Bøvl

Hver tredje kommune fjerner bøvl med Samskabt styring - flere på vej

Ud med bøvlet og fart på afbureaukratiseringen. Kommunerne har taget Samskabt styring til sig som en metode til at løse komplekse problemer og skabe mening i hverdagen, viser ny undersøgelse.

Af Irene Aya Schou 21/06/2022

Samskabt styring som en ny måde at arbejde med afbureaukratisering, hvor problemer løses i tæt samarbejde med dem, styringen vedrører, er kendt i mange danske kommuner.  

Det viser en ny undersøgelse fra Roskilde Universitet, som forsker og ph.d. Tina Øllgaard Bentzen står bag. 

Undersøgelsen omhandler tillid og samarbejde i de danske kommuner. Af undersøgelsen fremgår det, at Samskabt styring er en 'veletableret dagsorden', som der arbejdes med i 31 procent af de kommuner, der indgår i undersøgelsen.

I yderligere 15 procent af kommunerne er Samskabt styring en dagsorden, som er 'på vej i kommunen'.  Spørgsmålet er stillet til landets kommunaldirektører, hvoraf 63 ud af 98 har svaret.

Afbureaukratisering på dagsordenen

Den store interesse for Samskabt styring skyldes ifølge Tina Øllgaard Bentzen, at afbureaukratisering er på dagsordenen i alle kommuner. 

- Mange kommuner leder efter værktøjer til at arbejde med afbureaukratisering og forenkling, og det er ikke så mærkeligt, for der er en bevægelse i gang med frisættelse, tillid, nærhed og inddragelse i stort set alle kommuner, siger hun.

Ifølge Tina Øllgaard Bentzen er styrken ved Samskabt styring, at det skaber en fælles forståelse af, hvad der bøvler. Samtidig kan metoden få centrale aktører som MED, ledere, medarbejdere og lokalpolitikere til at tage ejerskab.

- Ved at inddrage alle, der har aktier i styringsudfordringerne, får man et fælles billede af, hvordan styringen opleves hele vejen rundt. Uden det billede er det rigtig svært at skabe robuste løsninger på styringsproblemer, siger Tina Øllgaard Bentzen.

Læs også: Få styr på bøvlet med ny videoguide

Kobling mellem forskning og praksis

Samskabt Styring er udviklet af parterne på det kommunale arbejdsmarked, KL og de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet og har været afprøvet i en lang række kommuner med støtte fra Fremfærd.

Mange af forsøgene er efterfølgende blevet evalueret af forskere. Og netop koblingen mellem praksis og forskning er en del af forklaringen på, at metoden vinder indpas i kommunerne, mener Tina Øllgaard Bentzen.

- Der er en række kommuner, der har prøvet det af og har været glade for det. Samtidig styrker det metodens troværdighed, når forskningen kobles på, siger Tina Øllgaard, der bl.a. har skrevet bogen "Samskabt styring - Nye veje til afbureaukratisering".

LÆS OGSÅ: Tillidsforsker: Sådan kommer I i gang med Samskabt styring - fase for fase

Fra samskabelse til Samskabt styring

Af undersøgelsen fremgår det også, at tre ud af fire kommuner har samskabelse på dagsordenen. Det letter yderligere overgangen til Samskabt styring, mener Tina Øllgaard Bentzen.

- Selvom Samskabt styring handler specifikt om afbureaukratisering og intern styring, så minder principperne meget om hinanden. Samskabelse indeholder en tilgang til, hvordan man skaber forandring, som er fælles uanset, om vi skal løse problemer sammen med borgerne eller styringsudfordringer sammen med medarbejderne, siger hun.

Borgerinddragelse er næste skridt

Ifølge Tina Øllgaard Bentzen er Samskabt styring dog også på vej over i en fase, hvor flere og flere kommuner udvider metoden til også at inddrage borgere i styringsrummet. Det kan dog være en kompliceret proces, siger hun.

- Bare det at samskabe internt i en kommune mellem to forvaltninger eller to faggrupper, der ikke er vant til at arbejde sammen, kan være en kæmpe udfordring. Her er det ok at sige: Vi øver os lige lidt selv på egen bane, før vi kommer hen et sted, hvor vi gør noget med borgerne, siger hun.  

