Forestil dig, at du sætter dig ud i en taxa og fortæller chaufføren, at du skal til “Borgerens centrum”.

- “Borgerens centrum”, siger taxachaufføren og kigget forvirret op. Hvor er det nu, det er? 

I Kolding Kommune er medarbejdere, ledere og politikere de taxachauffører, der hver dag skal forsøge at finde “Borgerens centrum”.

Visionsdrevet styring er som et kompas

“Borgerens centrum” er Kolding Kommunes vision og omdrejningspunkt for al opgaveløsning. Men det har knebet lidt med at forstå, hvad det betyder for medarbejderen i Borgerservice eller social- og sundhedshjælperen i hjemmeplejen at arbejde efter "Borgerens centrum". 

Også ledere, chefer og politikere har haft svært ved at se, hvordan de skulle navigere efter visionen om 'at se borgeren som et helt menneske, vi skal lytte til, forstå og finde løsninger sammen med' og skabe råderum til det opgør med New Public Management og entydig fagspecifik tænkning, som visionen kræver. 

Derfor har kommunen ledt efter et kompas, der kan skabe retning og vise vejen. Dette kompas er nu udarbejdet og hedder “Visionsdrevet styring - sådan arbejder vi sammen”.

Opgør med søjleopdelt forvaltningskultur

- Målet fra start har været at gøre op med regelstyring og en meget søjleopdelt forvaltningsstruktur, hvor det var svært at se på tværs. Det første, vi begyndte at arbejde med, var at have en modpol til det, der kommer fra Folketinget, som er meget regelstyret, og hvor vi skal dokumentere alt, siger kommunaldirektør i Kolding Kommune, Thomas Boe.

For Thomas Boe er der tale om et grundlæggende perspektivskifte, der handler om at lære at navigere efter et nyt landkort, hvor målet er effekt for borgeren og ikke ensidigt fokus på overholdelse af regler for reglernes skyld.

- Med "Borgerens centrum" opstod snakken: Hvis det afgørende er at spørge borgeren og tage udgangspunkt i borgerens behov og aktuelle situation, hvad betyder det så for den måde, vi arbejder sammen på i kommunen? Hvad betyder det for samspillet mellem borgere og medarbejdere? Hvad betyder det for lederne? For politikerne? spørger kommunaldirektør Thomas Boe.

Medarbejdere hjælper politikere

Den nye styringsmodel er inspireret af Fremfærds arbejde med Samskabt styring men er samtidig helt unik. Fokus er på at skabe sammenhæng og involvere alle relevante parter, der har en aktie i styringen. Og det er der mange, der har. 

Christine Gyldenhof er udviklingskonsulent i Socialforvaltningen og har været med til udvikle den nye styringsmodel for Kolding Kommune. For hende er det afgørende, at styringsmodellem beskriver, hvordan de forskellige parter bidrager til de fælles visioner og den fælles opgaveløsning.

- Der bliver klarhed over, hvordan man som medarbejder kan hjælpe politikerne, direktion og chefer med at lykkes? Hvad er min andel? Hvad er det for ting, jeg skal bidrage til? På den måde kan styringsmodellen også hjælpe politikerne til at træffe gode beslutninger omkring det tværgående, siger hun.    

Designproces bag styringsmodel

Forløbet med styringsmodellen har foregået som en designproces med stor inddragelse af relevante parter. "Strategisk Vækst", et kontor under kommunaldirektøren, har været tovholder på arbejdet i tæt dialog med direktionen og med input fra blandt andet MED-udvalg, forvaltninger, chefgrupper, politikere og forskellige stabsfunktioner i centralforvaltningen. 

Og er der noget, de har erfaring med i Kolding Kommune, er det designtænkning og designprocesser. Tidligere har man udarbejdet visionen "Sammen designer vi livet", der handler om at "lykkes sammen", at skabe noget sammen, hvor alle bidrager.

- Det unikke ved vores styringsmodel er, vi laver et set up, så de, der træffer beslutningerne i kommunen, går i dialog med dem som beslutningerne vedrører. Dermed bliver styringen meningsfuld og understøttende i forhold til kerneopgaven, og vi får som medarbejdere en vished for, at vores viden om, hvordan ting virker i praksis, også bliver efterspurgt, siger Christine Gyldenhof.

