- Det er ikke raketvidenskab, men det er endnu engang gået op for mig, at den måde, vi tænker på, er præget af, at det skal passe ind i vores systemer og vores hverdag. Det giver bare noget andet at inddrage borgerne.

Det siger Tove Hjulmann, der er rådgiver på Ungeenheden under Center Arbejdsmarked og Borgerservice i Rebild Kommune. Til næste år har Tove Hjulmann 40-års jubilæum i jobcenterregi, og selv om hun har prøvet meget i løbet af årene, er inddragelsen af de unge "gået under huden på hende" 

- Det har givet stof til eftertanke. Selvom jeg godt vidste det, så er det godt at blive rusket op i og prøve at tænke lidt anderledes. Selvom nogle af de unge er kognitivt udfordret, har de en mening om, hvordan de vil have tingene. 

Samskabt styring som metode

Tove Hjulmann er med i projektet "Samskabt styring på det specialiserede socialområde" - et projekt, som Rebild Kommune deltager i sammen med tre andre kommuner i regi af partssamarbejdet Fremfærd.

Projektet har til formål gennem inddragelse af borgere og pårørende at styrke samarbejdet mellem borgere, pårørende og alle relevante faggrupper i kommunen på tværs af myndigheds- og udførerfunktionen.

I Rebild Kommune handler projektet om at arbejde på tværs af siloer og skabe en helhedsorienteret indsats for en gruppe unge borgere på uddannelseshjælp eller ressourceforløb.

De unge er mellem 18 og 30 år og bor på ét af kommunens bosteder. Da de modtager bostøtte og samtidig har 'en sag' i kommunens arbejdsmarkedsafdeling, falder de ind under to forvaltninger.

Samlet indsats i to forvaltninger

Det betyder, at to grupper af kommunale medarbejdere holder møder med de unge og laver hver deres indsats uden nødvendigvis at vide, hvad der foregår i den anden indsats, eller hvad borgeren egentlig ønsker.

Derfor har Rebild Kommune med projekt "Samskabt styring på det specialiserede socialområde" sat sig for at udvikle en ny form for møde med de unge, hvor de unge kan sætte deres 'eget hold', og hvor både rådgivere fra kommunens arbejdsmarkedsafdeling og fra familie- og handicapforvaltning deltager. 

- Vi skal kende hinandens handlinger for at kunne lave en samlet indsats. Hvad har de af handleplaner angående bostøtten i forhold til jobcentret? Det er godt at vide for os, så vi ikke pludselig rykker dem ud i beskæftigelse, hvis det går dårligt på bodelen, siger ungerådgiver Tove Hjulmann.

Mange mødeindkaldelser i e-Boks

En kortlægning af de unges kontakter og kommunikation i løbet af et år viser, at de er i berøring med mange offentlige instanser. For eksempel modtager de unge mange breve i deres e-Boks både om job, uddannelse, bostøtte, psykiatri og andet. En mødeindkaldelse kan nemt blive overset, og borgeren møder måske uforberedt op til mødet med jobcentret, selvom det kan få store konsekvenser for deres fremtid.

Det skal der laves om på, og det skal ske på de unges præmisser. 

Derfor inviterede Rebild Kommune i foråret de unge til en heldags workshop for at blive klogere på, hvad der betyder noget for dem i forhold til at få et godt møde. Det handler om alt fra udformning af mødeindkaldelsen, dagsorden, mødereferat og til, at den unge selv kan udvælge det team, der skal med til mødet.

Stearinlys, musik og snacks

Til workshoppen sørgede kommunen for at skabe en hyggelig atmosfære med lys på bordet, god musik og masser af snacks. Med til workshoppen havde Rebild Kommune også inviteret en grafisk facilitator. Hendes opgave var at hjælpe med at designe en række visuelle skabeloner til mødeindkaldelsen, mødeforberedelse og mødereferat.  

- Målet med mødet var at få borgernes helt konkrete input til, hvad et godt møde er for dem og få lavet nogle råskitser til de tre visuelle skabeloner, vi ønsker at arbejde videre med. Det blev en workshop, hvor vi sad og tegnede og snakkede en hel dag, og hvor borgerne var eksperterne. Vi fik virkelig gode input ud af denne dag, siger udviklingskonsulent i Rebild Kommune Maiken Grost, der er tovholder på projektet sammen med udviklingskonsulent Sisse Skyum.

