Odder

Her arbejder udfører og myndighed sammen allerede ved det første møde med borgeren

I Odder Kommune har man indført en ny visitationsmodel på det specialiserede socialområde. Det betyder, at myndighed og udfører arbejder tæt sammen. "Vi oplever at få kvalificeret indsatsen hurtigere," lyder det.

Af Irene Aya Schou 27/06/2018
Fremfærd

Odder Kommune har gennem det seneste års tid været i gang med at gentænke styringen på det specialiserede socialområde. Noget af det nye, man har etableret, er et rådgivningsteam, der sætter udfører og myndighed sammen i et team omkring borgeren.

- Tidligere var det sådan, at borgeren kom ind på rådhuset til en sagsbehandler, der lavede en udredning, hvorefter man tog fat i udfører. Nu har vi valgt at sige, at vi sætter udfører og myndighed sammen allerede i det første møde. Samtidig har vi valgt, at mødet skal holdes udenfor rådhuset i et af vores netværkstilbud, siger Britta Kempel, der er chef for Social- og Borgerservice i Odder Kommune.

Hun er én af de bærende drivkræfter i den omfattende proces, kommunen har kastet sig ud i – en proces, der både betyder et opgør med BUM-modellen, en ny visitationspraksis, en ny budgetmodel og et nyt koncept for dokumentation og opfølgning.

Målet er, at borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal have langt mere fleksible og individuelle tilbud, og at grænserne mellem dem, der bevilliger en ydelse typisk myndighedspersonen og dem, der sikrer, at ydelsen føres ud i livet, udfører eller vejleder, udviskes.

Flere fagligheder i spil fra start

For Torben Højris, socialrådgiver i myndighed, er det spændende og udfordrende at skulle samarbejde med det udførende led, allerede fra borgeren træder ind af døren.  

- Tidligere kørte vi den klassiske BUM-model, hvor vi som myndighedsperson lavede en funktionsudredning og bevilligede en pakke. Der gik rigtig lang tid, før udfører kom på banen, og de havde ikke mulighed for at stille spørgsmål til den pakke, der blev bevilliget. Ved at få flere øjne på borgeren og flere fagligheder i spil fra start, oplever vi at få kvalificeret indsatsen hurtigere, siger han.  

For godt ét år siden sendte Odder Kommune 30 ledere og medarbejdere ud af startboksen i projekt ”Nybureaukratisering - udvikling af meningsfuld styring, der understøtter kerneopgaven på det specialiserede socialområde” – et projekt, hvor Fremfærd undervejs støtter med midler og videndeling med andre kommuner.

Kommunen er en del af lokalsamfundet

Projektet har nu kørt i godt et år, og blandt medarbejderne øver man sig i det nye samarbejde.

- Det kan til tider være svært at være i alt det nye. Her er det rigtigt godt, at vi har en række læringsmøder, hvor vi tager fat i noget af det, der er svært, siger Jonas Tscherning Sørensen, pædagog og TR i Vejledning og Mestring, der er Odder Kommunes tilbud om støtte til voksne med psykiske og sociale udfordringer.

I Odder Kommune har man valgt, at det første møde med borgeren skal foregå udenfor rådhuset. De fleste møder foregår i Vores Netværk, der er et netværkstilbud i Odder Kommune. Det er åbent for alle og kræver ikke visitation.

LÆS OGSÅ: Odder om U-vending på socialområdet: Uden samskabt styring var vi ikke kommet i mål

- På den måde slår vi to fluer med et smæk. Vi får som kommune signaleret, at vi er en del af lokalsamfundet, og borgeren ser tilbuddet. Måske får de en kop kaffe og falder i snak med nogen, siger Torben Højris og understreger, at borgeren ofte har en pårørende med til den første uformelle samtale.

Èn indgang og hurtigere igangsættelse af indsatser

For Britta Kempel, Social- og Borgerservicechef, er det afgørende, at der er én indgang til kommunen. Samtidig er målet at skabe nye fleksible tilbud til bl.a. udsatte unge og sætte tidligere ind med relevante tilbud.

- Derfor forsøger vi at signalere til alle både borgere og samarbejdspartnere som læger og jobcenter: Kom ned og snak med os. Så kan vi rådgive jer, siger hun.

Hvor sagsbehandlingstiden tidligere var op til tre måneder, fordi myndighedsrådgiver skulle indhente lægeerklæringer og sagsakter fra andre kommuner, går der sjældent mere end et par uger, fra en borger henvender sig, og til det nye rådgivningsteam har det første møde med borgeren.

Mindre indblik i borgerens liv

Endnu er det svært at sige, om det vil få konsekvenser for borgerens forløb, at borgeren ikke er udredt på samme måde som tidligere, fastslår Jonas Tscherning Sørensen.

- Vi vælger den nye model, fordi den er mere smidig, og borgeren hurtigere får et samarbejde med en udfører, hvilket er godt. Men det vil helt sikkert få en betydning, at vi ikke får det store indblik i udredninger og det papirarbejde, som myndighed tidligere udførte, siger han.

Der er dog også fordele ved ikke at have skemalagt borgerens liv ned til mindste diagnose, fastslår Torben Højris.

- Tidligere arbejdede vi i myndighed meget diagnostiserende og problemsøgende, for det var ikke ressourcer, men derimod udfordringer, der udløste en ydelse. Nu er fokus på borgeren og det, vi skal samarbejde om, siger han.   

