Johnny Pflug er socialpædagog og arbejder lange vagter på botilbud for at være på fuldtid.

Johnny har lange dage på botilbud: Jeg føler mig friskere

Med 15-timers arbejdsdage er der bedre mulighed for sammenhængende fri og dermed tid til restitution. Johnny Pflug er glad for fuldtid.

Af Bettine Romme Andersen 20/11/2024
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Når socialpædagogen Johnny Pflug møder ind på Boligerne Rude Skov, ligger der ofte en 15-timers arbejdsdag foran ham.

Men det er ikke noget, han bliver forpustet af. For han føler sig frisk til en sammenhængende arbejdsdag, hvor der også er tænkt pauser ind.

- Rent personligt handler det for mig om, at jeg har flere fridage og færre weekender, hvor jeg skal arbejde, når jeg har de lange forløb, siger han.

Lange dage og færre weekender

Johnny Pflug er en del af de medarbejdere på Boligerne Rude Skov, som er på fuldtid. Her har han mulighed for at vælge et grundrul med lange arbejdsdage eller lange tjenester, som de kalder det. Arbejdsdagene er på 15 timer.

Han må som udgangspunkt maksimalt have to af de lange tjenester om ugen, og de må ikke være lige efter hinanden.

Han har samtidig kun weekendarbejde hver fjerde weekend - en ordning han har, fordi han arbejder fuldtid. Ordningen er kommet i stand, i forbindelse med at botilbuddet har deltaget i indsatsen En fremtid med fuldtid.

Tid til at restituere

Med de lange dage får Johnny Pflug mere sammenhængende fri, og det er vigtigt for at være frisk og klar til arbejdet - særligt i hans alder, siger han.

- Jeg skal på pension om halvandet år, så jeg har brug for restitution, for det er et tungt arbejde, hvor vi går meget, og der er mange løft. På den her måde har jeg mulighed for at restituere, fordi jeg er på tjeneste i gennemsnit 2-3 dage om ugen, så jeg føler mig friskere, når jeg kommer på arbejde, fortæller han.

Fagligheden styrkes

Han oplever også, at kvaliteten af hans arbejde højnes, når han har hele dagen sammen med beboerne. Det giver en god pædagogisk sammenhæng, hvor han ikke skal smutte midt i det hele.

- Jeg oplever, at jeg er mere rolig og rummelig, og det har en god afsmitning på de beboere, som er lang tid om at oparbejde relation til dem, de er sammen med. Og så er det også en fordel i forhold til de beboere, som har lang latenstid, siger han.

De lange dage er også en kæmpe fordel for de beboere, som har et 1-1-tilbud, hvor det er lettere at tage på ture.

- Man skal ikke være hjemme til frokost. Man kan enten bare tage den med eller komme hjem senere, siger han.

Det er win-win

De lange tjenester gør også, at der er nogle ord og begreber, som de næsten ikke siger mere på botilbuddet, fortæller Johnny Pflug.

Det er begreber som, ”Jeg skal lige nå...” eller ”Jeg ved ikke, om jeg har tid til...” eller "Jeg skynder mig lige".

- De begreber bruger vi ikke mere, fordi vi har de lange forløb og har hele dagen til at nå det, vi skal. Det giver ro og en god sammenhæng i forhold til beboerne og i forhold til kollagerne. Så for mig er det bare win-win, siger han.

Der skal være styr på pauserne

Men hvordan kan man holde til de lange dage?

Det indebærer blandt andet, at der er styr på pausekulturen og arbejdsmiljøet. Derfor er de ting også konstant i fokus på Boligerne Rude Skov, siger centerchef Anette Schubert.

- Pauser og lange tjenester er et tema, som bliver taget op i de lokale MED-udvalg, i MUS-samtaler og i senior- og sygefraværssamtaler, siger hun.

Der er dog forskel på, hvordan de tre afdelinger/etager i botilbuddet planlægger pauserne. Nogle har det fast skrevet ind i deres strukturplan, hvornår pauserne skal afholdes, mens Johnny og hans kollega aftaler det mere ad hoc.

- Vi er meget opmærksomme på, at vi får pause, luft og energi. I min gruppe er vi gode til at tale om, hvornår pauser skal lægges ind og tilpasse det efter beboerne og vores egne behov for at trække os, siger han.

En god arbejdstidsplan

For at få det hele til at gå op har Boligerne Rude Skov tre medarbejdere, som lægger arbejdstidsplanerne. Og det er et noget kompliceret puslespil, da overenskomst, lokalaftaler, beboernes behov og medarbejdernes ønsker alt sammen skal gå op i en højere enhed.

Men det hele begynder med beboerne, fortæller arbejdstidsplanlægger Allan Jul Christensen.

- Vi starter altid med at lægge os fast på, hvor er det timerne skal ligge i forhold til vores beboere og deres behov, og ud fra det, kommer medarbejderne med deres ønsker til grundplaner, siger han.

Dernæst prøver arbejdstidsplanlæggerne at opfylde så mange ønsker som muligt, inden de endelige planer sendes ud. (se eksempler på planer i bunden).

Vil gerne arbejde efter 67

Johnny Pflug har længe haft et ønske om at kunne arbejde lange dage, og han tænker, at det kan være med til at knytte ham til arbejdsmarkedet - selv efter pensionsalderen.

- Jeg er selvfølgelig optaget af, hvordan resten af mit arbejdsliv skal se ud. Og jeg opfatter de her lange vagter som en form for seniorpolitik. De giver mulighed for at arbejde færre dage og weekender og skabe tid til restitution. Og det gør også, at jeg har tid til mine børnebørn, siger han.

Lange vagter som en del af fuldtidsindsatsen

De lange vagter er blevet en realitet i forbindelse med, at botilbuddet har deltaget i indsatsen En fremtid med fuldtid, som KL og Forhandlingsfællesskabet står bag.

Indsatsen har de senere år arbejdet på over 200 arbejdspladser i halvdelen af kommunerne med at finde lokale løsninger, så flere medarbejdere har fået lyst til og mulighed for at gå op i tid eller på fuldtid.

Læs mere om Boligerne Rude Skovs indsats her eller se et webinar om deres arbejde.

Principper for arbejdsplanlægning

Se de interne retningslinjer hos botilbuddet Boligerne Rude Skov, der skal sikre en ensartet procedure for arbejdsplanlægningen for medarbejderne.

 

En fremtid med fuldtid