Børn lærer og udvikler sig sammen, og deres trivsel er derfor meget afhængig af de børnefællesskaber, de indgår i - både i vuggestue, børnehave, skole og fritidstilbud. 

Men det er langt fra alle børn, der har lige muligheder for at deltage i stærke børnefællesskaber – og børn har på den måde forskellig adgang til de sociale ressourcer i børneinstitutionerne.

Forskningen peger derfor på, at arbejdet med at udvikle relevante deltagelsesmuligheder for alle børn er helt centralt i forhold til at løse udfordringer med fx ulighed, fravær og mistrivsel.

Forskere undersøger deltagelse og ulighed

Så hvordan kan der udvikles et deltagelsesbegreb, som kan styrke forskellige faggruppers arbejde med og samarbejde om at skabe relevante deltagelsesmuligheder for alle børn - uanset social baggrund og diagnoser?

Hvilke betingelser i praksis er det, der henholdsvis fremmer og hæmmer arbejdet med og samarbejdet om børns deltagelsesmuligheder?

Og hvordan kan både uddannelse og forskellige faggruppers tilgang til arbejdet med børns deltagelse kvalificeres?

De tre spørgsmål er en gruppe forskere i tæt samarbejde med fagpersoner i dagtilbud, SFO, skoler og PPR i tre kommuner i gang med at søge svar på som et led i projektet ’Børns deltagelsesmuligheder.’

Projektet udføres i samarbejde mellem Fremfærd Børn og en forskningsgruppe på tværs af RUC, Aalborg Universitet og UCL Professionshøjskole.

De sårbare overgange

Børns deltagelsesbetingelser som fx samspil og samarbejde med voksne og andre børn kan være helt essentielle for deres trivsel og greb om livet.

 Især i overgangen fra en institution til en anden, kan der opstå sårbare tidspunkter for både samarbejdet om børnene og deres vej ind i nye fællesskaber.

Lektor på RUC Maja-Røn Larsen, som er forskningsleder for projektets forskningsgruppe, forklarer:

- Det, der er det særlige ved børns deltagelsesbetingelser, er, at børn lever på tværs af institutionelle sammenhænge, som vi har adskilt fra hinanden. Det vil sige, at vigtige overvejelser om børnenes konkrete deltagelsesmuligheder let kan blive tabt i de overgange mellem forskellige institutioner og i overleveringer mellem forskellige professionelle.

Derfor er børns fællesskaber noget, der er meget væsentligt for pædagoger, lærere og andre professionelle omkring børnene at arbejde med pædagogisk, understreger Maja Røn-Larsen og uddyber:

-  Og når vi gør det, så bliver det en særlig pædagogisk opgave at vurdere og arbejde med alle børns betingelser for at deltage og ikke bare at se på og vurdere det enkelte barns kompetencer. Så i stedet for at kigge PÅ barnet, kigger vi MED barnet ud i de her betingelser. Er der noget, vi kan dreje på, som gør det nemmere for barnet at navigere eller være med? Hvordan kan vi skabe deltagelsesmuligheder?

Undersøger hverdagslivets ubrugte muligheder

Forskergruppen har de seneste 10 måneder lavet tætte forskningsfællesskaber med fagprofessionelle i tre kommuner. Her går de sammen på opdagelse i børnesamspil og deltagelsesdynamikker og afprøver begrebsudvikling og teori.

- Vi har fået adgang til spændende kommuner, som alle arbejder med social ulighed og deltagelse, men gør det på vidt forskellige måder. Sammen med dem ser vi på hverdagslivets ubrugte muligheder. Hvor er der sprækker, der viser, at man kan gøre noget andet, og hvad er det for betingelser, der gør det svært at gøre det, og hvornår er det, at det lykkes? Det er vi meget interesseret i at få mere viden om, siger Maja-Røn Larsen.

Hvordan overvinder vi paradokset?

Forskerne oplever, at alle faggrupper er meget engagerede i at udvikle bedre deltagelsesmuligheder for børn.

Samtidig kan de se en tilbagevendende tendens til individuel problematisering af enkelte børn, hvilket særligt ser ud til at ske i forløb præget af konflikter mellem de forskellige voksne.

Børn kan have forskellige diagnoser eller en vanskelig bagage med sig hjemmefra. Det er ifølge Maja Røn-Larsen ikke problemet i sig selv. Dér, hvor det bliver problematisk, er, når fokus på fx diagnoser eller social baggrund overskygger blikket for fællesskabet.

- Især i konfliktfyldte og pressede forløb er der en risiko for, at det pædagogiske blik bliver vendt væk fra betingelserne lige netop dér, hvor der måske er allermest brug for at arbejde med at skabe bedre betingelser for barnets deltagelse i fællesskabet. Det er et interessant paradoks, som de ude i praksis er bevidste om og arbejder med. Og vores ambition er at få mere praksisviden om, hvad der virker, og hvornår det lykkes at overvinde paradokset, siger Maja Røn Larsen.

Videnskatalog til kommuner og uddannelser

Projektets forskningsdel afsluttes sommeren 2026 med et videnskatalog med fagspecifik viden om, hvordan man kan arbejde kvalificeret med at styrke alle børns deltagelsesmuligheder i dagtilbud, SFO, skoler og PPR.

Tanken er, at videnskataloget kan bruges af relevante faggrupper i alle kommuner.

Derudover er ambitionen, at videnskataloget kan bruges som undervisningsmateriale på professionshøjskoler og universiteter i både grund- og efteruddannelser.