Ingen skal stå alene med pædagogfaglig ledelse
Bæredygtige ledelsesteam, hvor dagtilbudsleder og souschef sammen bedriver faglig ledelse, er vejen frem i Rødovre Kommune.
Ved at styrke og kvalificere dagtilbuddenes ledelsesteam kan man opnå bedre faglig ledelse, bedre pædagogisk kvalitet og et bedre psykisk arbejdsmiljø for alle på dagtilbudsområdet.
Det er hovedtanken bag indførelsen af bæredygtige ledelsesteam på dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune.
Ledelsesteam på hver institution
Ideen med bæredygtige ledelsesteam er, at der på hver af kommunens 21 dagtilbud skal være et ledelsesteam bestående af leder, souschef og eventuelt afdelingsledere.
- Ved at arbejde systematisk med ledelsesteamets opgaver er intentionen, at alle i ledelsesteamet ved, hvem der er ansvarlig for hvad. Det betyder, at færre opgaver løses i døren akut, og at opgaverne i stedet er delegeret til en souschef, afdelingsleder eller løses af lederen selv, siger dagtilbudschef i Rødovre Kommune, Karen Haudrum Larsen.
Tid til faglig ledelse
Frøet til bæredygtige ledelsesteam blev sået, da Karen Haudrum Larsen for to år siden holdt gruppeudviklingssamtaler (GRUS) med alle dagtilbudslederne i deres ledernetværk og fik et nyt blik på, at det er rigtig svært at bedrive faglig ledelse, og at ledernes arbejdsmiljø var under pres.
Lederne følte, at de stod meget alene, at de brugte meget tid på at rekruttere og kæmpede med højt sygefravær, og at de manglede tid til faglig ledelse, husker Karen Haudrum Larsen.
Hvad forventes der af en souschef?
Det blev starten på et arbejde, der bl.a. skal styrke souschefernes rolle. Rødovre Kommune har en decentral struktur uden område- eller klyngeledere. Til gengæld har man obligatoriske souschefer, der skal kunne træde til, hvis dagtilbudslederen er væk.
Souscheferne er ofte dygtige pædagoger, men mangler ledelsesmæssig erfaring.
Derfor gjaldt det om at styrke souschefens position, så souschefen kan være lederens forlængede arm i det daglige arbejde med at sikre høj pædagogisk kvalitet og samtidig være lederens daglige sparringspartner.
Her blev der bl.a. arbejdet med forventningsafstemning.
- Hvad forventes der af en souschef? Hvad skal de kunne? Hvad betyder faglig ledelse tæt på? Hvordan kan vi bakke op om faglige fyrtårne og andre nøglepersoner, så de kan lede fagligt i en tid med flere og flere ufaglærte? siger Michele Bay Carling, der er dagtilbudsleder i Børnehuset Espelunden og har været med i arbejdet omkring bæredygtige ledelsesteam.
Seks årlige netværksmøder
Michele Bay Carling understreger, at hvis man vil styrke den pædagogfaglige ledelsesopgave, handler det om at klæde folk på til at kunne løfte opgaven. Derfor er der udviklet et diplommodul, der bl.a. er målrettet souschefer i forhold til at bedrive faglig ledelse og understøtte en evalueringskultur.
Der er også udviklet funktionsbeskrivelser for, hvad man skal kunne som souschef, og et netværk for souschefer er ved at blive etableret. Planen er, at souschefer fra de 21 dagtilbud skal mødes seks gange om året til eftermiddagsmøder af to-tre timers varighed faciliteret af dagtilbudsledere og pædagogiske konsulenter fra forvaltningen.
- Det er ikke konfliktløst at etablere et netværk. Nogle ledere i de små børnehuse kan opleve, at det er vanskeligt at prioritere tiden til det. Men vi er nødt til at prioritere tiden, hvis vi vil have et nyt lag af dygtigt faglige ledere, siger dagtilbudschef Karen Haudrum Larsen.
Tydelig mødestruktur skaber tid til refleksion
I Børnehuset Espelunden er dagtilbudsleder Michele Bay Carling meget bevidst om, at faglig ledelse ikke er noget, man får forærende, men noget man skaber plads til bl.a. gennem en tydelig mødestruktur.
Derfor holdes der faste møder både med personalet, hvor faglige emner drøftes, og i ledelsesteamet, der består af leder, souschef og to afdelingsledere.
- Ledelse må ikke blive noget, vi gør i døren. De faste møder skaber plads til refleksion og status over, hvem der går med hvilke opgaver, siger Michele Bay Carling.
Fokus på bedre forældresamarbejde
Ledelsesteamet i Børnehuset Espelunden har bl.a. igangsat en proces om bedre forældresamarbejde på baggrund af en række forældrehenvendelser og inddraget forvaltningen.
- Hvis ikke der havde været afsat tid til sparring og planlægning af indsatsen fra hele ledelsesteamets side, kan det være svært at skabe den nødvendige forandring i hele huset og stille os nysgerrigt overfor: Hvad kalder forældresamarbejdet på? Og hvad er det, vi ikke selv får øje på? siger Michele Bay Carling.
Stillads skal understøtte faglig ledelse
For dagtilbudschef Karen Haudrum Larsen er det tydeligt, at en klar mødestruktur understøtter den pædagogiske kvalitet.
- Hvis ledelsen aldrig får planlagt tid til sparring med personalet eller laver observationer af praksis, er erfaringen, at der aldrig bliver tid til det, siger Karen Haudrum Larsen, der ser arbejdet med bæredygtige ledelsesteam som at bygge et stillads, så der bliver plads til faglig ledelse.
- Det er en organisk proces. Vi bliver aldrig færdig. Det er derfor, vi kalder det 'bæredygtige ledelsesteam' og ikke 'robuste team' eller 'faglig, pædagogisk ledelse', siger Karen Haudrum Larsen, der netop har holdt ledelsesudviklingssamtaler (LUS) med alle ledere.
På disse møder indgår ledelsesteamets trivsel som et fast punkt for dialog.
- At sætte fokus på ledelsesteamet kan for nogle dagtilbudsledere gøre det mere legitimt at prioritere tid til faglig ledelse – tid, lederne ønsker at prioritere, men ofte ender med at aflyse. Nu er udviklingen af ledernes ledelsesteam et fælles projekt, som vi bakker op om i forvaltningen, siger hun.
Artiklen er skrevet på baggrund af et oplæg, som dagtilbudschef Karen Haudrum Larsen (billedet) og dagtilbudsleder Michele Bay Carling holdt i den 4. juni 2024 i forbindelse med en workshop.
Workshoppen blev afholdt af BUPL og KL med deltagelse af ledere og medarbejdere fra fire kommuner. De deltager alle i et projekt, der skal styrke den pædagogfaglige ledelse i dagtilbud.
Projektet har deltagelse af Rødovre, Vejle, Hillerød og Ikast-Brande Kommune.