Faglig ledelse

Ledere: Vi skal dele fagligheden med medarbejderne

Hvordan bedriver man faglig ledelse i ældreplejen på trods af kompleksitet og mangel på hænder? Fire kommuner giver deres bud.

Af Irene Aya Schou 16/09/2022
Fremfærd

Faglig ledelse er ikke svaret på alt. Men faglig ledelse kan noget i forhold til de udfordringer, ældreplejen står med - med komplekse borgerforløb og massive rekrutteringsproblemer.

Det blev slået fast, da 14 ledere fra fire kommuner mødtes til workshop en dag i september i Odense for at diskutere faglig ledelse i ældreplejen.

Publikation med seks kendetegn

De 14 ledere kommer fra forskellige dele af ældreplejen, plejecentre, hjemmepleje, døgnrehabilitering, sygeplejen og den kommunale forvaltning. Men fælles for alle er en nysgerrighed på, hvordan andre lykkes med faglig ledelse - på trods af alle udfordringer. Og en fælles forståelse af, at faglig ledelse skal deles med medarbejderne.

Workshoppen tager udgangspunkt i Fremfærd-publikationen “God faglig ledelse i ældreplejen”.

Lederne drøftede, hvordan de er lykkedes med faglig ledelse i forhold til de seks kendetegn, der omtales i publikationen, og hvad der kan understøtte dialogen med medarbejderne om faglig ledelse fx videofilm, dialogkort, refleksionsspørgsmål og plakater.

De fire deltagende kommuner er Hvidovre, Gladsaxe, Hillerød og Sønderborg. Her følger nogle refleksioner fra hver af de fire kommuner.

LÆS MERE om faglig ledelse i ældreplejen

Hvidovre Kommune arbejder strategisk

Hvidovre Kommune har i en årrække arbejdet med faglig ledelse som en måde at skabe forandring i ældreplejen og fremtidssikre området.

Den strategiske satsning har betydet, at alle institutioner og afdelinger i Center for Sundhed og Ældre har været inddraget, bl.a. har man udarbejdet en Samspilsstrategi, der fastlægger fælles mål, værdier og indsatser og betyder, at alle ledere og medarbejdere i forvaltningen arbejder i samme retning. 

Den gode indflytning for demente borgere

For afdelingsleder Britt Andersen, der leder døgnrehabiliteringen Svendebjerghave, har diskussionerne om faglig ledelse øget fokus på effekt for borgerne og det interne samarbejde. Men faglig ledelse er også en nødvendighed for en branche i knæ.

- Vi har et rekrutteringsproblem i vores fag. Faglig ledelse er vigtigt for at tiltrække nye medarbejdere, siger Britt Andersen. 

Hun mener, at det er spændende at gå fra strategi til det helt konkrete og deltager i en arbejdsgruppe, der arbejder på at sikre den gode overgang for demente borgere.

- Den gode indflytning er udfordrende især for demente borgere uden ressourcestærke pårørende. Det kræver, at vi koordinerer og mobiliserer de rette indsatser bl.a. i forhold til egen læge, demenskoordinatorer og jurister i organisationen. Vi er helt nede i detaljen for at sikre det gode forløb og skabe en faglig retning for, hvordan vi gør for de demente i Hvidovre Kommune, siger Britt Andersen.

Arbejdet med faglig ledelse har vist, at hele organisationen har brug for at arbejde tættere sammen omkring borgeren.

- Vi skal være bedre til at øve os i sparring, vi skal blive bedre til at dyrke livshistorien, og så skal vi have flere kompetencer ind omkring de demente borgere i alle huse, også visitationen, siger Britt Andersen.  

LÆS OGSÅ: Mod og risikovillighed skal frisætte medarbejderne på ældreområdet i Hvidovre

Hillerød: Ledelse af ufaglærte

At faglig ledelse hænger tæt sammen med rekrutteringsudfordringen, står klar i Hillerød Kommune.

Plejehjemsleder Kirsten Gosvig fra Hillerød Kommune oplever i hvert fald, at ledelsesopgaven i dag en anden end tidligere. Udfordringer med rekruttering gør, at hun bedriver langt mere én til én ledelse og skal bruge ressourcer på at oplære nye medarbejdere i, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet.

- Da jeg kom tilbage fra sommerferie, manglede vi 12 medarbejdere. Derfor satser vi på unge ufaglærte, som vi håber at kunne klæde på, så de søger uddannelse. Det er en del af ledelsen. Hvis jeg vil have folk ind i det her fag, må jeg gøre en indsats, siger hun.  

Ålholmhjemmet, som Kirsten Gosvig er leder for, samarbejder også med jobcentret om at få unge mellem 14-17 år til at tage vagter. 

De unge arbejder typisk fire timer om ugen, og for at hjælpe de unge godt i gang og sikre, at plejecentret får løst en række basisopgaver, har Kirsten Gosvig efter råd fra jobcentret udarbejdet en liste over arbejdsopgaver.

- Det med at sige, at de skal sidde ved bordet og bare hygge med beboerne, er for svært, også fordi mange beboere er demente. Derfor har vi lavet en liste med 20 forskellige opgaver. Vi sætter kryds ved de opgaver, de skal lave, og når de har udført opgaverne, krydser de af i den anden side, siger Kirsten Gosvig og understreger, at der er tale om en lang række praktiske opgaver.   

Gladsaxe: Man kan ikke være leder bag en computerskærm

Fra Gladsaxe Kommune deltager syv ledere - alle fra Rosenlund Plejeboliger, der er kommunens største plejecentre med fem huse. Oplevelsen er her, at borgernes stigende kompleksitet og multisygdomme stiller enorme krav til medarbejdernes faglighed.

