Åben Dialog netværk

Skjulte ressourcer: "Normalt skal vi løse problemer. Her opløses problemer"

16 medarbejdere i Slagelse Kommune, der arbejder med udsatte borgere, har de sidste tre år arbejdet med at mobilisere borgernes handlekraft og netværkets ressourcer gennem Åben Dialog-tilgangen. Mød to af dem her.

Af Irene Aya Schou 12/04/2021
Fremfærd

I enheden FOKUS, der arbejder med Åben Dialog, anspores borgerne til at tro på egne ressourcer og til at turde forfølge håb og drømme. Samtidig bliver netværket aktiveret, og det er meget berigende, siger Christina Munk Budde, der er uddannet sygeplejerske og arbejder som forandringsagent i FOKUS.

Skjulte ressourcer i netværket

- Det er vigtigt at få netværket i spil. Der kan ligge skjulte ressourcer i netværket. Ressourcer, der ikke er kommunale, og som er langtidsholdbare. Derfor ønsker vi at få dem til at byde ind og lytte med, siger Christina Munk Budde.  

Et nøgleord i netværksmødet er tryghed, og at alle stemmer er lige vigtige og skal bringes i spil på mødet.

- På netværksmødet starter vi med borgeren, fordi det er borgers møde, men alle i netværket bliver hørt. Et netværksmøde er ikke et sted, hvor borgeren får ret, eller hvor myndighedspersonen kan komme af med beskeder til borgeren. Det er et sted, hvor vi skal nå til en fælles forståelse af, hvad borgeren er optaget af, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Netværksmøder hjælper borgere til at tage ansvar for eget liv

Myndighed skal ikke beslutte noget

Netværksmøder har en meget styret form med klare roller. Man ved, hvornår man skal lytte, og man ved, hvornår man skal tale. Det er en fordel, for så skal deltagerne ikke bruge energi på at tænke: 'Hvad mon der forventes af mig', siger Christina Munk Budde.

- Ved at være tydelig om roller som mødeleder, bliver der ret hurtigt en afslappet stemning, og myndighedspersonerne siger: 'Hvor er det rart at komme her et sted, hvor det på forhånd er besluttet, at jeg ikke skal beslutte noget,' siger hun. 

Christina Munk Budde oplever, at det er en kæmpe befrielse for mange, at mødet italesætter alt det, der ofte ikke bliver sagt bl.a. gennem to reflektanter, som er to personer, der er udpeget til at reflektere på mødet.

Brug for folk der kan sætte ord på stemninger

Anja Augustsen er ligeledes forandringsagent i FOKUS. Hun oplever netværksmødet som et særligt rum, hvor der gerne må opstå naturlige pauser, så der kan blive plads til refleksion og til lige at mærke, hvad der foregår i rummet.

Anja Augustsen kommer fra en baggrund i politiet, og her er der ikke plads til alt for meget 'føle-føle', som hun siger. På netværksmødet er der til gengæld brug for personer, der tør at sætte ord på stemninger i rummet. 

- Jeg er en person, der mærker stemninger, og i netværksmødet er der brug for at opfatte, når folk sidder lidt uroligt på stolen eller får lyst til at tjekke mobilen. Er de utrygge ved at sidde der? Hvad er der på spil?, siger hun.

Hører vi reelt, hvad der bliver sagt?

Anja Augustsen er gennem sit politiarbejde skolet til at holde løsningsorienterede møder, hvor der kommer 'styr på tingene', men sådan er det ikke på netværksmødet.

- Vi har brug for at finde ud af, hvad vi skal have styr på først, inden vi kan få 'styr på det'. Derfor har vi ingen dagsorden og tager ikke referat, for det er ikke et beslutningsmøde, siger hun og understreger, at mødet også gør op med ideen om, at man som fagperson har ekspertrollen.

- Vi kommer fra en kultur, hvor man er eksperten og tænker, at 'man ved bedst'. Men som fagperson kan jeg jo reelt ikke vide, hvad borger eller andre tænker. Vi tror også, at vi er gode til at lytte. Men hører vi reelt, hvad der bliver sagt? Og hvad betyder det for borgeren at have nogle, der lytter? Mange oplever, at andre bare vil fixe det for dem, mens det, de har mest brug for, er at blive lyttet til, siger hun.

Accept af tingenes tilstand giver rum til løsninger

Et netværksmøde slutter ofte med, at borger og borgers netværk går hjem med ordene: 'Det går jeg lige hjem og tænker lidt over. Så kan vi måske mødes om et par uger.'

- Så går alle hjem og summer lidt over det og finder ud af, hvad der er af muligheder, hvis det er muligheder, det kalder på. Men man mærker også efter, hvad det gør ved én, at vi har været sammen, siger Christina Munk Budde, der som sygeplejerske har arbejdet i psykiatrien.

