Det har været lidt af en øjenåbner for leder og medarbejdere i Børnehuset Glentebo i Brøndby Kommune at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø i et SPARK-forløb.

I forløbet, som strakte sig over halvandet år midt i corona-pandemien, har medarbejdere og ledere haft fokus på at skabe bedre kommunikation, at formulere kerneopgaven og udvikle et fælles sprog. Og indsatsen under svære og omskiftelige betingelser har givet pote, siger leder Anette Dalsgaard.

- Der er en meget større forståelse for, at der er mange ting, som skal til for at få hverdagen til at gå op i en højere enhed. Det handler om kommunikation og få øje på de ting, som kan skabe irritation, og så få talt om det, siger Anette Dalsgaard.

Kerneopgaven kom på plads

Det var arbejdsmiljørepræsentant Heidi June Retz, som sammen med leder Anette Dalsgaard tog initiativ til SPARK-forløbet, efter hun havde hørt om det på en AMR-konference.

- Vi ville gerne have nogle redskaber til at arbejde med kerneopgaven, så vi og vores kolleger sammen kunne forpligte os i arbejdet med den fælles opgave, fortæller Heidi June Retz.

I arbejdet med at formulere kerneopgaven satte leder og medarbejderrepræsentanter nogle processer i gang med deres kolleger. I det arbejde blev det tydeligt, at der er mange opgaver - store som små - der skal løftes for at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene.

- Vi har fået italesat, at det for eksempel er alles opgave at ordne køkkenet eller gå ud med skrald, siger souschef Helle Thestrup Andersen og suppleres af Heidi June Retz:

- Vi har fået rykket vores bevidst om, hvad vores opgave er. At vi er forpligtet til at bidrage samlet, og at vi alle har en andel, og at alles andel er vigtig. Det er ikke kun nogle, men alle har en stemme ind i det, siger hun.

Hvad er vores standard?

I SPARK-forløbet blev det også tydeligt, at kommunikationen indbyrdes haltede. Samtaler om opgaver blev ofte opfattet som personlige angreb frem for faglige og professionelle drøftelser.

Så for at skabe en fælles forståelse og bedre kommunikation introducerede SPARK's konsulent dialogværktøjet fra BFA "Afstem forventningerne til kvaliteten", hvor man taler om, hvilken standard man vil have i opgaveløsningen, og hvornår opgaver er løst over eller under standarden.

Leder og medarbejderrepræsentanterne introducerede værktøjet for resten af medarbejderne og kørte en proces, hvor de i grupper talte om, hvad man som barn og forældre kan forvente er standard ud fra nogle temaer som eksempelvis aflevering, pædagogiske aktiviteter og frokost.

- Vi fik øje på, at vi ikke tænkte ens og ikke vægtede opgaverne ens. Nogle mente, at det om morgenen var standard at tænde lys i alle rum og sætte musik på i fællesrummet, mens andre mente, at det var over standard, og mere noget der kunne gøres, hvis der var tid til det, fortæller Helle Thestrup Andersen.

Fælles sprog at tale ud fra

Samtalerne om "over og under standard" mundede ud i en fælles forståelse, som nu gør det meget lettere at tale om opgaverne, siger AMR Heidi June Retz.

- Det gør, at vi nu har noget at tale ud fra, fordi vi sammen har lavet den her standard for huset. Så hvis jeg skal gå hen til en kollega og sige: "Jeg kan se, at der ikke er taget brød ud af fryseren", så er det ikke personligt, men noget som er aftalt i standarden.

På den måde er samtalen om en eventuel forglemmelse omkring optøning af brød til eftermiddagsmad ikke ment som at "hakke" på en kollega, siger tillidsrepræsentant Kristine Vestbjerg.

- Det bliver løftet væk fra, at det ikke er noget, jeg mener, til det er noget, vi fælles er enige om, siger Kristine Vestbjerg.

3-meterreglen kom i spil

Børnehuset Glentebo har også taget et andet værktøj til sig, som SPARK har introduceret dem for. Det hedder 3-meterreglen og handler om, at alle medarbejdere tager ansvar for det område, som er tre meter omkring dem.

- Ligger der et stykke papir på gulvet, så saml det op og smid det ud. Fyld toiletpapir op eller hent kaffe, når det sidste er brugt. Det er en regel, som gør, at alle tager ansvar og gør noget ved det, som skal gøres, siger Kristine Vestbjerg.

Reglen er desuden brugbar, når en opgave skal helt i mål, fortæller leder Annette Dalsgaard.

- Det handler også om at følge en sag til dørs. Piller du noget ned fra væggen, så er det ikke nok at lægge det på skrivebordet, det skal på plads eller smides ud.

- Med 3-meterreglen har vi fået lidt humor med i arbejdet og kan grine af os selv i mange situationer, siger Helle Thestrup Andersen (nr. 2 fra venstre)

De usynlige opgaver vises frem

Efter, at SPARK-forløbet sluttede, har leder og medarbejderrepræsentanterne fortsat på egen hånd. De har sat et nyt tiltag i søen, som handler om at få vist de usynlige opgaver frem for hinanden. De har derfor lavet en tavle, hvor man på post it's kan skrive opgaver op, som man laver, men som ikke er fordelt blandt personalet.

Og det har åbnet øjnene for mange, siger Heidi June Retz.

- Man får et blik for, at de andre også laver noget, som jeg bare ikke kan se. Så det er en rigtig god øvelse og proces, så vi kan se alt det, som også skal laves, for at institutionen kan løbe rundt.

Det kan eksempelvis være en opgave som at vande det nyplantede træ.

SPARK har givet et værdifællesskab

Forløbet med SPARK har vist, at der i Glentebo er et stort behov for struktur og klarhed omkring opgaverne, fortæller leder Anette Dalsgaard.

- Det er vigtigt, at opgaverne er meget skematiske, og at vi ved, hvem gør hvad hvornår. Det har været en øjenåbner og gjort en kæmpe forskel for os at få sat struktur på det. Vi har med forløbet arbejdet os ind i et værdifællesskab, og det har været med til at give noget godt på hele arbejdsmiljøfronten, siger hun og bakkes op af souschef Helle Thestrup Andersen.

- Vi kan se, at vores arbejde med struktur er det rigtige. Vi skal ikke have diskussioner hver dag om, hvem der skal i køkkenet, og hvem der skal ordne sovebørnene, for det står i skemaet, og det har frigivet mange ressourcer til børnene, siger hun.