Dagligvarekoncernen Dansk Supermarked, der driver supermarkedskæderne Bilka, Føtex, Netto m.fl., har lang tradition for at have nytilkomne flygtninge og familiesammenførte i virksomhedspraktik. Det fungerer godt og er til gavn for både den enkelte flygtning, virksomheden og medarbejderne, men vellykket integration af flygtninge på en arbejdsplads kræver grundig forberedelse og opfølgning. Det vurderer Susanne Bjørn Leire, HR Diversity Partner i Dansk Supermarked Group:

– Vi oplever, at både flygtninge og øvrige medarbejdere generelt er meget glade for vores integrationsforløb, men man skal ikke tro, at succes kommer af sig selv. Det kræver rammer, som alle kender og bakker op om, siger hun.

LÆS OGSÅ: Roskilde prioriterer praktik til flygtninge

Tidlig dialog skaber bred opbakning

At sikre bred opbakning på arbejdspladsen, inden flygtningene modtages, er Susanne Bjørn Leires vigtigste råd til private og kommunale arbejdspladser, der planlægger at have flygtninge i praktik- eller træningsforløb.

– Bred opbakning er helt nødvendig. Alle på arbejdspladsen skal synes, opgaven er vigtigt og være klar over, hvad den indebærer. Ledelse og medarbejdere bør tale godt igennem, hvad det kræver at tage imod en eller flere nye kollegaer fra kulturer, der er meget anderledes, og hvilke skrevne og uskrevne regler der gælder.

Hun anbefaler også, at ledelse og tillidsrepræsentant grundigt drøfter, hvad arbejdspladsen forpligter sig til, hvilken aftale der indgås med jobcenteret, samt hvilke ressourcer der skal afsættes til at løfte den ekstra arbejdsopgave, det er at tage imod og oplære en ny kollega, som hverken kender arbejdsgange eller taler ret meget dansk.

– Der er brug for ekstra ressourcer til at løfte opgaven, så det er vigtigt at vurdere, om der er behov for at flytte rundt på nogle arbejdsopgaver for at aflaste de medarbejdere, der påtager sig at tage imod flygtninge, siger hun.

Stolte sprogmakkere

I Dansk Supermarked får flygtninge i sprogpraktik tildelt en særlig sprogmakker på arbejdspladsen, som har en særlig opgave i at forklare den nye kollega om alt det praktiske i hverdagen – både fagligt og socialt. Sprogmakkeren støtter også flygtningen i at forbedre sit sprog, forklare fagudtryk mv.

– Mange medarbejdere ønsker at være sprogmakkere, og vi får gode tilbagemeldinger. Det gør medarbejderne stolte, at de kan gøre en forskel, og der opstår hurtigt et kollegaskab, fortæller Susanne Bjørn Leire.

Selvom opgaven kun gælder arbejdstiden, giver mange sprogmakkere også gerne deres nye kollega en hjælpende hånd i fritiden, så flygtningen fx også inviteres med ned i håndboldklubben eller får hjælp til at installere internet derhjemme. I et af koncernens varehuse indsamlede medarbejderne på frivillig basis køkkenudstyr, de selv kunne undvære derhjemme, og fordelte det blandt deres nye kollegaer i sprogpraktik.

Dansk Supermarked bruger de muligheder, der foreligger i lovgivningen, til at frikøbe en medarbejder til at være mentor – ofte sprogmakkeren – da det kræver en del ressourcer af virksomheden at etablere disse forløb.

Vi kan rumme, men ikke løse psykiske problemer

En del flygtninge har oplevet traumatiske begivenheder i hjemlandet og har måske stadig familie dér, som de savner eller bekymrer sig om. Nogle flygtninge har egentlige psykiske diagnoser, men det fylder ikke i hverdagen på arbejdspladsen, vurderer Susanne Bjørn Leire.

– Vi har lang tradition for at rumme medarbejdere med psykiske udfordringer, og vores erfaring er, at det ikke forskrækker de øvrige medarbejdere og ikke nødvendigvis fylder så meget i hverdagen. At få personaleuniformen på, arbejde og tænke på noget andet er nogle gange ligefrem en hjælp til ikke at bekymre sig helt så meget.

Det vigtige er, at man som kollega og leder ikke er berøringsangst, men man skal heller ikke forsøge at løse en flygtnings psykiske problemer.

