pårørende, fordi det skaber en ramme for samarbejdet.

- Samtidig viser projektet, at man i samskabelsen med borgere og pårørende skal være fleksibel undervejs og være klar til at tilpasse både mål og proces. Desuden er det helt afgørende med ledelsesmæssig opbakning, lyder det fra de to projektledere.

Åben Dialog i Slagelse

Slagelse Kommune var ikke tilstede på den afsluttende workshop.

Her har projektet fokuseret på netværksmøder og uddannelse af reflektanter i forbindelse med Åben Dialog - en tilgang til inddragelse af borgere og pårørende på det specialiserede socialområde.

Slagelse Kommune arbejder med netværksmøder som en måde at hjælpe borgere til at tage ansvar for eget liv. Slagelse Kommune arbejder på at udbrede Åben Dialog bl.a. ved at uddanne reflektanter, som kan bruges på tværs af kommunen til udbredelse og afholdelse af netværksmøder.

En reflektant er en medarbejder, hvis rolle det er at observere og reflektere over det, der sker i rummet. 

LÆS OGSÅ: Netværksmøder hjælper borgere til at tage ansvar for eget liv

Kort om "Samskabt styring på det specialiserede socialområde"
Fremfærd logo

Projektets formål er at udvikle og afprøve modeller for positive samarbejdsforløb i trekanten mellem borger/pårørende, forvaltning/myndighed og udfører/botilbud som kan understøtte, at borgerne modtager en indsats, der så vidt muligt opfylder borgernes behov. Det handler særligt om at forbedre dialogen og kommunikationen, om at styrke den gensidige forståelse af roller og ansvar samt at sikre en rettidig forventningsafstemning i forbindelse med borgerens støtteforløb.

Der arbejdes med metoden Samskabt Styring, og der inddrages fire kommuner, som ønsker at afprøve den udviklede model for Samskabt Styring som middel til at styrke samarbejdet mellem borger/pårørende og alle relevante faggrupper i kommunen på tværs af myndighedsfunktionen og udførerfunktionen.

Projektet foregår i regi af partssamarbejdet Fremfærd Særlige Behov, og projektledelsen varetages af Socialpædagogerne og KL. Projektet ventes afsluttet ved udgangen af 2022.

Ønsker du at høre mere om projektet så kontakt Rigmor Lond på RIL@KL.dk eller Louise Boye Larsen på lon@sl.dk

Hvad er Samskabt styring

Samskabt Styring er en metode i seks trin, hvor medarbejdere, ledere og andre interessenter arbejder sammen om at pege på det, der bøvler i arbejdet og finde løsninger.

I Samskabt Styring inddrages dem, der er berørt af styring i form af f.eks. regler, proceskrav og dokumentation i at gøre hverdagens arbejdsgange enklere til gavn for borgerne. Samskabt Styring er udviklet af Fremfærd sammen med en række kommuner og er afprøvet med gode resultater på forskellige områder.

Læs mere om Samskabt Styring her.

Gå til siden Samskabt styring

Hvad er Samskabt styring, og hvordan gør man? Læs og se meget mere om Samskabt styring.

Download værktøjerne, og læs om arbejdspladser, der har arbejdet med metoden. 

Gå til samskabtstyring.dk