odder

I Odder er 2+2=5: Vi hjælper flere borgere for de samme penge

Farvel til BUM-model: Hver torsdag mødes Marianne Vogt og Torben Højris og deres 2 kolleger med borgere på et netværksskabende tilbud, ”Vores Netværk”, på gågaden i Odder. Hun er vejleder, han er sagsbehandler i myndighedsafdelingen. Sammen udgør de et nyt rådgivningsteam, som i dag er den fælles indgang for størstedelen af alle borgere.

Af Irene Aya Schou 14/11/2018
Fremfærd

I Odder Kommune er netværkstilbuddet Vores Netværk ikke kun et mødested for sårbare borgere, der kommer for at snakke, spille kort, lave keramik og have samvær med andre. Det er også mødested for to faggrupper på det specialiserede socialområde, der normalt holdes adskilt af en styringsmodel, der de senere år har været anvendt i kommunerne: ’Bestiller - Udfører - Modtager’- modellen, også kaldet BUM.                  

-Tidligere havde vi en klassisk BUM-model, hvor jeg som myndighedsperson lavede en funktionsudredning og bevilligede en pakke. Der kunne gå flere måneder, før udfører kom på banen, og de havde ikke mulighed for at stille spørgsmål til den pakke, der blev bevilliget. Nu får vi flere øjne på borgeren og flere fagligheder i spil fra start, og vi oplever at få kvalificeret og igangsat indsatsen hurtigere, siger Torben Højris, der er socialrådgiver i myndighed.

Handling fremfor udredning

Torben har traditionelt udfyldt den plads i BUM-modellen, der hedder ’bestiller’ eller visitator. Han har udredt borgeren, beskrevet opgaven og sendt den over til udfører eller vejleder. Nu arbejder han direkte sammen med en vejleder, i dette tilfælde Marianne Vogt, i det første møde med borgeren.

- Det er helt bevidst, at vi holder mødet i Vores Netværk, fordi det er mindre kommuneagtigt. Samtalen foregår som en åben dialog, hvor vi har fokus på handling fremfor udredning. Det er borgernes egne mål og ressourcer, der er i fokus, ikke deres problemer, siger Marianne Vogt.

Vores Netværk ligger midt på gågaden, og ideen er, at borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal kunne komme ind direkte fra gaden og få hjælp, og at borgerne skal have langt mere fleksible og individuelle tilbud end tidligere.  

Samtidig skal indsatsen komme hurtigere og være af mere forebyggende karakter. Rådgivningsteamet er beslutningsdygtigt. Det betyder, at borgerne, allerede inden de forlader det første møde, har fået svar på, om de er i målgruppen for støtte, og hvad der fremadrettet skal ske.

LÆS OGSÅ: Samskabt styring: Hvad kan andre lære af Odder?

Hjælper flere borgere

For Britta Kempel, Social- og Borgerservicechef, er det afgørende, at der er én indgang til kommunen samtidig med, at der skabes nye fleksible tilbud til bl.a. udsatte unge. 

Gentænkningen af styringsmodellen har både omfattet en ny budgetmodel, en ny visitationsmodel samt et nyt koncept for arbejdet med mål og opfølgning.

Allerede nu står det klart, at den nye styringsmodel har medført at pengene rækker længere.

- I dag hjælper vi flere borgere for de samme penge. Vi er blevet mere kreative i forhold til at udvikle individuelle og fleksible løsninger. Og vi har flyttet fokus fra at gøre indsatsen op i tid, til nu at fokusere på hvilken indsats der skal til i forhold til borgerens mål og så på at forholde os systematisk til effekten af vores indsats.

Ny lovgivning banede vejen

Beslutningen om at gentænke styringen på det specialiserede socialområde og etablere tværfaglige rådgivningsteam omkring borgeren, falder godt i tråd med indførelse af ny lovgivning nemlig den ændring i Serviceloven, der sidste år gjorde det muligt at bevillige individuel tidsbegrænset støtte efter paragraf 82b og gruppebaserede tilbud efter paragraf 82a.

