Mere end 350 ledere og medarbejdere inden for det specialiserede voksenområde havde sat hinanden stævne for at få input til, hvordan man kan skabe dybere faglig refleksion og psykologisk tryghed i hverdagen.

Det skete på en stor vidensdag om faglig udvikling på socialområdet, som blev afholdt i regi af Fremfærd Borgere med Særlige Behov i Odense.

Udover oplæg fra to eksperter bød dagens program på 8 workshops, hvor deltagerne sammen blev klogere på hinandens praksis og blev tanket op med inspiration til det daglige samarbejde om og med borgerne.

Nedenunder kan du få en lille smagsprøve på vidensdagens oplæg og et lille kig ind i udvalgte workshops.

Hvad skal der til for, at en organisation lykkes med kollegial sparring, feedback og udviklingen af en fælles faglig refleksiv praksis?

Det spørgsmål gav dagens første hovedtaler Leif Tøfting-Kongsgaard fra Væksthusets Forskningscenter sit bud på.

Han understregede bl.a., at en fælles refleksiv praksis skal forankres hos ledelsen, som skal sætte rammerne for, at der reflekteres - og belønne medarbejderne for at gøre det.

- Refleksion kommer ikke af sig selv. Det er noget, der skal designes organisatorisk. Det skal være en del af kerneopgaven at reflektere sammen, sagde Leif Tøfting-Kongsgaard.

Specialtilbuddene i Odense arbejder med LA2U, som bygger på low arousal-tilgangen, men er særligt tilpasset til mennesker med udviklingshandicap i form af blandt andet visuelt understøttende materialer.

- Selvom borgene er udfordret kognitivt, skal vi respektere, at de er eksperter i eget liv, og vi skal tage udgangspunkt i borgernes ønsker og drømme, og hvad der fylder for dem, når vi støtter dem i at håndtere hverdagens små og store belastninger, sagde assisterende rehabiliteringsleder Ditte Høtoft Nielsen fra botilbuddet Grevenlund.

Enheden for Kriminalpræventive Indsatser i Københavns Kommune arbejder med MI (den motiverende samtale) i samarbejdet med udsatte borgere, som har begået eller begår personfarlig kriminalitet.

Når man bruger MI, handler det meget om at få et andet blik for sproget, og hvad man kan med sine ord. Det er de små nuancer, der gør den store forskel, forklarede Sara Heissel Hansen, som er vejleder i Enheden for Kriminalpræventive Indsatser.

- Når vi arbejder med mennesker, arbejder vi også med nervesystemer. Det handler om, at folk skal finde ressourcerne i sig selv, og det kræver en oprigtig nysgerrighed i samtalen, sagde hun.

I Boligerne ved Grønningen bliver beboerne mødt af den samme struktur i form af individuelle strukturplaner, uanset hvem der er på arbejde. For struktur giver forudsigelighed, og forudsigelighed giver ro.

 Derfor er strukturen den bærende del i arbejdet med borgerne, fortæller forstander Lizette Rohde Madsen.

- Relationer er vigtige, men de må aldrig blive det bærende, for så svigter vi borgerne. Tænk bare på, hvor mange pædagoger borgerne har haft i deres liv. Hver gang en medarbejder holder op, så vælter deres system. Så det er ikke godt, at deres trivsel er afhængig af os. Den skal bygges på struktur, understregede hun.

Dagens anden hovedtaler var psykolog Rikke Høgsted fra Institut fra belastningspsykologi, der har speciale i psykologisk tryghed. Hun fik deltagerne op af stolene med en pixibog med øvelser til at øge den psykologiske tryghed.

- Når man har et arbejde, der stiller høje følelsesmæssige krav, så har man et vanvittigt meningsfuldt arbejde. Men det kommer med en pris. Der er risiko for, at I bliver mentalt slidte. Så det er så vigtigt, at I kan holde til det, sagde hun og opfordrede alle til at reflektere over, hvad psykologisk tryghed betyder for dem og den gruppe, de indgår i på arbejdspladsen.

Formand og næstformand for Fremfærd Borgere med Særlige behov, Janet Samuelsen fra KL og formand for Socialpædagogerne Benny Andersen, runder dagen af.

- Noget af det, vi har lagt mærke til i dag, er, hvordan tingene hænger sammen. Refleksiv praksis kan styrke den psykologiske tryghed, og psykologisk tryghed styrker den refleksive praksis, lød de afsluttende ord fra Benny Andersen og Janet Samuelsen.