”Hov, nu kom jeg vist over i den røde spiral – lad mig lige prøve at sige det på en anden måde”. 

Sådan kan det lyde på Bo- og og rehabiliteringscenteret Bjerggårdshaven i Odense, efter et SPARK-forløb har sat fokus på, hvordan medarbejdere og ledere spiller hinanden gode. Det starter i dagligdagens små ordudvekslinger.

Mange fagligheder under samme tag

Efter en sammenlægning af dag- og døgnrehabiliteringen er Bjerggårdshaven nu en arbejdsplads med mange fagligheder, som er ansat på forskellige vilkår.

- Nogle arbejder kun om dagen, mens andre også arbejder aften og weekend. Vi var nysgerrige på, hvordan vi kunne blive endnu bedre til at samarbejde på tværs af vores forskellige fagligheder og gamle afdelinger, fortæller Birgitte Bang Schultz, ergoterapeut og arbejdsmiljørepræsentant på Bjerggårdshaven.

Rehabiliteringsleder Peder Sobarnia Dichmann uddyber:

- Vi så en lille tilbagegang i forhold til trivsel efter sammenlægningen, og vi har da også haft et par TRIO-møder, hvor fronterne var relativt hårdt trukket op. Derfor var vi lune på ideen om, at vi skulle starte med at se på, hvordan vi taler til hinanden indbyrdes i TRIOen. Og så kunne vi efterfølgende brede det ud til hele arbejdspladsen.  

Vær nysgerrig og spørg mere

I samarbejde med SPARK fik Bjerggårdshavens TRIO indkredset, at man ville arbejde med mikrokommunikation og responsivitet.

Hvad er responsivitet og mikrokommunikation?

Responsivitet handler om, hvordan vi gennem vores tilbagemeldinger eller responser enten kan distancere os eller forbinde os til hinanden og vores fælles opgave i den spontane, uplanlagte dagligdags kommunikation.

Når man arbejder med responsivitet, er man ekstra opmærksom på både egne og samarbejdspartneres responser. Der er en bevidsthed om, at man i hverdagens ordudvekslinger har en mulighed for at styrke samarbejdet og spille hinanden gode – ligesom man kan gøre det modsatte. Og så handler den om at få fornemmelsen af eget ansvar og handlekraft helt ned i den enkelte sætning (mikrokommunikationen).

Eksempler på, hvad det er, vi gør, når vi taler med hinanden, planche fra SPARK-workshop om responsivitet.

Jesper Jørgensen, tillidsrepræsentant og fysioteraput, fortæller, at arbejdet med responsivitet har givet arbejdspladsen et redskab, der både forebygger irritation og konflikter og også forbedrer samarbejdet.

- Tidligere kunne man fx gå og syde over en hurtig bemærkning. Nu har vi et fælles sprog til at gribe det an på en ny måde. Jeg oplever flere kolleger, der aktivt arbejder med at kigge op fra deres egne fortolkninger af en situation og i stedet være nysgerrige på, om det, de oplever, også opleves sådan af kollegerne. Vi er blevet gode til at gå tilbage til vores kollega og spørge: ”når du siger sådan her, så tolker jeg det på denne måde - var det egentlig det, du mente?”

LÆS ARTIKEL: Mikrokommunikation: Det betyder noget, hvordan vi siger tingene

Lægge-mærke-til-opgaver

Lige fra starten var TRIOen meget opmærksom på, at de selv måtte blive gode til arbejdet med responsivitet, hvis der skulle ske en blivende forandring på arbejdspladsen. Det er afgørende, at der er nogen, der går forrest og er bærere af den nye kultur, for ellers kan det hurtigt ende med, at man bare fortsætter i samme skrue, fortæller Peder Sobarnia Dichmann.

For at skærpe TRIOens fokus startede man derfor med en række lægge-mærke-til-opgaver, som hjalp dem med at få øje for, hvad den daglige kommunikation betyder. Og det var øjenåbnende, fortæller ergoterapeut og arbejdsmiljørepræsentant Birgitte Bang Schultz.