Det gælder om at finde den sprække af håb eller lys, som nogle har lyst til at gå med. Andre gange er det nok, at borgeren får lov til at få sagt: 'Det er sådan, det er at være mig. I skal ikke gøre noget. I skal ikke fixe noget.'

- Bare det at sige tingene, som de er, kan betyde, at ting løser sig. Tidligere har vi været vant til at skulle løse problemer. Her opløses problemer. Det er ikke sådan, at handlinger, løsninger og planer er forbudte. Men måske står det lidt mere klart, hvad der i givet fald skal handles på, siger hun. 

Kort om FOKUS

Enheden FOKUS under Center for Handicap og Psykiatri i Slagelse Kommune er et forebyggende tilbud på op til 16 uger til socialt udsatte og borgere med psykiske og fysiske udfordringer.

FOKUS har eksisteret i knap tre år og er et tilbud efter Servicelovens paragraf 82 A og B, der fra årsskiftet 2018 har givet kommunerne mulighed for forebyggende, tidsbegrænsede tilbud til udsatte med det formål at gøre dem selvhjulpne.

Alle, der søger om socialpædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens paragraf 85, vurderes i forhold til, om FOKUS er noget for dem. I stedet for at lave en traditionel udredning af ressourcer og støttebehov og udarbejde en handleplan spørger medarbejderen ind til borgerens håb og drømme for at bruge det som afsat til at gøre folk handlings- og forandringsparate.

Tilgangen i FOKUS er en åben dialogisk netværksinddragende og fællesskabsfremmende indsats. Netværksmøder med brug af Åben Dialog er en del af arbejdet, men ikke det hele. Der arbejdes også med feedback-kultur, gruppedynamik og netværksinddragelse. 

Efter endt forløb udarbejdes en forløbsbeskrivelse sammen med borger med særlig fokus på, hvad der har virket eller ikke virket og med en beskrivelse af borgers ønsker og håb for fremtiden. Denne sendes derefter til myndighed.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Hvad er Åben Dialog

I Åben Dialog er fokus på borgerens ressourcer frem for eksempelvis borgerens symptomer og symptomreduktion. Samtidig sigter netværksmøderne efter at mobilisere netværkets ressourcer, hvilket ofte understøtter borgerens handlekraft.

Åben Dialog bygger på syv principper:

  1. Hurtig indsats. Møde borgere i krise så tidligt som muligt for at forebygge, at situationen forværres eller fastlåses.
  2. Inddragelse af netværk. Borgeren og borgerens private og professionelle netværk inddrages fra starten.
  3. Fleksibel indsats. Indsatsen tilrettelægges fleksibelt og korrigeres efter de konkrete og foranderlige behov, som borger og netværk oplever. Indsatsen foregår ofte i borgerens hjem.
  4. Planlægning og afholdelse af netværksmøder. Åben Dialog-teamet står for planlægning og afholdelse af netværksmøder. Teamet sikrer, at tværsektorielle samarbejdspartnere inviteres, og at den organisatoriske opbakning og den rette forventningsafstemning tilvejebringes.
  5. Kontinuitet. Åben Dialog-teamet følger borger og netværk gennem hele behandlingsforløbet for at sikre god sammenhæng.
  6. Tolerance. Udgangspunktet i Åben Dialog er tolerance over for usikkerhed. Da borger og netværk ses som eksperter i eget liv, indtager fagprofessionelle en ikke-vidende og undersøgende position. Det giver plads til forskellige holdninger.
  7. Dialogorientering. Dialogen sikrer, at borger og netværk oplever sig inddraget og hørt samt opdager og opbygger ressourcer.

Kilde: Socialstyrelsen

Slagelse deltager i Fremfærd-projekt

Slagelse Kommune arbejder på at udbrede Åben Dialog bl.a. ved at uddanne reflektanter, som kan bruges på tværs af kommunen til udbredelse og afholdelse af netværksmøder.

Det sker gennem deltagelse i Fremfærd-projektet ”Samskabt styring på det specialiserede socialområde” – et projekt, der handler om at skabe tillid og gode relationer mellem borgere, pårørende, medarbejdere og kommune.

Partssamarbejdet Fremfærd har igennem flere år arbejdet med Samskabt styring som en metode til at skabe mere mening og mindre bøvl. Metoden har primært været anvendt af ledere og medarbejdere, men i dette projekt inddrages også borgere og pårørende, hvilket passer godt til Åben Dialog, hvor borgeren er i centrum – og kredsen af pårørende og professionelle, der betyder noget for borgeren, er med i al kommunikation.

Projektet i Slagelse rummer fem virksomheder, der i samskabelsens ånd, ønsker at bringe borgeren i centrum. De fem virksomheder er: Center for Special Undervisning, VASAC Slagelse, SPS- Special Center Slagelse, ACV-Autisme Center Vestsjælland og Myndighed Slagelse Kommune repræsenteret ved Fokus.

Læs flere artikler fra Fremfærd-projektet: