Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal have langt mere fleksible og individuelle tilbud end blot den klassiske bostøtte i eget hjem.

Det er blot ét af målene for medarbejdere og ledere på det specialiserede socialområde i Odder Kommune, der er i gang med noget, der mest af alt minder om gedigen hovedrengøring. Alt bliver taget ud af skabe og skuffer og endevendt. BUM-modellen og hele den nuværende visitationspraksis er bare to ting blandt mange.

- Vi kaster alt op i luften og ser, hvor det lander. Vi arbejder med tre spor sideløbende - både at skabe en ny budgetmodel, en ny visitationsmodel og en ny opfølgnings- og dokumentationsmodel. Samtidig arbejder vi på tværs i organisationen og inddrager både ledere og medarbejdere fra myndighed og udfører, siger Britta Kempel, der er chef for Social- og Borgerservice og medlem af OmrådeUdvalg for social og sundhed, hvor projektet er forankret.

Medarbejdere efterspørger nye løsninger

I Odder Kommune er alle bostøtteopgaver på tværs af målgrupper samlet i én organisatorisk enhed.

I foråret sendte Britta Kempel alle ledere og medarbejdere fra bostøtteområdet og myndighedsafdelingen ud af startboksen i projekt ”Nybureaukratisering - udvikling af meningsfuld styring, der understøtter kerneopgaven på det specialiserede socialområde” – et projekt, hvor Fremfærd undervejs støtter med midler og videndeling med andre kommuner.

Medarbejdere og ledere har været igennem en række workshops, hvor de sammen skal udvikle de nye løsninger bl.a. en ny model for det første møde med borgeren, hvor myndighed og udfører arbejder sammen om visitationen.

For Jonas Tchserning, bostøttemedarbejder i Odder Kommune, er fleksibilitet og samarbejde på tværs i opgaveløsningen noget, der længe har været efterspurgt blandt hans kolleger, der yder socialpædagogisk bistand til en bred gruppe af borgere.

- Jeg håber, at projektet betyder, at viften af tilbud bliver bredere og mere fleksibel, så borgerne får en støtte, der passer lige nøjagtig til dem. Jeg ser også frem til, at vi som medarbejdere på tværs af udfører og myndighed får et nyt og frisk samarbejde, der giver mening på en ny måde, siger Jonas Tchserning, der er repræsentant for SL i OmrådeUdvalg for social og sundhed.

De nye løsninger skal udviske grænserne mellem dem, der bevilliger en ydelse og dem, der sikrer, at ydelsen føres ud i livet.

- Vi har været låst fast i forskellige roller uden at have det store kendskab til hinanden, siger Jonas Tchserning.

Pres på økonomi og styring

Antallet af borgere, der modtager bostøtte i Odder Kommune, er steget med 43 procent på fem år. Samtidig bliver borgernes problemstillinger mere komplekse. Det kalder på mere fleksible og individuelle løsninger, understreger Britta Kempel.

Om processen

I hele projektperioden, fra juni 2017 til maj 2018 gennemføres en række møder og workshops med medarbejdere og ledere. De primære medarbejdergrupper er myndighedssagsbehandlere og bostøttemedarbejdere.

- Samtidig arbejder vi i øjeblikket med at finde nye veje til at løse opgaverne på, f.eks. har vi et stærkt fokus på Aktivt Medborgerskab, der bl.a. indebærer, at medarbejderen ’sidder mere på hænderne’ og i højere grad facilliterer borgeren i at mestre eget liv, siger hun og understreger, at kommunen er presset på økonomi og presset på at bruge for meget tid på administration.

- Derfor har vi haft behov for at nytænke vores styring, så den giver mening og understøtter kerneopgaven, som i høj grad er under forandring i disse år, siger hun.

Heftig mødeaktivitet

Centralt for projektet er, at styringen skabes sammen med alle styringens aktører. Det betyder, at projektet indebærer en ganske omfattende aktivitetsplan, hvor alle ledere, medarbejdere, konsulenter mv. kommer helt ind i maskinrummet og arbejder med udvikling af nye styringstiltag.

Samtlige godt 30 kommunale medarbejdere på bostøtteområdet og 10 ledere inddrages direkte i processen gennem ni workshops.

- Det kan nemmere lade sig gøre i en lille kommune som Odder, og det er en kæmpe fordel, understreger udviklingskonsulent Tina Sloth Poulsen, der er projektleder på projektet.

- Når vi udvikler styring gennem samskabelse, får vi mange forskellige perspektiver på opgaven i spil, og derved opnår vi bedre løsninger, end når styringen kun er et ledelsesanliggende, siger hun.

