Hvordan kan vi inddrage beboerne yderligere? Hvordan udvikler vi bedst de to botilbud, vi står over for at skulle etablere i kommunen? Det er blandt de spørgsmål, tre deltagere på konferencen "Fremtidens Boformer" er blevet klogere på.
Voksne med særlige behov
Der er stor interesse for at afprøve praksisnære udviklingstiltag. Det er systematikken, der gør forskellen, og gode erfaringer kan overføres fra et botilbud til et andet. Det er blandt konklusionerne efter et projekt om fremtidens tilbud til mennesker med omfattende funktionsnedsættelser.
Beboerne på fremtidens bosteder skal være aktive deltagere snarere end nogle, der passivt modtager professionel støtte. Det forudsætter et skifte i den professionelles rolle, sagde sociolog og forsker Maria Røgeskov på en konference om fremtidens boformer.
Hvordan kan man på en systematisk måde arbejde med at øge trivslen og udvikle eller fastholde færdigheder for mennesker med udviklingshæmning og udfordrende adfærd? Det spørgsmål stillede Løgumgårde sig selv, da de besluttede at afprøve SMTTE-modellen på deres afdeling.
Borgernes drømme kan nogle gange virke urealistiske, set ud fra borgerens formåen og fra et ressourceperspektiv. Situationer der går i hårdknude, fordi det er vanskeligt at afkode, hvad der gør borgeren glad, er en anden velkendt faglig udfordring. Aktiv og målrettet afprøvning af tiltag giver en løftestang til øget selvstændighedsfølelse for borgerne. Og en faglig gejst til medarbejderne.
En fælles løbetur og praktisk arbejde på en lokal café. Det er nogle aktiviteter, som et botilbud for udviklingshæmmede unge i Varde har sat i gang for at skabe interaktion med lokalsamfundet. Aktiviteterne skulle gerne munde ud i varige relationer mellem de lokale og de unge.
Pauser, faglig sparring og samarbejdet med pårørende skal opprioriteres, hvis høje følelsesmæssige krav skal kunne håndteres i en travl hverdag. Det siger socialpædagog Sophie Sønderby fra Silkeborg Kommune, der har sat temaet på dagsordenen.
Nyt projekt viser vejen til, hvordan botilbud kan udvikle deres faglige praksis, så fysisk- og psykisk udviklingshæmmede med et lille udviklingspotentiale kan opleve en positiv forskel i deres hverdag.
Hvad sker det, når man inviterer terapeutfaglighed ind i en arbejdskultur, der er domineret af socialpædagoger? Erfaringer viser, at det kræver prioritering, vedholdenhed og hårdt arbejde – men når samarbejdet fungerer, kan borgerne blive hjulpet på en mere nuanceret måde.
Fem socialpædagoger og ergoterapeuter giver hver deres gode råd til, hvad der skal til for at få et succesfuldt tværfagligt samarbejde op at stå.