Bhane Mamu og Nasser Mohamedhaj er begge flygtet til Danmark fra Eritrea og arbejder nu i Madservice Roskilde, der laver mad til kommunens plejecentre. De er begge 30 år og har været i først sprogpraktik og nu løntilskud i Madservice Roskilde. Det er kostleder Pia Fastholm meget tilfreds med:

– Vi er rigtig glade for at have flygtninge i vores organisation. De bidrager positivt på mange måder. Det gør noget godt for personalegruppen at introducere flygtninge til arbejdsmarkedet og lære dem bedre dansk. Samtidig er det to utroligt motiverede og sympatiske unge mænd, og de er virkelig nogle arbejdsheste, siger Pia Fastholm.

LÆS OGSÅ: Praktik til flygtninge: Vær åben om krav og kulturforskelle

Madservice Roskilde er en arbejdsplads med cirka 50 medarbejdere fordelt på syv køkkener rundt om i kommunen. Lige nu er arbejdspladsen i fuld gang med at omlægge til økologisk produktion og har meget fokus på sæsonens råvarer. Det betyder nye arbejdsgange, og at der skal renses, skrælles og hakkes langt flere grøntsager end før. I den situation er de to flygtninge en kærkommen hjælp.

– Hvis jeg havde budget til det, ville jeg helt uden tvivl tilbyde dem at blive her, og jeg ville gerne bruge dem som vikarer, når vi næste år skal gennem et efteruddannelsesforløb med jobrotation, men det kan nok ikke lade sig gøre. Så de skal videre, men jeg tror og håber, at de efter opholdet her har lettere ved at finde arbejde, siger hun.

Rummelighed en pligt

Det har taget ekstra tid for de faste medarbejdere at oplære og hjælpe de to flygtninge i gang. Men tiden er godt givet ud, vurderer Pia Fastholm, der kun har fået positive tilkendegivelser fra de ordinært ansatte medarbejdere i forhold til at have flygtninge på arbejdspladsen.

– Selvfølgelig går der lidt tid med oplæring og det sproglige, men de er blevet meget bedre til dansk, mens de har været i løntilskud, så de nu endda forstår og håndterer den danske humor; og kollegaerne gør sig umage med at integrere dem socialt ved eksempelvis at inddrage dem i snakken, når der er pause, siger hun og tilføjer, at kulturforskelle indtil videre ikke har givet en eneste konflikt.

At tage imod flygtninge er ikke arbejdspladsens eneste erfaring med at åbne sig for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Madservice Roskilde har også to udviklingshæmmede borgere ansat i skånestillinger og en medarbejder i fleksjob. Derudover har arbejdspladsen indimellem medarbejdere i løntilskud og elever på særlige vilkår.

For Pia Fastholm er rummelighed en forpligtelse som kommunal arbejdsplads, og at løse den opgave sammen styrker fællesskabet, oplever hun. Samme vurdering har Pernille Jacobsen, tillidsrepræsentant for ernæringsassistenterne, der er den største faggruppe i Madservice Roskilde:

– Jeg får kun positive meldinger fra de faste medarbejdere. Det giver en masse til arbejdspladsen, at vi kan hjælpe flygtninge med sprog og integration, og de flygtninge, vi har, er hurtigt blevet en naturlig del af arbejdspladsen.

Hun ser ikke udfordringer i, at flygtninge løser arbejdsopgaver, som faste medarbejdere plejer at løse, og hun vurderer, at der er god balance mellem antal flygtninge og faste medarbejdere.

– Oplæring må ikke trække for store veksler på de faste medarbejdere, men det gør den heller ikke. Der er otte faste medarbejdere i det ene køkken, som har en flygtning i løntilskud. I det andet er der ti faste medarbejdere. Det er mange nok til at rumme opgaven, siger tillidsrepræsentanten.

En fælles prioritering

Bhane Mamu og Nasser Mohamedhaj er to af cirka 400 flygtninge, som Roskilde Kommune de seneste tre år har taget imod. Og Roskilde er et godt eksempel, når det gælder om at skaffe flygtninge i sprogpraktik og løntilskudsjob, vurderer Maria Tvarnø, leder af området integration, der varetager den overordnede integrationsindsats, herunder modtagelse og integration af nytilkomne flygtninge.

Integrationschefen ser flere forklaringer på, at Roskilde Kommune går foran, når det gælder integration af flygtninge. En af dem er, at der er truffet en politisk beslutning om at prioritere det.

– Jeg synes generelt, at vi har oplevet stor velvilje og rummelighed i vores organisation over for at tage nye flygtninge ind. Eksempelvis er det lykkedes at hjælpe flere ud i praktik på kommunale institutioner trods sprogbarrieren, som kan være en stor udfordring i hverdagen på en arbejdsplads.

