De pårørende til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne udfylder ofte vigtige funktioner i borgernes liv og i den daglige støtte til borgerne og besidder viden om borgerne, som kan være afgørende at få i spil. De pårørende har samtidig ofte et stort behov for at blive inddraget i både udredningen, visitationen og støtten til borgerne.

Men hvordan gør man i praksis? Hvordan sikrer man, at de pårørende indgår i et dagligt samarbejde på de enkelte bosteder? Hvordan inddrager man de pårørende i de årlige handleplaner? Og hvordan skaber man en organisatorisk struktur, der giver plads til involvering af pårørende?  

"Vi er optaget af at nytænke sammen"

Det er spørgsmål som disse, medarbejdere og ledere på det specialiserede socialområde i Odder Kommune netop nu i gang med at udforske. Det sker i projektet "Samskabt styring på det specialiserede socialområde", der foregår i Fremfærd-regi og har deltagelse af tre andre kommuner. 

- I første omgang er vi ikke så optaget af resultaterne. Vi er mindst lige så optaget af processen. Vi ønsker at inddrage pårørende og frivillige på vores bosteder, og vi er optaget af at udvikle og nytænke sammen og turde at være i processen og få en fælles forståelse af kerneopgaven, siger Britta Kempel, der er Social- og borgerservicechef i Odder Kommune.

Gode erfaringer med Samskabt styring

Fremfærds rolle i projektet er at bidrage med en model for, hvordan man samskaber styring. Det sker ud fra en betragtning om, at flere perspektiver kommer i spil, og at der opstår større ejerskab til styringen, hvis alle de aktører, der har aktier i styringen, inddrages.

Metoden, der anvendes, hedder Samskabt styring, og den har Odder Kommune gode erfaringer med. Kommunen har tidligere deltaget i et Fremfærd projekt, der inddrog alle ledere og medarbejdere på bostøtteområdet og førte til en total nytænkning af styringen på dette område, blandt andet er der indført en ny visitationsmodel, hvor myndighed og udfører arbejder tæt sammen om det første møde med borgeren.

- Vi fik nogle rigtig gode erfaringer med det første projekt. Der er ingen tvivl om, at den måde at tænke samskabelse på gjorde, at vi fik udviklet nogle løsninger, der er både anderledes og bedre end de løsninger, vi ville have fået, hvis de var udviklet på en mere traditionel måde, siger Britta Kempel.

LÆS OGSÅ: I Odder er 2+2=5: Vi hjælper flere borgere for de samme penge

Pårørende inviteres ind i arbejdsgruppe

Kommunen har nu valgt at udvide metoden til også at inddrage pårørende og har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af såvel ledere, pårørende og medarbejdere fra både bosteder og myndighedsafdeling. 

For Britta Kempel er det helt specielt at sidde med i en sådan bred arbejdsgruppe.

- Det er nyt og vildt spændende at have pårørende og medarbejdere i samme arbejdsgruppe, hvor vi i fællesskab sætter fokus på pårørendeinddragelse. Jeg synes, der er en ekstrem god energi i gruppen og en stor forståelse for hinandens situation, siger social- og borgerservicechefen.

LÆS OGSÅ: Pårørende til borger på bosted: Inddrag os og spørg hvad vi kan bidrage med

Imponeret over de pårørendes engagement

Gennem arbejdsgruppen har hun fået større indsigt i de pårørendes perspektiv. Hun er imponeret over deres engagement og lyst til samarbejde.

- Det er blevet tydeligt for os og vores medarbejdere, at vi har nogle pårørende, der rigtig gerne vil inddrages, og som siger: "Hvis bostøtten har svært ved at nå at komme til frisør med min pårørende, så kan jeg da selv gøre det. Så kan I bare ringe", siger Britta Kempel. 

Spændingsfelt mellem selvbestemmelse og forældreskab

Øystein Borud er socialpædagog på botilbuddet Åhusene. Han sidder med i arbejdsgruppen og har de senere år været optaget af samarbejdet med de pårørende, typisk forældrene. 