LÆS OGSÅ: Nordfyns Kommune rydder op i bøvlet: Det er slut med plejer og gamle vaner

Borgerens problemstillinger går på tværs

For Christine Gyldenhof er den nye styringsmodel en metode til at få mere samarbejde og sammenhæng på tværs af organisationen. Bl.a. har Børne- og ungeforvaltningen og Socialforvaltningen allerede samarbejdet om et nyt fælles børnesyn i stedet for at have to forskellige.

- Borgerens problemstillinger går ofte på tværs. Det fordrer tværfagligt samarbejde. Samtidig skal vi som medarbejdere være villige til at tænke kreativt og gå udenfor rammen, hvis borgerens problem viste sig at være et andet, end vi troede, siger hun. 

For at styrke det tværgående perspektiv vil alle politikker og strategier i kommunen de næste par år blive kigget efter i sømmene for at se, hvordan de stemmer overens med visionen om "Borgerens centrum". Det nye byråd vil samtidig deltage i to visionskonferencer i den kommende byrådsperiode.

Også i de fem forvaltninger vil der blive større handlefrihed til at kunne styre efter de fælles visioner. Det sker ved, at man gør det muligt at "samarbejde" om budgetter, således at underskud i én forvaltning kan udlignes af andre forvaltningers overskud, når året er omme.

Ny feedback kultur

Også feedback igennem styringskæderne skal fremmes, så alle i organisationen bekræfter hinanden i den nye kurs og deler perspektiver. I én af kommunens fem forvaltninger, By- og udviklingsforvaltningen, er man allerede godt i gang med at afprøve nye feedback-former, så dialogen mellem de forskellige lag i organisationen styrkes.

De har indført årlige evalueringsmøder, hvor man sætter sig sammen med kolleger og ledere i sin afdeling og evaluerer på forskellige parametre, som politisk er i fokus for eksempel borgerinddragelse.

- Hvad har det betydet for vores arbejde det sidste års tid. Hvordan går det på en skala fra 1 til 10. På den måde får man en læringssituation og nogle erfaringer, som meldes tilbage til politikerne, siger Thomas Boe.

”Er du klar til at have vores ryg”

Kommunaldirektøren understreger, at ledelsesrollen også ændrer sig i takt med, at medarbejdere slippes fri til at kunne finde individuelle løsninger for borgerne.

- Ledelsesmæssigt skal vi bakke op om medarbejderne og fremme diskussioner om, hvad det vil sige at lykkes sammen med borgeren. Det kræver mere af dig som leder. Du skal skabe tillid. Da vi startede "Borgeren i centrum", blev jeg spurgt igen og igen af medarbejdere: 'Er du klar til at have vores ryg?' Medarbejdere skal have tryghed til at handle selvstændigt, siger han.

Kræver stor situationsfornemmelse

At styre efter borgerens ønsker og behov kræver stor situationsfornemmelse: For hvad ønsker borgeren egentlig? Og hvad betyder det, når fru Hansen siger: ”I skal komme og gøre rent hos mig?” Er det nok at indkøbe en robotstøvsuger til fru Hansen, eller handler det om, at borgeren gerne vil have besøg og nogle at snakke med?

- For hvis det handler om social kontrakt, kan vi ansætte en medarbejder i et mini-flexjob til at drikke kaffe med borgeren, eller vi kan kigge på, om vi skal lave andre boformer til ældre, siger Thomas Boe. 

Men hvordan man ved, om indsatsen er en succes? Udviklingskonsulent Christine Gyldenhof erkender, at det er et ømt punkt.

- Noget af det, vi prøver med denne styringsmodel, er at gå fra New Public Management, hvor vi forsøger at måle på nogle indikatorer fastlagt centralt fra - og til at spørge de mennesker, der er i indsatsen: Hvis vi meningsfuld skal kunne sige, om dette gør en forskel for borgeren, hvad er det så for nogle ting, vi skal følge op på, siger hun. 

Man bliver fri af at blive styret

Christine Gyldenhof er ikke i tvivl om, at det fremover bliver sjovere at være medarbejder i Kolding Kommune, fordi det bliver mere tydeligt, hvad det er for en bane, medarbejderne, og alle andre aktører, spiller på.

- Så selvom det lyder modsætningsfuldt, at man bliver fri af at blive styret, så er det det, der sker. Friheden kommer af, at styringen bliver meningsfuld, fordi vi forstår, hvorfor den er nødvendig, og hvad den betyder for organisationen. Samtidig bliver vi klædt på til at have situationsfornemmelse og kunne foretage de vurderinger i samarbejde med borgerne, der gør, at vi kan arbejde med "Borgerens centrum" i hverdagen.