børn

Børn og forældre har godt af at møde forskellighed

Der var startvanskeligheder, da børnehaven Eventyrhuset sagde ja til at tage en psykisk sårbar borger i virksomhedspraktik, men nu fungerer det til gavn for alle – også børn og forældre, vurderer institutionens leder.

Af Marie Preisler 15/02/2017
Forhandlingsfællesskabet,
KL

På fjerde måned har børnehaven Eventyrhuset i Faaborg-Midtfyn Kommune haft en psykisk sårbar borger i virksomhedspraktik. Hun arbejder fire timer dagligt tre dage om ugen og løser både praktiske opgaver og er med på stuerne sammen med børnene og det pædagogiske personale, forklarer børnehavens leder, Jette Holm.

– Hun løser praktiske opgaver som at skære frugt ud til børnene og tørrer hylder af, og hun er også med i dagligdagen på stuerne, i det omfang der er behov for det, og hvis hun føler, at hun magter det. Det fungerer godt, og jeg har kun mødt velvilje fra mine medarbejdere og fra forældrene.

Jette Holm ser mange fordele ved, at børnehaven giver en borger med psykisk sårbarhed mulighed for at komme ud på en arbejdsplads i praktik:

– Som arbejdsplads får vi ekstra hænder til opgaver, som ellers er svære at nå, og for personalegruppen er det også fint, at vi sammen kan give et løft til et menneske med psykisk sårbarhed. Det er også godt for både børnene og deres forældre at se og spejle sig i, at der her hos os er plads til forskellighed og til psykisk sårbarhed. For der er også forældre, som er psykisk sårbare.

Læs også: Vi får meget igen ved at rumme psykisk sårbarhed

Behov for indkøring

Eventyrhuset har lang erfaring med at tage borgere på kanten af arbejdsmarkedet i virksomhedspraktik, men det er første gang, arbejdspladsen har åbnet dørene for en borger med psykisk sårbarhed. Jette Holm har dog prøvet det før i tidligere kommunale lederjob. Derfra har hun erfaring for, at der må påregnes en indkøringsperiode, hvor borgeren skal vænne sig til at være på arbejdspladsen, og hvor borgerens mødedisciplin ikke er i top. Sådan gik det også denne gang:

– Jeg er vant til, at det for nogle borgere med psykisk sårbarhed kan være forbundet med store vanskeligheder at møde på arbejde hver dag, og at der går lidt tid, før de finder ud af det. Sådan har det bestemt også været i dette praktikforløb, for dels har vores praktikant en psykisk sårbarhed, dels har hun aldrig haft et arbejde. Der var derfor rigtig mange dage i starten af forløbet, hvor hun ikke kom på arbejde.

Borgeren har via kommunens jobcenter fået tilknyttet en kontaktperson, der også har tæt kontakt til arbejdspladsen. Uden den konstruktion havde Jette Holm ikke magtet opgaven:

– Uden et utroligt godt samarbejde med borgerens kontaktperson var det ikke gået. Kontaktpersonen har været utrolig dygtig og tæt på vores praktikant i forløbet, og det er en stærkt medvirkende årsag til, at hun efter tre måneder blev så mødestabil, at vi godt ville forlænge praktikken i yderligere tre måneder.

Faaborg-Midtfyn Kommune har indgået aftale med virksomheden Human Recovery om en ”håndholdt” hjælp til beskæftigelse for borgere med særlig psykisk sårbarhed og psykiske diagnoser. En jobkonsulent fra Human Recovery har været tilknyttet den borger, som er i praktik i Eventyrhuset. Jobkonsulenten har også haft tæt dialog med Jette Holm, der vurderer dét som en vigtig hjælp.

Mod til den svære samtale

Det var også jobkonsulenten, der tog en samtale med praktikanten, da nogle forældre havde bemærkninger til praktikantens fremtoning.  Praktikanten var meget lydhør, og der har ikke været flere forældrekommentarer, fortæller Jette Holm.

Som leder kan og skal hun også selv kunne tage den slags svære samtaler, understreger Jette Holm.

– Her fik jeg hjælp af jobkonsulenten, men lederen skal også have det

mod. Ellers duer det ikke at åbne arbejdspladsen for borgere med psykisk sårbarhed. Det er også vigtigt, at jeg som leder skærer igennem og stopper et praktikforløb før tid, hvis det ikke fungerer.

Den situation har hun endnu ikke været i, men hun har tidligere prøvet ikke at forlænge et praktikforløb, fordi hun skønnede, at det ville belaste arbejdspladsen.

