Hver tredje kommune fjerner bøvl med Samskabt styring - flere på vej
Ud med bøvlet og fart på afbureaukratiseringen. Kommunerne har taget Samskabt styring til sig som en metode til at løse komplekse problemer og skabe mening i hverdagen, viser ny undersøgelse.
Samskabt styring som en ny måde at arbejde med afbureaukratisering, hvor problemer løses i tæt samarbejde med dem, styringen vedrører, er kendt i mange danske kommuner.
Det viser en ny undersøgelse fra Roskilde Universitet, som forsker og ph.d. Tina Øllgaard Bentzen står bag.
Undersøgelsen omhandler tillid og samarbejde i de danske kommuner. Af undersøgelsen fremgår det, at samskabt styring er en 'veletableret dagsorden', som der arbejdes med i 31 procent af de kommuner, der indgår i undersøgelsen.
I yderligere 15 procent af kommunerne er samskabt styring en dagsorden, som er 'på vej i kommunen'. Spørgsmålet er stillet til landets kommunaldirektører, hvoraf 63 ud af 98 har svaret.
Afbureaukratisering på dagsordenen
Den store interesse for samskabt styring skyldes ifølge Tina Øllgaard Bentzen, at afbureaukratisering er på dagsordenen i alle kommuner.
- Mange kommuner leder efter værktøjer til at arbejde med afbureaukratisering og forenkling, og det er ikke så mærkeligt, for der er en bevægelse i gang med frisættelse, tillid, nærhed og inddragelse i stort set alle kommuner, siger hun.
Ifølge Tina Øllgaard Bentzen er styrken ved samskabt styring, at det skaber en fælles forståelse af, hvad der bøvler. Samtidig kan metoden få centrale aktører som MED, ledere, medarbejdere og lokalpolitikere til at tage ejerskab.
- Ved at inddrage alle, der har aktier i styringsudfordringerne, får man et fælles billede af, hvordan styringen opleves hele vejen rundt. Uden det billede er det rigtig svært at skabe robuste løsninger på styringsproblemer, siger Tina Øllgaard Bentzen.
Læs også: Få styr på bøvlet med ny videoguide
Kobling mellem forskning og praksis
Samskabt styring er udviklet af parterne på det kommunale arbejdsmarked, KL og de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet og har været afprøvet i en lang række kommuner med støtte fra Fremfærd.
Mange af forsøgene er efterfølgende blevet evalueret af forskere. Og netop koblingen mellem praksis og forskning er en del af forklaringen på, at metoden vinder indpas i kommunerne, mener Tina Øllgaard Bentzen.
- Der er en række kommuner, der har prøvet det af og har været glade for det. Samtidig styrker det metodens troværdighed, når forskningen kobles på, siger Tina Øllgaard, der bl.a. har skrevet bogen "Samskabt styring - Nye veje til afbureaukratisering".
LÆS OGSÅ: Tillidsforsker: Sådan kommer I i gang med Samskabt styring - fase for fase
Fra samskabelse til Samskabt styring
Af undersøgelsen fremgår det også, at tre ud af fire kommuner har samskabelse på dagsordenen. Det letter yderligere overgangen til samskabt styring, mener Tina Øllgaard Bentzen.
- Selvom samskabt styring handler specifikt om afbureaukratisering og intern styring, så minder principperne meget om hinanden. Samskabelse indeholder en tilgang til, hvordan man skaber forandring, som er fælles uanset, om vi skal løse problemer sammen med borgerne eller styringsudfordringer sammen med medarbejderne, siger hun.
Borgerinddragelse er næste skridt
Ifølge Tina Øllgaard Bentzen er samskabt styring dog også på vej over i en fase, hvor flere og flere kommuner udvider metoden til også at inddrage borgere i styringsrummet. Det kan dog være en kompliceret proces, siger hun.
- Bare det at samskabe internt i en kommune mellem to forvaltninger eller to faggrupper, der ikke er vant til at arbejde sammen, kan være en kæmpe udfordring. Her er det ok at sige: Vi øver os lige lidt selv på egen bane, før vi kommer hen et sted, hvor vi gør noget med borgerne, siger hun.
Undersøgelsen indeholder også en stor del, der handler om samarbejdet i kommunerne gennem MED-systemet, ikke mindst Hoved-MED.
Bedre samarbejde i MED
Undersøgelsen peger på, at samarbejdet er blevet bedre over de sidste tre år, og at graden af involvering stiger. Således inddrages medarbejdersiden i Hoved-MED i højere grad end tidligere i 'forpligtende dialog', som er niveauet over 'drøftelse', der igen er niveauet over 'orientering'. Udover kommunaldirektører har også næstformænd i Hoved-MED svaret på spørgsmål i surveyen.
- Der er et højt niveau af forpligtende dialog, og vi skal netop op i den forpligtende dialog for at kunne tale om samskabt styring. Så på den måde hænger tingene sammen, siger Tina Øllgaard Bentzen.
"Samskabt styring er en veletableret dagsorden, som vi arbejder med."
Dette udsagn er blevet stillet til landets kommunaldirektører. 63 ud af landets 98 kommunaldirektører har svaret på spørgsmålet. Af de kommuner, der indgår i undersøgelsen, fremgår det, at:
- 31 procent svarer: "Ja, det er en veletableret dagsorden, som vi arbejder med"
- 15 procent svarer: "Ja, det er en ny dagsorden, der er på vej i kommunen"
- 16 procent svarer: "Ja, begrebet har været på dagsordenen men er det ikke så meget mere"
- 38 procent svarer: "Nej, det er ikke et begreb, der har været på dagsordenen i kommunen"