Siden rådgivningsteamet blev etableret i januar i år, har ca. 50 borgere brugt hoveddøren i Vores Netværk som helt konkret indgang til kommunen. Halvdelen af dem er startet med en indsats efter den nye paragraf 82b i Serviceloven.

Mange af de borgere, der får støtte via paragraf 82b kommer desuden i Vores Netværk bl.a. for at bryde med ensomhed og isolation.  

- Koblingen til Vores Netværk gør det nemmere at afslutte sager, fordi borgeren ikke bliver afsluttet ud til ingenting. Det gør det også nemmere at lave en mere afgrænset indsats, fordi man kan læne sig op af den støtte, man kan få fra netværket, siger hun.

Fra BUM til rammestyring 

Det nye rådgivningsteam og gentænkningen af visitationen er blot én af de ændringer, man i Odder Kommune har lavet på det specialiserede socialområde i forbindelse med et Fremfærd-projekt om samskabt styring.  

Også budgetmodellen er ændret. Hvor ressourcer tidligere blev tilført ud fra BUM-modellen, dvs. at udfører fik betaling for de ydelser, de blev bedt om at levere, har udfører nu et fast budget, som forhandles to gange årligt.

Denne forhandling foregår mellem chef, Britta Kempel og Birgit Hansen, leder af Vejledning og Mestring, som er Odder Kommunes tilbud om støtte til voksne med psykiske og sociale udfordringer.

- Hvis jeg vurderer, at vi har brug for en medarbejder mere, har vi nu en forhandling, hvor vi ser på de resultater, vi har opnået, på flow, på tilgangen af borgere. Vi ser på ændringer i målgrupper og på borgernes behov. Og det kræver tillid mellem os to som ledere.

Mere pres på medarbejdere

Hun mener, at overgangen fra BUM til rammestyring betyder, at kreativiteten er skubbet ud til udfører, som dermed har både et fagligt og et økonomisk incitament til at tænke nyt f.eks. i netværkstilbud, gruppeforløb og velfærdsteknologiske løsninger.

- Hvor vi tidligere brugte meget tid på at tale om pakker, har vi nu flere faglige diskussioner om, hvad der skal til for at gøre borgerne selvhjulpne så hurtigt som mulig, siger hun.

Jonas Tscherning Sørensen, der er pædagog og TR i Vejledning og Mestring, oplever, at presset på den enkelte medarbejde er blevet større.

- Der skal være et større flow, hvilket betyder, at vi skal hjælpe flere borgere på kortere tid. Samtidig skal vi i højere grad prioritere indsatsen med den enkelte. Vi går ind og løser en beskrevet opgave og slipper borgeren igen. Det skal man lige vænne sig til som medarbejder, siger han.  

Birgit og Britta forhandler om budgettet:
odder

Leder for Vejledning og Mestring, Birgit Hansen (tv) sammen med Britta Kempel, Social- og Borgerservicechef, ved den afsluttende workshop om projektet.

Nyt målkoncept

Den nye måde at visitere og budgettere på understøttes af en tredje afgørende ændring i styringen på det specialiserede socialområde nemlig en ny model for målstyring. Her har medarbejdere og ledere fået lavet et koncept for, hvordan der dokumenteres, og hvem der dokumenterer hvad - med afsæt i borgerens mål.

For vejleder Marianne Vogt betyder det nye målkoncept, at både hun og borgeren bliver skarpere på, hvad de skal arbejde hen imod - godt støttet af paragraf 82b, der tillader socialpædagogisk hjælp og støtte i op til seks måneder.

- Vi spørger borgeren: Hvad tænker du selv? Hvad vil du? Det kan virke lidt barsk, men det er vigtigt at være meget klar på, at borgeren har et ansvar og lede efter deres egen motivation, siger hun og understreger, at der hele tiden skal være en balance mellem fokus på konkrete mål og fokus på det hele menneske.

Samarbejde med jobcentret

Målet for rådgivningsteamet fremadrettet er at sprede budskabet om, at det eksisterer – så sårbare borgere kan få hjælp, inden deres problemer bliver uoverstigelige. Oprindelig var tanken, at alle nye borgere på det specialiserede socialområde skulle igennem rådgivningsteamet som en slags ’sluse’. Den tanke er nu opgivet.  

