Faglig ledelse handler ikke kun om at have styr på den daglige drift, men også om at kunne udfordre og udvikle de vante rutiner og metoder med henblik på at finde endnu bedre løsninger. Ideerne kan komme udefra eller fra lederen selv, men lederne fremhæver især den daglige opgaveløsning og den faglige dialog med medarbejderne som vigtige kilder til nytænkning og innovation.

Der er ingen fast opskrift på, hvordan man som leder bedst fremmer en innovativ kultur i hverdagen. Det handler blandt andet om ledernes egen indstilling til udvikling og fornyelse – og dermed om de forventninger, de direkte og indirekte formidler til medarbejderne. Det er fx sjældent nok bare at opfordre medarbejderne til at komme frem med deres gode forslag og idéer.

Nytænkning skal anerkendes

Det handler også om at skabe en stemning omkring nytænkningen, hvor medarbejderne er trygge ved at bidrage og forstår, at deres input og ideer er værdsatte – også̊ selv om de ikke er tænkt færdige. Ellers risikerer man som leder, at medarbejderne holder deres tanker og forslag tilbage. Den måde, medarbejdernes ideer modtages på, vil ofte være afgørende for, at de oplever sig taget alvorligt.

En vigtig motivation for at levere gode ideer er, at medarbejderne kan se, at ideen bliver undersøgt ordentligt, forsøgt kvalificeret og måske ført ud i livet.

Relevante data om driften kan i nogle tilfælde være et godt brændstof i innovationsprocessen. Det kan fx være tilfredshedsmålinger eller status på udvalgte indsatsområder som reduktion af tryksår, infektioner eller medicinfejl. Data kan understrege behovet for forbedringer og kan måske også rumme inspiration til, hvilke nye veje der bør afsøges.

Tre vigtige udfordringer

Alle drømmer om innovation og nytænkning, der kan forbedre tilbuddet til borgerne, men ingen kan tillade sig at sætte den sikre daglige drift på pause for at hellige sig udviklingsarbejdet. Det er derfor et grundvilkår for den faglige nytænkning, at den skal være integreret i eller i hvert fald forenelig med de faste opgaver.

Der er især tre udfordringer i at skabe et miljø, hvor udvikling og ideer kan blomstre i hverdagen.

Når man er vant til at levere sikker drift, kan det kræve en mental omstilling at skulle gå ind i mere åbne udviklingsprocesser, hvor man ikke kender løsningerne, og hvor der er risiko for at begå̊ fejl eller at have spildt tiden. Man skal som leder kunne skifte fra en grundindstilling, hvor rutiner og sikker drift er i højsædet, til en mere eksperimenterende og risikovillig tilgang – og gøre det tydeligt for medarbejderne, hvornår man træder ind i og ud af udviklingszonen.

En nok så innovativ kultur skal gerne understøttes af en vis struktur, som giver trygge og tydelige rammer om at udvikle nye ideer. Det kræver blandt andet, at der bliver fulgt systematisk op på ideer, at praktiske forhindringer bliver ryddet af vejen, og at der sikres den nødvendige fremdrift i udviklingsarbejdet. Desuden må man som ledelse have styr på, at der er “fri bane” til at gå nye veje – dvs. overveje nye løsningers eventuelle faglige, etiske, juridiske, politiske og økonomiske aspekter.

I en presset hverdag er det sin sag at frigøre kræfter til initiativer, der ikke er direkte knyttet til de bundne opgaver. Hvis man vil undgå, at faglig udvikling bliver noget, man kun arbejder med, når der er tid til overs, må man som leder være klar til at prioritere ressourcer til at etablere og fastholde et udviklingsspor i hverdagen – også når det er op ad bakke. Se også kendetegnet Lærende kultur.