- Vi har fået en helt anden forståelse for, hvad kommunikationen gør ved vores relationer, og hvad vi skal være særligt opmærksomme på. Og så har vi fået et fælles sprog, der gør det muligt at tage fat på hinanden, uden det bliver taget ilde op.

Strategisk tøven

Et af de greb, man bruger på Bjerggårdshaven, er ”strategisk tøven”. Det går ud på, at man i stedet for med det samme at reagere på en situation og skyde fra hoften med en respons lige stopper op og tænker sig om en ekstra gang.

Her kan man fx overveje, om man har brug for at få uddybet noget, om man selv har en automat-respons på emnet, eller om man har brug for at tænke sig om, inden man giver et svar – fx hvis man er i gang med noget andet.

- Det gør det muligt for os at blive lidt længere i processen. Vi har en tendens til, at vi gerne vil finde en løsning med det samme, når vi oplever en udfordring. Når vi tør blive lidt længere i uvisheden, så får vi flere nuancer med, og vi får de kolleger med, der har brug for lidt mere betænkningstid, siger Birgitte Bang Schultz.

Inspireret af ”Social kapital i organisationer” af Moltke og Graff

Hvordan får vi alle med?

Efterhånden som Bjerggårdshavens TRIO fik en god forståelse for responsivitet og mikrokommunikation, blev man optagede af, hvordan man skulle brede de gode takter ud til resten af arbejdspladsen. TRIOen havde løbende orienteret kollegerne om, hvad det var, man arbejdede med, og havde stillet dem små lægge-mærke-til-opgaver, for at sikre, at tankegangen og begreberne ikke var helt fremmede for dem. 

"Vi var alligevel en smule nervøse for, hvordan vores kolleger ville tage imod. Nu havde vi i TRIOen fordybet os og var selv blevet meget begejstrede for at arbejde med responsivitet og mikrokommunikation - men ville vores kolleger også synes, at det gav mening, og ville de kunne se sig selv i det?", siger Jesper Jørgensen.

Det kunne de heldigvis. På et personalemøde blev resten af personalegruppen introduceret for begreberne og deltog i en række øvelser, og her var responsen rigtig god. Folk deltog aktivt og bidrog med masser af eksempler. 

Eksempel: Sådan forbinder eller distancerer vi os med vores responser

Her et eksempel fra Bjerggårdshavens workshop, der viser, hvordan det ser ud, når man bevæger sig ud i henholdsvis den røde eller grønne spiral.

De røde post-its illustrer, hvordan man med sine ord kan distancere sig fra hinanden og optrappe en konflikt, mens de grønne viser, hvordan kan forbinde sig til hinanden og styrke samarbejdet. 
Inspireret af ”Social kapital i organisationer” af Moltke og Graff

Hvordan holder vi fast?

Men én ting er en workshop, hvor folk opnår gode indsigter. Noget andet er at holde fast og gøre indsigterne til en del af arbejdspladsens kultur.

Birgitte Bang Schultz, Jesper Jørgensen og Peder Sobarnia Dichmann fortæller samstemmende, at fokusset på mikrokommunikation og responsivitet på ingen måde sluttede med SPARK-forløbet. Gryden skal hele tiden holdes i kog, og derfor er den sproglige opmærksomhed nu en fast del af personalemøder, trivselsundersøgelser og APV'er. 

- Vi er en arbejdsplads, hvor vi grundlæggende vil det samme, nemlig give borgeren den bedste behandling. Vores forskellige fagligheder gør, at vi kan være uenige om vejen derhen. Men når vi forholder os nysgerrigt til hinanden og er bevidste om, at der ikke nødvendigvis er et rigtigt eller forkert svar, får vi flere nuancer med, og det kommer i sidste ende borgeren til gode, siger Jesper Jørgensen.