Når sprogbarrieren hindrer praktik på en privat virksomhed, er det i en række tilfælde lykkedes at finde praktikpladser på kommunale virksomheder. Aktivitetsniveauet er steget igennem hele året, og Roskilde Kommune har nu løbende 70-80 flygtninge i virksomhedspraktik. Antallet af nye flygtninge, der er kommet videre i job med løntilskud og ordinære job, har også været stigende.

– I dag er knap 40 af kommunens nye flygtninge i job med løntilskud, og yderligere næsten 40 nye flygtninge har fået et ordinært job. I starten af året havde vi langt færre i løbende praktik, og kun et par stykker var i job, så den fremgang er vi rigtig glade for, og vi er også stolte af, at nogle af de nye flygtninge er blevet ansat i Roskilde Kommune, siger Maria Tvarnø.

Herudover er cirka 20 nye flygtninge kommet i gang med en uddannelse.

Mindst 20-25 af praktik- og løntilskudspladserne er etableret på forskellige kommunale arbejdspladser, så flygtninge, der kommer til Roskilde Kommune, har mulighed for at komme praktik i blandt andet dagtilbud eller skoler, hvis de har kvalifikationer til og interesse for det. Derudover findes praktikpladser i kommunens materielgård, i de kommunale køkkener og i viceværtsfunktioner på plejecentre samt inden for pleje og omsorg.

Godt samarbejde med lederne

Det er vigtigt med et godt samarbejde mellem lederne af kommunens arbejdspladser og integrationsområdet i kommunen, vurderer integrationschefen – for opgaven er ikke helt let:

– Man kommer ikke udenom, at det kræver noget ekstra både af ledere og medarbejdere at få en ny kollega, som ikke taler så meget dansk, og som måske ikke har oplevet at være på en dansk arbejdsplads før.

Maria Tvarnø oplever at have et rigtig godt samarbejde med lederne af de kommunale institutioner om at løse opgaven.

– Da jeg sidste år inviterede lederne af alle kommunens plejecentre til møde om integration af flygtninge på de kommunale arbejdspladser, var der fuldt fremmøde; de allerfleste tilkendegav straks, at de gerne ville bidrage med praktikpladser.

Samme fremgangsmåde planlægger hun at benytte på dagtilbudsområdet, hvor praktikpladser til flygtninge i en periode har været sat i bero, indtil der blev fundet en løsning på kravet om børneattest.

Den problemstilling er der nu fundet en løsning på i form af et sæt retningslinjer, der blandt andet betyder, at ansættelse af en flygtning i praktik i dagtilbud kræver tydelig beskrivelse af, hvilke opgaver praktikanten må udføre, grundig oplæring, og at praktikanten skal have en mentor. Maria Tvarnø forudser, at retningslinjerne vil afføde et stigende antal praktikpladser til flygtninge i kommunens dagtilbud den kommende tid.

Målet er ordinært arbejde

Selvom en del af de kommunale praktikker er sprogpraktikker, lægger integrationschefen meget stor vægt på, at indsatsen for flygtningene skal have et reelt jobperspektiv.

– Vi ser både praktikforløb og job med løntilskud som midler til at opnå det ordinære job. Selvom begge disse ordninger i sagens natur er midlertidige, er vi meget omhyggelige med at udplacere flygtningene i forløb, som vi vurderer vil bringe dem tættere på rigtigt job eller uddannelse. Det skal være målet.

Men hun peger på, at det er også nødvendigt at være realistisk. Hvis en flygtning har store sprogbarrierer eller slet ikke har arbejdsfaring, er et umiddelbart jobsigte ikke muligt.

– I de situationer er vi super glade for, at vores egne kolleger på de kommunale arbejdspladser stiller op til den udfordring og dermed hjælper med til at forbedre flygtningens muligheder for at komme tættere på arbejdsmarkedet, siger Maria Tvarnø.

Det er hendes erfaring, at der er en række områder, hvor flygtninge kan være med til at løse vigtige opgaver for kommunen, og i flere tilfælde har praktik og løntilskud ført til ordinær ansættelse samme sted.

Det har blandt andet været tilfældet på hendes egen arbejdsplads, Integrationsservice.

– I foråret indgik vi i et samarbejde med kommunens materielgård, hvor vi fik uddannet seks nye flygtninge i praktikforløb. Efterfølgende ansatte vi to af dem i ordinære stillinger.

Den ene er fra Eritrea, den anden er fra Syrien. De er nu del af Integrationsservices team af viceværter og er med til at passe kommunens mange indkvarteringssteder til flygtninge.

– Vi er hurtigt blevet glade for dem begge, de udfører deres arbejde rigtig godt, og de deltager i vores personalefester. Når de får lært endnu mere dansk, vil de også kunne være til en stor hjælp i forhold til vores hverdagskommunikation på indkvarteringsstederne, siger integrationschefen.

Andre flygtninge har fået ordinær ansættelse i kommunen efter praktik og lønstilskud på kommunens materielgård, og en enkelt flygtning har fået arbejde på et plejehjem.

Alle fotos: Tomas Bertelsen