Det er vigtigt for pædagogerne, at deres ledere har pædagogfaglig baggrund og er optaget af at udvikle sig fagligt.

Sådan lyder en af pointerne fra en række fokusgruppeinterviews med pædagoger fra fire kommuner, som deltager i projektet "Faglig udvikling – pædagogfaglig ledelse i dagtilbud".

Interviewene søger svar på, hvad pædagogerne oplever, der er vigtigt i pædagogfaglig ledelse, og hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer god pædagogfaglig ledelse.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der bl.a. skal omsætte viden og erfaringer fra projektet til landets øvrige kommuner, er dykket ned i interviewene. På en workshop for ledere og pædagoger præsenterer chefkonsulent i EVA Hanna Bjørnøy Sommersel  nogle af pointerne fra fokusgruppeinterviewene.

Fingeren på pulsen

- Vi kan se, at pædagogerne er optaget af, at deres leder har fingeren på pulsen. Det handler meget om, at lederen kender den pædagogiske praksis og ved, hvad det er, man som pædagog står med i hverdagen, siger hun.

Derfor sætter pædagogerne pris på, at lederen er til stede ude på gulvet og fx sætter sig ned i fem minutter på stuen eller legepladsen.

Mange vil godt mærke en interesse for, hvad de laver. I det hele taget er det vigtigt for pædagogerne, at de bliver set og mødt af deres leder i dagligdagen. De er derfor meget optaget af, at lederen er nærværende, tæt på og synlig.

- Helt lavpraktisk betyder det, at det er vigtigt for dem, at lederen er til at komme i kontakt med - også på tidspunkter, hvor vedkommende er ude af huset, uddyber Hanna Bjørnøy Sommersel.

Ønskes: Tydelige rammer og modig ledelse

Pædagogerne ønsker en leder, der er en tydelig rollemodel og går forrest i den pædagogik, der praktiseres. De er desuden meget optaget af, at lederen sætter tydelige rammer og tør tage styringen.

- Det understreger, at hvis ikke man sætter en ramme som leder, så gør medarbejderne det selv, for ingen kan være rammeløse, så hvis man ikke ved, hvad der er spillebanen, så laver man sin egen spillebane, siger Hanna Bjørnøy Sommersel.

Hun fremhæver også, at det er vigtigt for pædagogerne, at lederen er modig, klar i sine ambitioner og visioner og er børnenes advokater i alle sammenhænge.

Forstyrrelser kan stå i vejen for pædagogfagligheden

Pædagogerne kommer også med bud på, hvordan den pædagogfaglige ledelse kan styrkes. Ét af dem handler om, at lederen skal skabe ro i forhold til initiativer.

- Det er ikke fordi, man synes, at alle initiativer, der igangsættes, er bøvlede. Det er mere et udtryk for, at pædagogerne oplever, at der er mange bolde i luften, og at manglende ro kan stå i vejen for, at de kan fokusere på det pædagogfaglige.

Et andet bud på, hvordan den pædagogfaglige ledelse kan styrkes, er i tråd med dette. Det handler nemlig om et ønske om, at ny viden får lov at gro mere nedefra.

- Det motiverer pædagogerne, når de får lov at udvikle praksis og lade ny viden vokse ud fra det, de oplever, at børnene har brug for, og de sætter stor pris når der er tid og plads til at tale faglighed, fortæller Hanna Bjørnøy Sommersel.

Brug for mere tid til pædagogfaglig ledelse

Og netop tid - eller mangel på samme - er en afgørende faktor, når pædagogerne bliver spurgt om, hvad der står i vejen for pædagogfaglig ledelse. De oplever, at administrative opgaver kan stjæle tiden fra den pædagogfaglige del af ledelsen.

I tråd med dette efterlyser pædagogerne mere tid til sparring og fælles refleksion, og de efterspørger også, at den pædagogfaglige leder mere systematisk følger op på den faglige refleksion og fokuserer på, hvad virkede, hvad virkede ikke og hvad gør vi næste gang?

Hvad vil det sige at tale faglighed?

Flere giver udtryk for, at de sætter stor pris på, når der er tid til og plads til at tale faglighed, men peger samtidig også på, at der er brug for fokus på, hvad det vil sige at tale faglighed: Hvad betyder det? Og hvornår er vi faglige i vores sprog?

I mange dagtilbud arbejder de med at sætte ord på fagligheden.

- Vi har fx hørt om dagtilbud, hvor de øver sig i at stille faglige spørgsmål til hinanden. Andre dagtilbud arbejder med øvebaner, hvor de helt konkret taler om, hvilke begreber de gerne vil anvende, når personalet for eksempel drøfter forældresamarbejde eller selvhjulpenhed i en faglig kontekst, siger Hanna Bjørnøy Sommersel.