Kom i gang: Gør drømmeskemaer til virkelighed
Her får I hjælp til at gå i gang med at lave drømmeskemaer på jeres arbejdsplads. Værktøjet består af 10 skridt.
I ’En fremtid med fuldtid’ har flere arbejdspladser arbejdet med mere indflydelse på vagtplanen som én af de virksomme ingredienser, der gør det attraktivt som medarbejder at gå op i tid eller på fuldtid.
En af de måder, man kan arbejde med mere indflydelse på vagtplanen, er "drømmeskemaer", nogle kalder det også pusleplaner.
Giv medarbejderne indflydelse
Når man arbejder med drømmeskemaer tager man udgangspunkt i, hvornår hver enkelt medarbejder kunne tænke sig at arbejde. Erfaringen viser nemlig, at flere kolleger godt kan se sig selv gå lidt op i tid, hvis de selv har indflydelse på, hvornår timerne ligger.
Efter at hver medarbejder har udfyldt sit drømmeskema, samler man alle medarbejderes ønsker til vagtplaner, og holder det op imod hvor mange medarbejdere og eventuelt, hvilke kompetencer der er behov for, for at løse kerneopgaven.
Til sidst ser man på, hvad der kan gå op. Ikke alle medarbejdere kan få alle ønsker opfyldt, men det har stor betydning for medarbejderne at blive spurgt til deres ønsker, og ofte er der større forståelse blandt kolleger for, hvilke ønsker der kan imødekommes, og hvilke der ikke kan, når alle har været inddraget i at få puslespillet til at gå op.
Få inspiration fra andre
Læs erfaringer fra arbejdspladser, som er kommet i gang med drømmeskemaer:
Vuggestuen Regnbuen/Valmuen har med drømmeskemaer fået flere op i tid
Hjemmeplejeenhed har fået fuldtid til at hænge sammen med familielivet
Se video med plejehjem i Skanderborg, som har arbejdet med pusleplaner og drømmeskemaer