Meget konkret mødeindkaldelse

Og hvad var borgernes input så? Jo, blandt andet stod det klart, at selve mødeindkaldelsen betyder noget. Det skal stå tydeligt, hvornår mødet finder sted, og hvem der indkalder. Og der skal ikke bare stå en dato. Der skal stå tirsdag den 10.november, for så kan borgeren hurtigt få et overblik og sige: 'Hov, jeg har en praktik om tirsdagen.'

Klokkeslæt er også vigtige, og det er ikke nok med et tidspunkt for mødets begyndelse. Der skal også være et sluttidspunkt.

- Det kan lyde som småting, men det er det ikke, og det kommer så tydeligt frem ved, at borgerne har været en del af processen. Når jeg sender en mødeindkaldelse ud, er det bare at trykke en dato ind i mit fagsystem og bum, så kommer indkaldelsen afsted. Det giver ingen mulighed for fleksibilitet, siger Tove Hjulmann.  

Prøvehandlinger på vej

Målet er inden sommerferien at afprøve et nyt mødekoncept, hvor der anvendes tre visuelle skabeloner.

• En skabelon for mødeindkaldelsen, der skal være meget konkret. Hvem skal med, hvad skal der ske, hvornår og hvorhenne? Det skal fremgå af dagsordenen hvilke emner, man skal omkring på mødet, og at borgeren også kan komme med dagsordenspunkter og input til hvem, de gerne vil have med.
• En skabelon til forberedelsen, som sendes ud sammen med mødeindkaldelsen, der skal inspirere de unge til at forberede sig til mødet i samarbejde med bostøtten. I forberedelsen skal man omkring forskellige aspekter af livet blandt andet job, netværk, fritid, bolig og mestring.  
• Og endelig en skabelon til selve mødet, der kan fungere som samtaleredskab, og som man kan skrive eller tegne på undervejs. Når man så går fra mødet, fungerer skabelonen som borgerens visuelle referat, som borgeren kan tage med sig hjem.

Ungekonsulent Tove Hjulmann er ivrig efter at komme i gang. 

- Jeg er spændt på, hvordan det går, ikke mindst med det visuelle referat, for skal vi nu sidde og tegne på mødet? Ideen er, at vi sammen med borgeren formulerer, hvad det er, vi har aftalt. Ellers er det jo mine ord, siger hun.

Bostøtten spiller en betydelig rolle

Selvom det nye mødekoncept i høj grad handler om at understøtte samarbejdet mellem myndighed i to forvaltninger og samarbejdet med borger, understøtter den nye mødeform også udfører-delen altså borgerens bostøtte, som kommer til at spille en væsentlig rolle ift. både borgerens forberedelse inden mødet og som understøttende referent undervejs.

Udover eventuelle pårørende vil bostøtten typisk være den person i rummet, som borgeren har den tætteste relation til.

- Dermed kommer borgerens bostøtte til at spille en betydningsfuld rolle i at omsætte mødekonceptet til praksis og bidrage til at borgerens dagsorden og drømme kommer i spil, siger udviklingskonsulent Maiken Grost.  

Principper om inddragelse

For Niels Sandemann, centerchef i Center Familie og Handicap i Rebild Kommune, er projektet en kærkommen mulighed for at omsætte Rebild Kommunes 'Fælles principper for tværfagligt samarbejde og samarbejde med borgerne' til praksis.

- En ting er principper på papir. Noget andet er virkeligheden. Vi skaber kun varige forandringer ved at udveksle med borgerne og lade deres behov stå i første række. Vi kan sagtens koordinere mellem forvaltninger, men det vil stadig blive dårlige møder. Koordinering på forvaltningsniveau løser ingen problemer. Vi er nødt til at spørge borgeren: 'Giver det mening for dig', siger han. 

Ligeværdig dialog gennem tegninger

Han håber, at erfaringerne fra projektet kan rulles ud til andre del af det specialiserede socialområde.

- Vi har fået erfaringer med, at det grafiske element giver en mere ligeværdig dialog. Vi er ofte ordtunge i kommunen, men en tegning kan gøre det mere synligt. Og så er jeg inspireret af tanken om at starte borgermøder med at tale med borgerne om, hvad de gerne vil snakke om. Det er altid os, der kommer med dagsordenen, men hvem siger, at vores dagsorden er den rette, siger Niels Sandemann.