Undersøgelsen indeholder også en stor del, der handler om samarbejdet i kommunerne gennem MED-systemet, ikke mindst Hoved-MED.

Bedre samarbejde i MED

Undersøgelsen peger på, at samarbejdet er blevet bedre over de sidste tre år, og at graden af involvering stiger. Således inddrages medarbejdersiden i Hoved-MED i højere grad end tidligere i 'forpligtende dialog', som er niveauet over 'drøftelse', der igen er niveauet over 'orientering'. Udover kommunaldirektører har også næstformænd i Hoved-MED svaret på spørgsmål i surveyen.  

- Der er et højt niveau af forpligtende dialog, og vi skal netop op i den forpligtende dialog for at kunne tale om Samskabt styring. Så på den måde hænger tingene sammen, siger Tina Øllgaard Bentzen. 

Det har kommunaldirektørerne svaret på:

"Samskabt styring er en veletableret dagsorden, som vi arbejder med."

Dette udsagn er blevet stillet til landets kommunaldirektører. 63 ud af landets 98 kommunaldirektører har svaret på spørgsmålet. Af de kommuner, der indgår i undersøgelsen, fremgår det, at:

  • 31 procent svarer: "Ja, det er en veletableret dagsorden, som vi arbejder med"
  • 15 procent svarer: "Ja, det er en ny dagsorden, der er på vej i kommunen"
  • 16 procent svarer: "Ja, begrebet har været på dagsordenen men er det ikke så meget mere"
  • 38 procent svarer: "Nej, det er ikke et begreb, der har været på dagsordenen i kommunen"
Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Forsidebillede:

CustomOffice

Samskabt styring i kommunerne

En lang række kommuner har eksperimenteret med Samskabt styring i Fremfærd-regi. Det gælder bl.a. Høje-Taastrup, Sorø, Haderslev, Holbæk, Køge, Herning og Horsens Kommuner.

Læs om deres erfaringer her: 

Senest har tre kommuner deltaget i et klynge- og læringssamarbejde faciliteret af Fremfærd, der handler om, hvordan man forankrer Samskabt styring og går fra projekt til drift. De tgre kommuner er Glostrup, Nordfyns og Kolding Kommuner.

Læs om, hvordan de arbejder med Samskabt styring:

Se video: Nordfyns Kommune vil skabe mere mening og mindre bøvl

Glostrup Kommune vil have mindre bøvl og mere kerneopgave og mening

Kolding vil styre efter borgerens centrum: 'Meningsfuld styring giver faglig frihed'

Om Tina Øllgaard Bentzen:
Tina Øllgaard Bentzen

Tina Øllgaard Bentzen er forsker på Roskilde Universitet, Institut for Samfund og Erhverv, hvor hun over en årrække har været optaget af samspillet mellem tillid og kontrol i offentlige organisationer.

Hun har skrevet ph.d.-afhandlingen ’Tillidsbaseret styring og ledelse i den offentlige sektor’ og været tilknyttet Fremfærd-projektet "Mere kerneopgave og mindre bureaukrati" som konsulent.

Før sin tid som forsker, har Tina Øllgaard Bentzen arbejdet 10 år som leder og chefkonsulent i det offentlige.

Tina Øllgaard Bentzen har udgivet bøgerne ”Tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer” og ”Samskabt styring – nye veje til afbureaukratisering”.

Læs også:  Fem misforståelser om tillid og Styring skal understøtte kerneopgaven

Læs også: Forenklingens fire F’er: Fra ambition til praksis med tillidsbaseret styring

Læs også: Overvind barrierer for samskabt styring: Derfor tør fuglen ikke forlade det åbne bur

Kom igang med Samskabt styring
Download værktøjer til Samskabt styring

Fremfærd har arbejdet sammen med en række kommuner om Samskabt styring. Det er der blandt andet kommet en serie konkrete værktøjer ud af, som I kan bruge på jeres arbejdsplads eller på tværs af arbejdspladser i jeres kommune. 

Læs mere om Samskabt styring og download værktøjerne på samskabt styring.dk