Fra pakker til effektmål

I Odder Kommune har man sammen med den nye visitationsmodel også valgt at omlægge budgetmodellen, så udfører ikke er bundet af den bevilling eller pakke, der kommer fra myndighed. De kan nu selv prioritere indsatsen ud fra borgerens mål. Det giver større frihed, men også større ansvar, fastslår Henriette Bomholt, der arbejder som ergoterapeut i Vejledning og Mestring.

- De aktivitetsbaserede mål er kommet mere i centrum. Det er ikke sådan, at vi har en fastlagt tid hver uge. Vi har den tid, vi tænker, at vi skal bruge til at nå borgerens mål. Det kan være én gang om måneden. Det kan være to gange om ugen. Lige nu øver vi os i at være fleksible. Det er helt vildt svært at prioritere, også fordi borgeren har forventninger til, hvilken hjælp de skal have, siger hun.  

LÆS OGSÅ: Odder gentænker styringen på det specialiserede socialområde: ”Alt er i spil”

For Jonas Tscherning Sørensen og hans kolleger fylder denne usikkerhed omkring arbejdstid meget. For hvordan får man ugen til at hænge sammen, når der pludselig kan komme en borger, der har brug for meget hjælp her og nu? Hvordan vælger man noget fra?

- Der er enormt meget frihed i at arbejde på denne måde, men det har også en bagside. Her øver vi os som organisation i at sige: Hvornår går man til sin leder? Hvilke rum er der til at drøfte de her prioriteringer? Det har vi ikke helt fundet ud af endnu. Men vi prøver at få sat det mere og mere system, så man som medarbejder ved, hvor man kan få støtte, siger han.

Svært at slippe ekspertrollen

Som socialrådgiver i myndighed er fleksibilitet ikke den største udfordring. Det er derimod at skulle slippe ekspertrollen, forklarer Torben Højris.

- Jeg er uddannet til at lave udredninger og være i den ene ende af en BUM-model. Nu har man rystet posen, og pludselig bliver vi sidestillet med udfører. Det er svært at skulle afgive retten til at definere problemet, siger han.

For Henriette Bomholt, der fortrinsvis arbejder med voksne med en senhjerneskade, har forandringen i hendes optik gjort, at myndighed, udfører og borger er blevet ligestillet, hvor der tidligere var et hierarki med myndighed øverst.

- Vi er alle sammen eksperter, og vi tvinges til at blive meget skarpere på, hvad det er for en faglighed, vi byder ind med, og hvad vi sammen kan forandre. Her er det en fordel, at det er nyt for alle. Så er det også nemmere at være åben om, hvad der er svært, siger hun.

Fra projekt til drift

Også dokumentationspraksis er i gang med at blive lavet om, og efter planen skal Odder Kommune gå fra projekt til drift i oktober. En række læringsmøder skal inden da klæde medarbejdere og ledere helt på til overgangen bl.a. i forhold til at dokumentere, at man når sine målbare mål.

For medarbejderne har det været spændende, frustrerende, interessant, svært og udviklende at være med i denne samskabelsesproces støttet af Fremfærd Særlige Behov.

- Det giver mening, det vi laver. Det oplever borgeren også. Tænk, at der skulle gå så mange år før vi sætter borgeren i centrum, lyder det samstemmende.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om projektet
  • Projektet i Odder Kommune er en del af et større projekt under Fremfærd Særlige Behov under overskriften "Nybureaukratisering og samskabelse af mere understøttende styring på det sociale område".
  • Dette projekt er igen en del af Fremfærds bestyrelsesprojekt 'Mere kerneopgave - mindre bureaukrati', der har deltagelse af Horsens, Høje-Taastrup og Københavns Kommune.
  • Odder Kommune har afholdt ni workshops og en række læringsmøder undervejs inden for de tre spor: Ny visitationsmodel, ny budgetmodel og ny model for dokumentation og opfølgning.
  • I Odder Kommune har man anvendt metoden samskabt styring. Det betyder, at ledelse, udfører og myndighed har siddet sammen og fået en fælles forståelse af udfordringen og derefter udviklet nye modeller sammen.
De tre sideløbende spor

Ny visitationsmodel:

Odder Kommune har udviklet en ny model for det første møde med borgeren. Hvordan er det, at borgeren kommer i kontakt med kommunen? Hvem skal de tale med? Hvor foregår samtalen? Herunder er vi i gang med at gentænke vores tilbud. Hvilke tilbud skal være åbne, uden at man er visiteret? Hvilke tilbud skal være midlertidige? Og hvilke tilbud skal fortsætte som nu med udredning, handleplan, afgørelse m.m.

Ny budgetmodel:

Odder Kommune har udviklet en ny model for, hvordan udfører får tilført ressourcer. Tidligere fik de tilført ressourcer ud fra en BUM-model, dvs. at de fik betaling for de ydelser, de blev bedt om at levere. Fra 1. januar 2018 har udfører haft et fast budget, som forhandles to gange årligt. Det betyder, at udfører får større frihed til at tilrettelægge deres arbejdsopgaver, så det giver mening i forhold til borgernes mål. Omvendt får de også et større ansvar i forhold til den overordnede styring.

Ny model for dokumentation og opfølgning:

Nu hvor myndighed ikke længere definerer omfanget af ydelsen, har udfører brug for at udvikle en ny styring. Hvordan fordeler vi opgaverne mellem medarbejderne? Hvem definerer, hvilken indsats borgerne skal have? Og hvordan dokumenterer vi effekten af vores indsats? Her har medarbejdere og ledere fået lavet et koncept for, hvordan der dokumenteres, og hvem der dokumenterer hvad - med afsæt i borgerens mål.