Borgere skal ikke tale med teamet, hvis det er oplagt, at de har brug for længerevarende støtte f.eks. efter paragraf 85. Teamet er derimod en indgang for borgere, der forventes hurtigt at kunne finde eget fodfæste og som f.eks. henvises fra jobcentret. Derfor skal samarbejdet med jobcentret styrkes.

- Vi skal ikke starte fra et blankt stykke papir, men arbejde videre ud fra det stykke arbejde, som jobcentret har gjort. Derfor er det vigtigt, at vi får en status, når borgere henvises fra jobcentret. Hvad har været afprøvet? Hvad er lykkedes, og hvad er ikke lykkedes? siger Mette Nautrup Bruun, leder af myndighed i Odder Kommune.  

For Marianne Vogt og Torben Højris er håbet, at civilsamfundet og borgernes eget netværk kan komme endnu mere i spil. De er selv som medarbejdere blevet inddraget i en proces om at skabe ny styring. Nu skal den erfaring sprede sig som ringe i vandet.  

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Billedtekst

Marianne Vogt er vejleder, Torben Højris er sagsbehandler i myndighedsafdelingen. Sammen udgør de et nyt rådgivningsteam.

Kort om baggrunden

Antallet af borgere, der modtager bostøtte i Odder Kommune, er steget med 43 procent på fem år. Samtidig bliver borgernes problemstillinger mere komplekse. Det kalder på mere fleksible og individuelle løsninger.

Derfor har alle ledere og medarbejdere fra myndighedsafdelingen og bostøtteområdet (idag Vejledning og Mestring) været med i et projekt ”Nybureaukratisering - udvikling af meningsfuld styring, der understøtter kerneopgaven på det specialiserede socialområde” – et projekt, hvor Fremfærd har støttet med midler og videndeling med andre kommuner.

Medarbejdere og ledere har været igennem ni workshops og en række læringsmøder, hvor de sammen har udviklet nye løsninger bl.a. en ny model for det første møde med borgeren, hvor myndighed og udfører arbejder sammen om visitationen.

Projektet i Odder Kommune er igen en del af Fremfærds bestyrelsesprojekt 'Mere kerneopgave - mindre bureaukrati', der har deltagelse af otte kommuner bl.a. Horsens og Høje-Taastrup Kommune.

Læs mere om projektet i Odder

De tre sideløbende spor

Ny visitationsmodel:

Odder Kommune har udviklet en ny model for det første møde med borgeren. Hvordan er det, at borgeren kommer i kontakt med kommunen? Hvem skal de tale med? Hvor foregår samtalen? Herunder er kommunen i gang med at gentænke deres tilbud. Hvilke tilbud skal være åbne, uden at man er visiteret? Hvilke tilbud skal være midlertidige? Og hvilke tilbud skal fortsætte som nu med udredning, handleplan, afgørelse m.m.

Ny budgetmodel:

Odder Kommune har udviklet en ny model for, hvordan udfører får tilført ressourcer. Tidligere fik de tilført ressourcer ud fra en BUM-model, dvs. at de fik betaling for de ydelser, de blev bedt om at levere. Fra 1. januar 2018 har udfører haft et fast budget, som forhandles to gange årligt. Det betyder, at udfører får større frihed til at tilrettelægge deres arbejdsopgaver, så det giver mening i forhold til borgernes mål. Omvendt får de også et større ansvar i forhold til den overordnede styring.

Ny model for dokumentation og opfølgning:

Nu hvor myndighed ikke længere definerer omfanget af ydelsen, har udfører brug for at udvikle en ny styring. Hvordan fordeler man opgaverne mellem medarbejderne? Hvem definerer, hvilken indsats borgerne skal have? Og hvordan dokumenterer man effekten af sin indsats? Her har medarbejdere og ledere lavet et koncept for, hvordan der dokumenteres, og hvem der dokumenterer hvad - med afsæt i borgerens mål. 

Tegning over ny styringsmodel