"Det gode palliative forløb" - Ringkøbing Skjern Kommune
Projektets formål er at sikre borgerne gode palliative forløb gennem at øge de sundhedsfaglige medarbejderes faglighed.
Borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune skal opleve gode palliative forløb gennem at øge de sundhedsfaglige medarbejderes palliationsfaglighed.
Det er formålet med projekt "Det gode palliative forløb", der blev gennemført fra 2019 til 2022 i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Ankerfjord Hospice og Social- og Sundhedsskolen i Herning.
Undervisere på SOSU-skole opkvalificeres
Konkret har personale fra Ankerfjord Hospice deltaget i at opkvalificere underviserne på Social- og Sundhedshjælperskolen, hvor der fortsat nu undervises på både hjælper- og assistentuddannelsen i disses roller i de palliative forløb.
SOSU-skolen udbyder tre dages AMU-kurser for kommunens assistenter og hjælpere, mens alle kommunens sygeplejersker og terapeuter tilbydes kurser i palliation i samarbejde mellem Ankerfjord Hospice og skolen.
Sygeplejersker og terapeuter med særlige palliationsfaglige funktioner tilbydes to dages ophold på hospice.
Samarbejdsmodel udviklet
Projektets styrke er især, at man har udviklet en samarbejdsmodel mellem hospice, SOSU-skolen og kommunen, hvilket er ganske unikt.
Personalet fra Ankerfjord Hospice har ønsket at udbrede palliativ viden, og det har der været behov for på SOSU-skolen og i kommunen. Samarbejde har resulteret i et kompetenceløft på mange niveauer for kommunens medarbejdere.
Generelt har opkvalificeringen af SOSU-skolens undervisere på det palliative område højnet grunduddannelserne på dette område og været baggrunden for, at skolen kan udbyde AMU-uddannelser i palliation, hvilket næppe heller er set andre steder i landet.