Over 200 arbejdspladser har indtil videre været med i KL og Forhandingsfællesskabets indsats En fremtid med fuldtid. En lang række af dem er daginstitutioner.

Her har medarbejdere, tillidsvalgte og ledelsen i fællesskab fundet ud af, hvad der skal til lige præcis hos dem for, at flere vil gå op i tid eller på fuldtid.

Her kan du læse om erfaringer fra fem arbejdspladser, som ved hjælp af medarbejderinddragelse og afprøvninger er lykkes med at øge timetallet og skabe positive forandringer for arbejdsmiljø, faglighed og hverdagen i institutionerne.

Fra idé til afprøvning til ny hverdag

Alle arbejdspladserne i En fremtid med fuldtid deltager i workshops, hvor de taler om gevinster og barrierer ved at gå op i tid eller på fuldtid. Herefter udvikler de ideer, så flere får lyst til at arbejde flere timer.

Ideerne bliver til prøvehandlinger, hvor arbejdspladserne fx i 3 måneder prøver at gøre det nye, og så kan de justere undervejs og efter behov.

Mange arbejdspladser har i deres afprøvninger sat fokus på skabe struktur i hverdagen, tid til faglighed og mulighed for fleksibilitet. Det har resulteret i afprøvninger som at gå op i tid mod at få mere fokuseret tid til forberedelse eller afprøve en 4-dages arbejdsuge eller løse pædagogiske forberedelsesopgaver hjemmefra.

Modellerne har været mange, men de er alle udviklet af de medarbejdere og ledere, som skal have dem som deres hverdag. Derfor viser det sig også, at langt de fleste, som prøver at gå op i tid, vælger at forblive på deres højere timetal efterfølgende - simpelthen fordi de selv har været med til at udforme løsningen og oplever et forbedre arbejdsmiljø.

Tid til forberedelse giver ro

I dagtilbuddet Blåkilde i Høje-Taastrup har de lavet en løsning, hvor medarbejderne kan vælge forskellige løsninger:

Og det har betydet, at 11 medarbejdere er gået 14 timer op i tid. En af dem er pædagog og tillidsrepræsentant Linea Schwartzmann Philip. Hun er gået tre timer op om ugen, så hun nu er på 35 timer.

- Der kommer mange børn på samme tid om morgenen, så det har givet meget mere ro, at vi nu er tre på stuen fra kl. 8.30. Dagen bliver bare startet bedre, siger Linea Schwartzmann Philip.

På en anden stue i Blåkilde er pædagogmedhjælper Rikke Peertz gået en time op om ugen. En time hun bruger til forberedelse. Og det har givet hende langt mere, end hun havde regnet med.

- Det fungerer så godt, for når jeg er sammen med børnene, så er jeg 100 procent til stede. Jeg tænker ikke på, hvad jeg mangler at lave, fordi jeg ved, jeg har tid til det. Jeg kan også mærke det på mit humør og overskud, jeg føler mig ikke så stresset, og mine kolleger siger, at jeg er meget mere afslappet, siger hun.

Man kan regne med hinanden og skemaet

I Lyngby-Taarbæk Kommune ligger dagtilbuddet Rosenlyst. Og her har de også arbejdet med forskellige modeller for at gå op i tid - modeller de kalder gevinstpakker.

14 ud af 16 medarbejdere afprøvede gevinstpakkerne i foråret 2023, og det blev en så stor succes, at alle på nær en er blevet oppe på deres højere timetal. En del af løsningen er, at medarbejderne selv kan planlægge deres forberedelsestid, som de placerer uden for skematid, og det giver plads og ro til fordybelse, fortæller pædagog og tillidsrepræsentant Maria Zinck Greisen.

- Vi kan regne med hinanden, vi kan planlægge bedre, og man står ikke pludselig alene med 16 børn, fordi der en, der går fra, siger hun. Maria er selv gået tre timer op og er meget glad for de forbedringer, hun oplever.

- Nu er jeg jo pædagog og tænker børneperspektivet ind. Og den kontinuitet, som børnene oplever, når vi er der mere, giver dem mere ro. Og forældrene mærker det også, fordi vi har været sammen med deres børn hele dagen og kan fortælle, hvordan de har haft det, siger Maria Zinck Greisen.

Indflydelse på egen plan

I Vejle Kommune drømmer de også om fuldtid og op i tid. Og det har ført til, at vuggestuen Regnbuen/Valmuen har indført drømmeskemaer. En måde at planlægge arbejdet på, hvor medarbejderne selv er dybt involveret i at få skemaet til at gå op.

Det var en svær øvelse i starten, fordi medarbejderne havde meget fokus på retfærdighed, og på at alle skulle have det samme. Men da de fik gjort op med lighedstankegangen og kigget ind i den enkeltes ønsker og behov, så rykkede det, fortæller pædagog og tillidsrepræsentant Line Andersen.

- Vi har forskellige ønsker og er forskellige steder i vores liv. Nogen vil helst ikke åbne, andre vil ikke have flere sene eftermiddage, og man kan være skilt og have mere tid i den ene uge end i den anden, så der skal være plads til forskellighed, siger hun.

Da den erkendelse kom på plads, og medarbejderne begyndte at lytte til hinandens ønsker og behov, så gik det heldigvis lettere med at lave drømmeskemaet, fortæller pædagog Lonni Neergaard.

- Jeg synes, at alle var gode til at give og få, fordi vi havde forståelse for hinandens behov og privatliv og samtidig også forståelse for, at det skulle fungere i institutionen, så det blev en god balance, siger hun.

Overskud og ro i maven

I børnehuset Frederiksvej på Frederiksberg har man fokuseret på at skabe mere overskud i hverdagen ved at ni medarbejdere er gået mellem 1-3 timer op i tid om ugen. Det har resulteret i, at der er mindre dårlig samvittighed blandt medarbejderne, fordi de er flere om at være der i spidsbelastningstidspunkterne.

- At vi er flere, der er gået op i tid, skaber klart bedre trivsel. Man kommer på arbejde med ro i maven, og man går hjem med ro i maven, siger pædagog og tillidsrepræsentant Jeanett Winther Christensen.

Roen i maven kommer sig også af, at medarbejderne har fået dedikeret tid til forberedelse. Og det er afgørende, mener pædagogen.

- Det handler om at kunne se en mening med at gå op i tid. Hvis den enkelte skal blive en time eller to ekstra, så skal man føle, at man får noget tilbage, siger Jeanett Winther Christensen.

Hjemmearbejde og 4-dags uge

I Trekløveret i Gentofte Kommune har man også sat fokus på fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det har ført til nogle nye modeller, som det pædagogiske personale kan vælge til - mod at de går på fuldtid.

En model handler om at kunne tilbyde hjemmearbejde, hvor medarbejderen hver fjerde uge har en hjemmearbejdsdag, og i de tre andre uger er der lagt to timers flekstid ind, hvor medarbejderen er taget ud af normeringen og skemaet. Det er tid, hvor de kan forberede og kvalificere arbejdet.

Den anden model er en 4-dags arbejdsuge, hvor de møder kl. 7-17 tre dage, har en kortere dag fra kl. 7-13.30 og en dag fri.

Pædagogisk assistent Cecilie Lodberg Nielsen arbejder fire dage om ugen, og hun føler ikke, at det er hårdere end tidligere og ser flere fordele end ulemper ved ordningen.

- Jeg har små børn, så jeg har kunnet hente tidligere eller tage en hel fridag sammen med dem på min fridag, siger hun.