- Samarbejdet med de pårørende er vigtigt, og vi har inddraget de pårørende en del i Åhusene, hvor der har været en støtteforening, der var aktiv. Nogle forældre har også været med til at drive en sommerhøjskole, deltaget i ferieture og gået med i ’Stafet for livet’, siger Øystein Borud.

Han har dog også erfaret, at samarbejdet ikke altid er lige til højrebenet, blandt andet fordi borgerne er myndige og skal inddrages, så de bliver en aktiv del af deres eget liv; og samtidig står der en mor og en far, der rigtig gerne vil hjælpe og give gode råd. 

- Det er et spændingsfelt, hvor man hurtigt taler forbi hinanden. Derfor er der brug for hele tiden at styrke og udbygge kommunikationen og relationen, siger han.

Undervisning i Samskabt styring

Som led i projektet er arbejdsgruppen blevet undervist i Samskabt styring af forsker Tina Øllgaard Bentzen og konsulenthuset Komponent.

For projektleder Rikke Møller Findorf er det en fordel, at der er tale om en forholdsvis enkelt metode.

- Samskabt styring er meget hands on med seks trin, og så tager den udgangspunkt i en kommunal kontekst. Det giver mening ind i vores dagligdag som kommune. Jeg har oplevet, at metoden er let at forklare til andre, siger hun.

Kommunen brainstormer med de pårørende

Et centralt trin i Samskabt styring er at udpege, undersøge og prioritere udfordringer.

Odder Kommune har valgt at dvæle længe ved dette trin og har blandt andet afholdt et brainstormmøde med deltagelse af godt 30 pårørende, medarbejdere og ledere. På mødet var der ikke en klar dagsorden fra ledelsens side.

- Vi startede på et blankt stykke papir. De pårørende kunne komme med alt det, de ville indenfor tre udvalgte temaer. Og de pårørende kom med deres ideer og forslag til, hvordan vi kan gøre det bedre. På den måde har vi været enormt tro mod samskabelsestanken, siger projektleder Rikke Møller Findorf. 

Socialpædagog Øystein Borud husker brainstormmødet som meget værdifuldt.

- Vi gik fra mødet med en oplevelse af, at de pårørende rigtig gerne vil bidrage med de ressourcer, de har. Og i den rette sammenhæng kan det være meget værdifuldt, fordi det næsten kan gøre det ud for en medarbejder eller i hvert fald sikre, at arrangementer kan lade sig gøre, siger han.

Tre indsatsområder

Projektet er stadig i en undersøgende fase, men der tegner sig tre temaer eller indsatsområder:

• Tema 1: Ønsker til samarbejdet i dagligdagen
• Tema 2: Hvordan kan vi involvere pårørende mere?
• Tema 3: Ønsker til samarbejdet om den årlige handleplan

Blandt de ideer, der er indsamlet ind til videre, er pårørenderåd, faste træffetider for, hvornår pårørende kan træffe bostedets leder, infomappe, hvor man deler oplysninger samt et øget samarbejde om borgernes handleplaner.  Det overvejes for eksempel, om der skal være et felt i handleplanen, der hedder "Opgaver for pårørende".   

”Lad os undre os sammen”

Arbejdsgruppen planlægger lige nu et temamøde i samarbejde med foreningen LEV - et arrangement, der blandt andet skal handle om værgemål, så man som forældre kan få værgemål og adgang til personfølsomme oplysninger som for eksempel sundhedsinfo og økonomi.

- For år tilbage havde forvaltningen fundet en jurist, som kunne undervise vores medarbejdere om værgemål, og så havde LEV holdt et andet arrangement for pårørende. Nu snakker vi om: 'Lad os gøre det sammen. Så er det det samme, vi hører. Vi hører hinandens spørgsmål og hinandens undringer, siger Britta Kempel.

LÆS OGSÅ: Forsker: Projekt skal give viden om, hvordan man opbygger tillid i forhold til borgerne

Hun glæder sig også over, at de pårørende og arbejdsgruppen lige nu er rundt på personalemøder for at tale med medarbejdere.

- Det handler om at få talt om tingene, for tvivlen fylder hos vores medarbejdere. Hvad må man? Og hvor går grænsen i forhold til, hvad vi må involvere de pårørende i? Så også her er vi stadig i proces, siger hun.