Hvad skal guleroden være?

Det spørgsmål stillede arbejdsgruppen i dagtilbuddet Blåkilde sig, da de skulle finde løsninger på, hvordan flere kolleger skulle få lyst til at gå op i tid.

Det viste sig hurtigt, at mere løn og pension ikke var en udslagsgivende motivationsfaktor.

Det var derimod de tre F'er: fredagsfri, fleksibilitet og forberedelse.

Elsk ideen i fem minutter

Leder Gitte Bendix fortæller, at før projektet var der kun tre på fuldtid ud af 21 medarbejdere, og mange var på 34 timer eller mindre.

Dagtilbuddet Blåkilde i Høje-Taastrup Kommune er en del af indsatsen En fremtid med fuldtid.

Og leder Gitte Bendix havde inden projektet talt med alle medarbejdere, om de ville op i tid, men det takkede de alle pænt nej til. Derfor troede hun ikke, der var meget at hente.

Men fordi hun havde hørt godt om projektet fra nogle lederkolleger i ældreplejen, så ville hun give det en chance og fik koblet sit MED-udvalg på.

Her var begejstringen til en start også meget afdæmpet. Men efter en workshop, hvor de skulle "elske ideen i fem minutter" - og undersøge barrierer og gevinster ved flere op i tid, så skiftede stemningen.

- Det var lidt grænseoverskridende til en start, men da vi kom hjem fra den workshop, var vi ret begejstrede, mindes pædagogmedhjælper Rikke Peetz.

Guleroden er tilpasning til den enkeltes behov

Nu skulle kollegerne i børnehaven og vuggestuen også med på vognen - og her mødte MED-udvalget stor modstand. For kollegerne mente, at det ville være for slidsomt at gå op i tid, og det ville gå for meget ud over deres privatliv.

Og her kommer guleroden og de tre F'er ind i billedet.

- Fordi vi mødte så meget modstand, blev vi nødt til at være fleksible og tilpasse det fuldstændig til den enkeltes behov og ønsker, siger leder Gitte Bendix.

Derfor kom de i fællesskab op med forskellige modeller, som 11 medarbejdere godt kunne se sig selv ind i og sagde ja til at afprøve. De øvrige medarbejdere, som ikke gik op i tid, bakkede op om indsatsen.

De 11 medarbejdere gik samlet 15 timer op - og alle er blevet på det højere timetal efter prøveperioden. Derudover er køkkenmedarbejderne gået tre timer op.

Hvad har de tre F'er så givet?

Pædagog og tillidsrepræsentant Linea Schwartzmann Philip er gået tre timer op om ugen, så hun nu er på 35 timer. Hun har en time til sit TR-arbejde, en time til forberedelse, en time til personalemøder og fri hver fjerde fredag. Samtidig er hendes kollega gået en time op, så hun mandag og tirsdag møder en halv time før, og det kan mærkes på stuen.

- Der kommer mange børn på samme tid om morgenen, så det har givet meget mere ro, at vi nu er tre på stuen fra kl. 8.30. Dagen bliver bare startet bedre, siger Linea Schwartzmann Philip.

Og selv mærker hun stort set ikke, at hun er gået op i tid, fordi dagene flyder bedre. Der er tid til at planlægge aktiviteter og føre dem ud i livet.

- Jeg synes, vi når meget mere og kan fordybe os i længere tid sammen med børnene. Jeg kan bedre lege med dem, for jeg skal ikke gå fra på samme måde eller have nogle distraherende tanker kørende i baghovedet, siger hun. Hun har også computeren meget mindre fremme, mens børnene er der.

Timerne til forberedelse og TR-arbejde kan hun frit placere uden for skemaet, og hun må også gerne tage arbejdet med hjem, hvis det passer hende.

Jeg føler mindre stress

Rikke Peetz (i midten) er pædagogmedhjælper i børnehaven og er gået en time op til 36 timer om ugen. Hun har fredagsfri hver fjerde fredag og fleksibilitet i form af, at hun har en time til forberedelse, som hun kan placere, hvornår hun vil. Rikke Peetz har dog valgt at lægge den time fast hver torsdag eftermiddag.

- Det fungerer så godt, for når jeg er sammen med børnene, så er jeg 100 procent til stede. Jeg tænker ikke på, hvad jeg mangler at lave, fordi jeg ved, jeg har tid til det. Jeg kan også mærke det på mit humør og overskud, jeg føler mig ikke så stresset, og mine kolleger siger, at jeg er meget mere afslappet, siger hun.

Fordelen ved, at flere er gået op i tid, er også, at der er flere faste medarbejdere på i morgen- og eftermiddagstimerne.

- Både forældre og børn oplever det jo trygt, fordi det er de samme velkendte ansigter, de møder, siger hun.

Rikke Peetz oplever desuden, at den dårlige samvittighed er forsvundet, fordi hun ikke længere skal gå lige midt i "rush hour" og efterlade en kollega og en stue, hvor der er tryk på.

Der bliver brugt færre vikartimer

Når medarbejderne arbejder mere, så påvirker det selvfølgelig økonomien i dagtilbuddet. Men det ser ifølge klyngeleder Gitte Bendix fornuftigt ud.

- Vi har trukket på minimumsnormeringerne og vikarbudgettet. Og som det ser ud lige nu, så bruger vi færre vikartimer, fordi vi har fået flere timer i skemaet, så det ikke længere er så sårbart, siger leder Gitte Bendix.

Medarbejderne kan bedre dække hinanden ind ved sygdom, fordi skemaet er mere robust.

- Jeg synes heller ikke, at vi så ofte bliver spurgt, om vi kan blive lidt længere, fordi vi er nok, siger pædagog Linea Schwartzmann Philip.

Ifølge Gitte Bendix slipper hun også for det, hun kalder spild-vikartimer. For en vikar skal som minimum have fire timer, og hvis hun kun skulle have dækket to timer ind, så var der en del spildtimer, som det faste personale nu i stedet kan dække ind.

- Jeg vil også meget hellere have fast personale på end en vikar, siger hun.