Kendetegn 4: Faglig nytænkning
Vi er i vores ledelse orienteret mod at finde nye og bedre løsninger på vores faglige udfordringer fx ved at opsøge og udnytte ny viden, nye samarbejder, ny teknologi og relevante data.
Faglig ledelse handler ikke kun om at have styr på den daglige drift, men også om at kunne udfordre og udvikle de vante rutiner og metoder med henblik på at finde endnu bedre løsninger. Ideerne kan komme udefra eller fra lederen selv, men lederne fremhæver især den daglige opgaveløsning og den faglige dialog med medarbejderne som vigtige kilder til nytænkning og innovation.
Der er ingen fast opskrift på, hvordan man som leder bedst fremmer en innovativ kultur i hverdagen. Det handler blandt andet om ledernes egen indstilling til udvikling og fornyelse – og dermed om de forventninger, de direkte og indirekte formidler til medarbejderne. Det er fx sjældent nok bare at opfordre medarbejderne til at komme frem med deres gode forslag og idéer.
Nytænkning skal anerkendes
Det handler også om at skabe en stemning omkring nytænkningen, hvor medarbejderne er trygge ved at bidrage og forstår, at deres input og ideer er værdsatte – også̊ selv om de ikke er tænkt færdige. Ellers risikerer man som leder, at medarbejderne holder deres tanker og forslag tilbage. Den måde, medarbejdernes ideer modtages på, vil ofte være afgørende for, at de oplever sig taget alvorligt.
En vigtig motivation for at levere gode ideer er, at medarbejderne kan se, at ideen bliver undersøgt ordentligt, forsøgt kvalificeret og måske ført ud i livet.
Relevante data om driften kan i nogle tilfælde være et godt brændstof i innovationsprocessen. Det kan fx være tilfredshedsmålinger eller status på udvalgte indsatsområder som reduktion af tryksår, infektioner eller medicinfejl. Data kan understrege behovet for forbedringer og kan måske også rumme inspiration til, hvilke nye veje der bør afsøges.
Tre vigtige udfordringer
Alle drømmer om innovation og nytænkning, der kan forbedre tilbuddet til borgerne, men ingen kan tillade sig at sætte den sikre daglige drift på pause for at hellige sig udviklingsarbejdet. Det er derfor et grundvilkår for den faglige nytænkning, at den skal være integreret i eller i hvert fald forenelig med de faste opgaver.
Der er især tre udfordringer i at skabe et miljø, hvor udvikling og ideer kan blomstre i hverdagen.
Når man er vant til at levere sikker drift, kan det kræve en mental omstilling at skulle gå ind i mere åbne udviklingsprocesser, hvor man ikke kender løsningerne, og hvor der er risiko for at begå̊ fejl eller at have spildt tiden. Man skal som leder kunne skifte fra en grundindstilling, hvor rutiner og sikker drift er i højsædet, til en mere eksperimenterende og risikovillig tilgang – og gøre det tydeligt for medarbejderne, hvornår man træder ind i og ud af udviklingszonen.
En nok så innovativ kultur skal gerne understøttes af en vis struktur, som giver trygge og tydelige rammer om at udvikle nye ideer. Det kræver blandt andet, at der bliver fulgt systematisk op på ideer, at praktiske forhindringer bliver ryddet af vejen, og at der sikres den nødvendige fremdrift i udviklingsarbejdet. Desuden må man som ledelse have styr på, at der er “fri bane” til at gå nye veje – dvs. overveje nye løsningers eventuelle faglige, etiske, juridiske, politiske og økonomiske aspekter.
I en presset hverdag er det sin sag at frigøre kræfter til initiativer, der ikke er direkte knyttet til de bundne opgaver. Hvis man vil undgå, at faglig udvikling bliver noget, man kun arbejder med, når der er tid til overs, må man som leder være klar til at prioritere ressourcer til at etablere og fastholde et udviklingsspor i hverdagen – også når det er op ad bakke. Se også kendetegnet Lærende kultur.
“For mig er det vigtigt at skabe en undersøgende kultur, hvor vi hele tiden er nysgerrige: Hvad skete der lige der? Er der en smartere måde at gøre det på? At vi hele tiden tænke i forbedringer i stedet for bare at påtale fejl og forsømmelser.”
“Faglig ledelse handler også om at gøre sine medarbejdere i stand til at bruge deres sunde faglige fornuft og dømmekraft – også når det en gang i mellem er ude på kanten af de faste procedurer. Det skal selvfølgelig ikke være normen at bøje reglerne, men vi skal vænne medarbejderne til at tænke selv og turde træde lidt uden for stierne, når de i særlige tilfælde skønner det nødvendigt.”
“Faglig ledelse trives især, når vi sammen med medarbejderne bliver bragt i dilemmaer, hvor vi ikke bare kan følge en slagen vej. Hvor vi er nødt til at udnytte vores faglighed til at finde nye kreative løsninger.”
“Vi skal få medarbejderne til at forholde sig kritisk til deres arbejde. Det kan vi blandt andet bruge data til. Det kunne fx være data om brugertilfredshed. Ikke fordi data altid leverer sandheden, men fordi de ofte giver anledning til nogle rigtig gode drøftelser om, hvad der kommer ud af vores indsats, og hvad vi kunne gøre endnu bedre. Faglighed er godt, men nogle gange kan gode data udfordre den faglige vanetænkning.”
“Vi prøver at arbejde systematisk med at skabe plads til faglig nytænkning. Vi træner hinanden i ikke for at forkaste nogens idéer. Det gælder også, hvis en timelønnet medarbejder foreslår at gøre noget på en anden måde. Så må der ikke være ti andre, der siger, at det har vi prøvet mange gange før, for så siger hun aldrig noget mere. I stedet skal vi bygge videre på hinandens ideer, og det kræver en helt anden åbenhed, et betydeligt mod – og faglig ledelse.”
“Selvfølgelig arbejder vi med borgerinddragelse, som vi skal – i brugerråd, ældreråd, pårørenderåd og så videre. Men det må ikke blive en sovepude, for jeg tror, at vi kunne få meget ud af at tænke nyt og langt mere ambitiøst på området.”