- Meget få af vores beboere er færdigbehandlet, når de kommer hjem efter en indlæggelse. Det kræver stor faglig indsigt, og det kræver, at vi hele tiden taler om beboerne og har fokus på, hvordan hver enkelt medarbejder bruger de kompetencer, de har opøvet under uddannelse ind i en kompleks arbejdsrelateret praksis, siger faglig leder Lone-Elisabeth Kragh.

Hun blev ansat på Rosenlund efter en organisationsændring i 2019 og står bl.a. for den faglige sparring med sygeplejerskerne. Endvidere tilbyder hun som faglig leder  individuel- og gruppe coaching til medarbejdere, der kan have vanskeligt ved at finde sit professionelle ståsted. Organisationsændringen betød, at der også blev ansat en udviklingssygeplejerske og en række koordinatorer, én for hver daglig leder. De tager sig af alt omkring vagtplanlægning, ferie, kurser og omsorgssystemet Nexus.  

- De daglige ledere var opslugt af drift i stedet for at have blikket på beboere. Man kan ikke være faglig leder bag en computerskærm. Derfor skulle de have frigivet tid til ledelse, siger centerleder Jeanette Spangsberg.

Medarbejdere skal lære at reflektere

På Rosenlund Plejeboliger er det afgørende, at medarbejderne lærer at reflektere. Det giver lederen en anden rolle. Derfor skal alle ledere uddannes til coaches i løbet af det næste år.

- Vi skal dele fagligheden med medarbejderne og øge deres evne til refleksion. Det kræver, at vi lærer at lytte og stille spørgsmål i stedet for at quickfixe. For er der noget, vi som ledere er afsindig dygtige til, så er det at give svar, siger Jeanette Spangsberg.

Hun håber, at lederne kan fungere som rollemodeller og vise medarbejderne, hvordan de kan agere sammen med beboerne i forhold til plejecentrets værdigrundlag. Det kræver nærvær og tilstedeværelse, også om aftenen hvor lederne som regel er gået hjem.

Faglig ledelse i aftentimerne

Kathrine Davidsen er daglig leder på Rosenlund. Hun udøver sin lederrolle ved at være synlig også i aftentimerne, så aftenvagterne får faglig ledelse.

- Mig og min koordinator skiftes til at gå med i aftenvagter. Aftenvagterne er glade for det. De kan godt føle, at de bliver lidt glemt, siger hun.

Kathrine Davidsen er også synlig i forbindelse med måltiderne. Hun spiser sammen med beboerne for at inspirere medarbejderne til at skabe det gode måltid.

-  Jeg håber, det sætter fokus på, hvad beboerne har behov for, så måltidet ikke bliver en opgave men noget familiært, hvor man snakker sammen og hygger i stedet for, at personalet er i køkkenet, siger hun.   

Fælles vagtstart i Sønderborg

I Sønderborg Kommune handler faglig ledelse om organisatorisk mod.

Man har sammenlagt hjemmepleje og sygepleje med det formål at øge det tværfaglige samarbejde og få mere sammenhængende borgerforløb.

Det gør man ud fra en filosofi om, at medarbejdernes arbejdsglæde handler om faglighed, og at medarbejderne er der for borgerne.

- Vi har arbejdet med vores mødestruktur, så medarbejderne i de tværfaglige borgerteams møder ind til 'fælles vagtstart' om morgenen. Vi har også beboerkonferencer og borgerteammøder, hvor vi snakker faglighed med udgangspunkt i kerneopgaven, som er borgerens behov, siger Ulla Sarsgaard, der er daglig leder af sygeplejegruppen i Sydals, Sønderborg Kommune.

LÆS OGSÅ: Sønderborg: Organisatorisk mod styrker den faglige ledelse

Inddrag medarbejderne i faglig ledelse

Hun understreger, at sammenlægningen har skubbet hjemme- og sygeplejen ud på en udviklingsrejse 'uden lige'. En rejse, der langt fra er slut. Fokus er nu på at få medarbejderne til at bedrive faglig ledelse.

- Sygeplejerske og assistenter kan godt bedrive faglig ledelse. Her gælder det for os som ledere om at trække os og lade medarbejderne komme til, og så hele tiden holde fast i de faglige drøftelse, også i ledergruppen, siger Ulla Sarsgaard. 

At medarbejderne er yderst kompetente, kan Nina Haag skrive under på. Hun er uddannet socialrådgiver og arbejder i dag som daglig leder i Hjemme- og Sygeplejen, Sydals, Sønderborg Kommune.

- Jeg har masser af ledelseserfaring men ingen sundhedsfaglig baggrund. Derfor trækker jeg på medarbejdernes kompetencer og bruger meget krudt på at fortælle dem: 'I kan faktisk godt. I er megadygtige til det, I går og gør,' siger hun.   

Download "God faglig ledelse i ældreplejen"
Kort om baggrunden for magasinet

Magasinet "God faglig ledelse i ældreplejen" er resultatet af workshops og interviews med ca. 100 ledere - og nogle af deres chefer og medarbejdere om, hvad god faglig ledelse er, og hvad der  særligt kendetegner god faglig ledelse i ældreplejen.

Det er sket i forbindelse med Fremfærd Sundhed og Ældre-projektet 'Pejlemærker for faglig ledelse på ældreområdet'.

De godt 100 interviewede ledere og medarbejdere kommer fra i alt 12 kommuner: Hillerød, Gentofte, Ålborg, Sønderborg, Helsingør, Svendborg, Gladsaxe, Køge, Thisted, Hvidovre, Brønderslev og Ikast-Brande.