Tina Øllgaard

Få styr på bøvlet med ny videoguide

Det er let at komme i gang med Samskabt styring. I otte små videoer guider forsker Tina Øllgaard Bentzen jer igennem processen med at finde bøvl, gruppere bøvl, prioritere bøvl og udforske bøvl.

Af Irene Aya Schou 30/05/2022
Fremfærd

Med Samskabt styring kan I skabe bedre arbejdsgange og mere tid til kerneopgaven.

Princippet i Samskabt styring er, at de ledere og medarbejdere, der har ”aktier” i en given styring, skal involveres i at undersøge, udvikle og implementere meningsfuld styring, så resultatet bliver mindre bøvl og mere mening.

Det de følgende otte videoer guider Tina Øllgaard Bentzen jer igennem de første og vigtige dele af processer med at gå fra bøvl til mening. 

Video 1: Først skal I tage stilling til, om I vil bruge Samskabt styring som 'hovedrengøring', hvor I går hele organisationen igennem eller som 'en daglig klud' fx som fast punkt på personalemødet.

Video 2: Samskabt styring handler om at finde og gøre noget ved det bøvl, der er på jeres arbejdsplads. Se her hvad bøvl er. 

Video 3: Nu skal vi i gang. Få her de vigtigste spilleregler til en god dialog.

Video 4: Nu skal I i gang med at finde bøvlet. Hovedspørgsmålet er: Hvad bøvler i dit arbejde? Tænk over det og skriv derefter udfordringer på post it's.

Video 5: Gruppér bøvlet i temaer, så I kan få et overblik over bøvlet. Husk også P-pladsen til de temaer, som af forskellige årsager skal parkeres midlertidigt.

Video 6: Nu skal bøvlet prioriteres, og det kan man gøre ved, at hver medarbejder får lov at sætte krydser ved de tre-fire temaer, de brænder mest for. 

Video 7: Nu skal I dykke mere ned i bøvlet og udforske det i gruppearbejde. Gå efter, hvad I har mest lyst til at arbejde videre med og brug evt. redskaberne 'De tre F'er' og 'Styringsløget', der er vist i videoen.

Video 8: Når bøvlet er blevet udforsket, skal der samles op. Det kan I gøre på et skema, hvor I skriver ned, hvem der går videre med hvad. 

Gå til siden Samskabt styring

Hvad er Samskabt styring, og hvordan gør man? Læs og se meget mere om Samskabt styring.

Download værktøjerne og læs om arbejdspladser, der har arbejdet med metoden. 

Gå til samskabtstyring.dk

Se filmen: Hvad er Samskabt styring?