Forståelse går forud for model

Et andet formål med samskabt styring er, at alle opnår indsigt og fælles forståelse af styringsmekanismerne og ad den vej oplever styringen som meningsgivende og understøttende i forhold til kerneopgaven.

- Flere nyhedsbreve, informationer eller møder, hvor man sidder og lytter, er ikke nok til at skabe mening og ejerskab i et så kompliceret projekt som dette. Det er først, når man som medarbejder selv kommer i arbejdstøjet, at indsigten og forståelsen kommer, siger Tina Sloth Poulsen.

Jakob Paaske, partner i konsulenthuset Marselisborg, står for at facilitere processen. Jakob Paaske har erfaring fra flere kommuner med at metodeudvikle indsatsen på det specialiserede socialområde.

- Mange steder starter man med at udvikle en ny model og håber, at forståelsen mellem faggrupperne automatisk følger med. Med dette projekt starter vi med at have fokus på at få skabt en fælles forståelse. Først når denne forståelse er på plads, kan vi skabe en ny styringsmodel. Så i første omgang er det altså ikke modellen, der er det mest interessante, understreger Jakob Paaske.

Opgør med BUM-modellen

Som i andre kommuner har Odder Kommune valgt at styre udgifterne på det sociale område efter BUM-modellen, hvor myndighedspersonen bestiller en ydelse og sender opgaven videre til udfører, der sørger for, at modtager får den relevante støtte i de timer, der er tildelt.

BUM-modellen opererer med ’pakkeløsninger’ og kommer til kort, når aktivt medborgerskab og samskabelse er de centrale værdier og ikke alene stram udgiftsstyring, mener Britta Kempel.

- Den nye styring skal være mere fokuseret på effekten af indsatsen og borgerens mål og behov, siger hun.

Flere uvisiterede tilbud

Projektet skal munde ud i en ny vifte af tilbud til borgerne. Endnu er det for tidligt at sige hvilke. Det kan være flere uvisiterede tilbud og gruppebaserede tilbud, det kan eksempelvis være et gruppeforløb for unge, der skal flytte hjemmefra og har brug for støtte til at få styr på økonomi og elektronisk post.

- Oplevelsen er, at nogle borgere hænger fast i systemet, fordi de har én enkelt udfordring som f.eks. økonomi. Hvordan kan vi indfri borgerens behov på den mindst indgribende måde f.eks. gennem et gruppebaseret tilbud, så medarbejderen ikke behøver at komme fast i borgerens hjem? siger Britta Kempel.

For medarbejderne går den største bekymring på borgernes retssikkerhed. Vil borgeren fortsat få den hjælp og støtte, han eller hun har behov for?

- Alt det nye, der bliver indført, vil få konsekvenser for vores måde at arbejde på. Vi ved bare ikke endnu, hvilke konsekvenser det får, siger Jonas Tchserning og understreger, at graden af succes afhænger af medarbejdernes holdning til og forståelse for de ændringer, der kommer.

Her er en grundsten i projektet, at medarbejderne har reel indflydelse på og indsigt i de beslutninger, der træffes.

Styring via fælles forståelse

Efter planen vil borgerne allerede i 2018 kunne mærke forandringer i form af en ny visitationspraksis, der bringer myndighed og udfører tættere sammen, og som indebærer flere og mere fleksible tilbud.

Medarbejderne vil også i højere grad skulle arbejde med mål og effekt. Der vil sandsynligvis blive brug for kompetenceudvikling udover den udvikling, der ligger i at deltage i workshops m.v.

Også hele styrings- og dokumentationsdelen skal behandles grundigt på en række kommende workshops. For hvordan styrer man på effekt og mål, når myndighed ikke længere definerer omfanget af ydelser?

Her er det afgørende, at der skabes en fælles forståelse af, hvad medarbejderne oplever som væsentligt, hvad lederne har brug for i forhold til dokumentation, og hvad borgeren tænker, der giver mening.

- Denne fælles forståelse er ambitionen, når vi taler styring. Vi er nødt til at holde hinanden op på noget i fællesskab. En fleksibilitet, hvor alt slippes fri, er ustyrbar. Så risikerer vi, at støtten til den enkelte borger bliver personafhængig, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, siger Tina Sloth Poulsen.

For Tina Sloth Poulsen er der tale om et ambitiøst og ressourcekrævende projekt. Et projektforløb, der kun har været muligt, fordi Fremfærd har skudt midler i projektet.