Hent plakater til dialog om faglig ledelse
Er du leder i ældreplejen? Og vil du arbejde med faglig ledelse? Så tryk eller print plakater og hæng dem op til inspiration.
Hvad er de særlige vilkår for faglig ledelse i ældreplejen, og hvordan ser god faglig ledelse ud i praksis?
KL og de faglige organisationer har produceret en række materialer, som ledere i ældreplejen kan lade sig inspirere af i arbejdet med faglig ledelse.
Plakater, magasin og dialogkort
Foruden publikationen "God faglig ledelse i ældreplejen" og dialogkort er der tale om en række plakater. De kan printes/ trykkes og bruges i dialogen om faglig ledelse.
Plakaterne indeholder overskrift, grafisk symbol og tekst for de seks kendetegn, der er fundet og formuleret på baggrund af interview med cirka 100 ledere, chefer og medarbejdere i sektoren.
Der er én plakat per kendetegn. Derudover er der én plakat, der viser de særlige vilkår for faglig ledelse i ældreplejen.
Sådan kan plakaterne bruges:
- Hæng plakaterne med kendetegnene rundt i rummet (stationer)
- Folk går rundt i mindre grupper (2-4 personer)
- Grupperne taler med udgangspunkt i teksten på plakaten om egne erfaringer – både gode og mindre gode
- Hav eventuelt en station med plakaten med udfordringer.