– Vi er tydelige med, at vi ikke skal agere psykologer for en kollega. Hvis en flygtning har brug for professionel psykologhjælp, skal vi hjælpe den pågældende videre til det.

Kulturforskelle frem i lyset

Berøringsangst duer heller ikke i forhold til de kulturforskelle, som er et vilkår, når der kommer flygtninge ind på en arbejdsplads, understreger hun.

– Der er kulturelle forskelle, og det er essentielt at vide og anerkende, når man tager imod og oplærer flygtninge. De kommer fra vidt forskellige kulturer, og hvor det for nogle er en smal sag at blive del af arbejdspladsen, er det langt sværere for andre.

Hendes overordnede råd er tale åbent om det, når en flygtning har en adfærd, som forekommer de fastansatte medarbejdere upassende. I Dansk Supermarkeds butikker er det især en opgave for lederen og for flygtningens sprogmakker.

Ifølge Dansk Supermarkeds erfaringer er synet på autoriteter et af de steder, hvor kulturforskelle især viser sig.

– Mange kommer fra kulturer med et strengt hierarki på arbejdspladsen, hvor lederens ord er lov, og hvor medarbejdere ikke siger deres mening eller stiller spørgsmål. Det kan eksempelvis være en udfordring, når en flygtning skal instrueres i en opgave og ikke har forstået den, men ikke tør sige det.

Her møder man til tiden

Mødestabilitet er også et felt, hvor kulturforskelle viser sig, og hvor tydelighed er helt afgørende – både af hensyn til flygtningen og de øvrige medarbejdere, forklarer Susanne Bjørn Leire.

– Nogle kommer fra kulturer, hvor man ikke tager mødetid så nøje som her, og det er en udfordring. Derfor er vi meget tydelige med, at mødestabilitet er en forudsætning for at arbejde for os. I forhold til mødetid og stabilitet er vi meget konsekvente og italesætter prompte, når de ikke møder eller kommer for sent, og vi involverer hurtigt jobcenteret.

En flygtning i virksomhedspraktik har ingen gavn af på sidste dag af sin praktik at få at vide, at ”du havde potentialet til et job hos os, hvis du bare havde været mere punktlig”. Det kan samtidig irritere de øvrige medarbejdere at have en kollega, der ikke er på arbejde og klar til tiden, og dét kan mindske opbakningen til rummelighed, vurderer Susanne Bjørn Leire

Som arbejdsplads skal man dog også være forberedt på, at en flygtning i virksomhedspraktik vil have en del fravær fra arbejdspladsen i forbindelse med samtaler med sagsbehandlere, læge- og tandlægebesøg samt søgen efter bolig; når flygtninge søger familiesammenføring, tager det også tid. Dette prøver Dansk Supermarked blandt andet at afhjælpe ved at tilbyde jobcenteret, at nogle møder kan afholdes lokalt i butikken, så flygtningen ikke skal forlade arbejdspladsen.

Også en rekrutteringskanal

For Dansk Supermarked er virksomheds- og sprogpraktik til flygtninge både en måde at vise socialt ansvar på og en rekrutteringskanal.

– Når man rækker hånden frem til en flygtning, er loyaliteten den anden vej stor; de vil gå langt for arbejdspladsen, og flere kommer hertil med uddannelser eller erhvervserfaring, som vi har mangel på. Eksempelvis mangler vi slagtere og bagere, og den erhvervserfaring har flere flygtninge fra Syrien, siger Susanne Bjørn Leire.

Administrationen af integrationsforløb kan være krævende, men lettes meget, hvis man udpeger en tovholder i både virksomheden og på jobcenteret, råder Susanne Bjørn Leire. I Dansk Supermarked er det typisk servicechefen, personalechefen i varehuset eller en anden leder, der er tovholder. Ikke alle jobcentre har en tovholder, men det bør tilstræbes, fastslår Susanne Bjørn Leire:

– Én indgang er en kæmpe fordel. Så ved alle, hvem de skal gå til, og tovholderen i virksomheden og på jobcenteret kan have en løbende og tæt dialog, så de kan handle hurtigt, hvis der er brug for justeringer.

Alle fotos er taget af Dansk Supermarked (fra Bilka i Kolding).