Jette Holm kræver ikke, at praktikanten skal fortælle alt om sin psykiske sårbarhed til kollegaerne på arbejdspladsen, men hun insisterer som leder på at vide nok til at kunne tage de hensyn både til praktikanten, øvrige medarbejdere, børn og forældre.

Et af de hensyn, hun har taget i forhold til den nuværende virksomheds­praktikant, angår mødetid:

– Jeg har valgt, at hendes arbejdstid starter klokken 8:30, så hun ikke møder alle forældre, da de fleste afleverer børn inden det tidspunkt; hun møder nogle af dem, og det er fint.

Et andet skånehensyn er, at praktikanten til hver en tid kan bede om en kort pause, hvis eksempelvis lydniveauet belaster hende. Det bliver også respekteret, hvis der er opgaver, hun ikke bryder sig om at løse. Og når hun er sammen med børnene, er der altid andre medarbejdere til stede.

– Jeg sørger for løbende at afstemme hendes opgaver med, hvad hun kan og vil. Indtil videre er hun derfor ikke alene med børnene.

Læs også: Gør op med uvidenheden om psykisk sygdom

Sørg for en god start

Tillidsrepræsentanten for BUPL på arbejdspladsen hedder Mette Galberg Jørgensen. Hun arbejder i daginstitutionen Oasen, der også har erfaring med at have psykisk sårbare borgere i praktik. Mette Galberg Jørgensen deler Jette Holms vurdering af, at det har værdi for arbejdspladsen at tage imod borgere med psykisk sårbarhed, selvom det kræver en ekstra indsats:

– Det er et medansvar, vi må tage som arbejdsplads, og vi er meget rummelige. Medarbejderne vil gerne bidrage til at sluse et menneske med psykisk sårbarhed ind i et arbejdsliv, selvom det også indimellem kræver, at en medarbejder skal gå fra for at give praktikanten en hjælpende hånd.

Hun ser det som en vigtig opgave som tillidsrepræsentant at bidrage til at give praktikanten en introduktion til arbejdspladsen, der passer til forløbet.

– Hvis man er psykisk sårbar og kun er hos os ganske få timer om ugen, kan det være meget overvældende at få en masse information til en start. Så i de situationer nøjes jeg med at sige lidt og bygger ovenpå, når praktikanten bliver tryg, kender arbejdspladsen og måske også er klar til at være på arbejdspladsen i flere timer om ugen.

Hun har også god erfaring med at udstyre den psykisk sårbare praktikant med en kontaktperson blandt medarbejderne:

– Det kan være godt med en kontaktperson eller mentor, så praktikanten ikke får instrukser fra fire forskellige.

Ligesom Jette Holm anser hun det for meget vigtigt, at arbejdspladsen kan afbryde et praktikforløb, hvis det viser sig at kræve for mange ressourcer.

– Hvis praktikanten ikke passer til børnegruppen, eller der går alt for meget tid med at inkludere vedkommende, skal medarbejderne trygt kunne gå til lederen og fortælle det, og lederen skal være parat til at stoppe forløbet, hvis det ikke kan løses på anden måde. Den opbakning har vi fra vores leder, og det er vigtigt for at bevare viljen til rummelighed, siger Mette Galberg Jørgensen.

Mere inspiration: Mangfoldige arbejdspladser
mange mennesker samlet

Projektet om mangfoldighed viser, hvordan I kan udnytte forskelligheder som for eksempel etnicitet, alder og køn til at skabe gode resultater i form af bedre samarbejde, nedsat sygefravær og meget mere. Læs mere om mangfoldige arbejdspladser her.

Råd til ledere

Jette Holm har følgende råd til andre ledere:

  • Sørg for tilstrækkelig åbenhed om borgerens psykiske sårbarhed
  • Hav mod til den svære samtale undervejs
  • Husk, at du kan få hjælp i jobcenteret både før og under forløbet
  • Sig stop, hvis forløbet ikke fungerer.
Råd til tillidsrepræsentanter

Tillidsrepræsentant Mette Galberg har følgende råd om psykisk sårbarhed:

  • Vær omhyggelig, når du informerer psykisk sårbare, der starter i fx virksomhedspraktik. For meget information på én gang kan være overvældende.
  • Understøt, at hele arbejdspladsen møder praktikanten på en anerkendende måde.
  • Hav en åben og løbende dialog med kollegaer og din leder om, hvordan I sikrer tilstrækkelige ressourcer til at understøtte en kollega med psykisk sårbarhed.
  • Vær med til at skabe et miljø, hvor det er naturligt at gå til sin leder og tillidsrepræsentant, hvis den psykiske sårbarhed belaster de øvrige medarbejdere for meget, og forvent, at lederen følger op og i sidste ende er parat til at stoppe forløbet.