tillidsbaseret rengøring

Tillidsbaseret rengøring vinder frem i flere kommuner

Erfaringer med tillidsbaseret rengøring viser, at det kan lykkes at finde en ny vej til øget kvalitet, trivsel og tættere kontakt til brugerne.

Af Irene Aya Schou 05/08/2019
Fremfærd

To kommuner, Nyborg og Tønder, har deltaget i et forsøg, hvor kontrol, koder og (dør)klistermærker i en periode på udvalgte institutioner er blevet erstattet med dialog, tillid og definerede standarder for, hvordan et lokale skal se ud, når rengøringsassistenten påbegynder sit arbejde og afslutter sit arbejde.

Disse erfaringer er nu godt på vej til at blive spredt til endnu flere kommuner. 

- Vi har fire-fem kommuner, der har sagt, at de vil indføre tillidsbaseret rengøring, siger Rasmus Onslev Kremmer, konsulent i KL og projektleder for Fremfærd-projektet Tillidsbaseret rengøring, der netop er blevet afsluttet med en række informationsmøder landet over. 

Ny styring skabte kaos i Greve

Ét af disse møder fandt sted i København, hvor rengøringskoordinator Line Berggreen Jørgensen fra Greve Kommune, var mødt op. I Greve Kommune har man forsøgt sig med en form for tillidsbaseret rengøring i Greve Idrætscenter, dog med blandet succes.

Derfor ønskede hun inspiration til, hvordan man via uddannelse kan klæde medarbejderne på til selv at bruge deres faglighed, og hvad hendes rolle som koordinator er.

- Det skabte en del kaos og forvirring, at jeg smed tøjlerne og sagde: ’Nu finder I selv ud af, hvordan I vil arbejde’. Medarbejderne kom bagefter og sagde, at de savnede nogle styringsredskaber, så det har de selv været med til at udvikle, siger Line Berggreen Jørgensen.

I Silkeborg handler rengøring om dialog

Inspirationen til Fremfærd-projektet kommer fra Silkeborg Kommune, der har indført dialogbaseret rengøring. En del af modellen er, at alle lokaler, der skal gøres rent, inddeles i tre kvalitetsniveauer, rød, gul og grøn. Røde rum kræver lidt ekstra og skal som regel altid gøres rent, mens grønne rum kræver mindst og bedst kan udelades.

Derudover defineres der en indgangskvalitet og en udgangskvalitet for hvert niveau. Indgangskvaliteten henviser til, hvordan et lokale skal se ud, når assistenten kommer ind, mens udgangskvaliteten er den kvalitet, lokalet skal have, når assistenten forlader det.

Selvom Silkeborg er en god inspirationskilde, må alle kommuner finde deres egen vej, understreger Annette Weichel, der er projektleder for 3F.

- Men der er ingen tvivl om, at den nye arbejdsplan letter arbejdet specielt for medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. De skal ikke forholde sig til 511 eller 521. De skal forhold sig til nogle farver og til, hvordan der skal se ud, når de går ud af rummet, siger hun.

LÆS OGSÅ Konferencedeltagere: Det tager vi med hjem om tillidsbaseret rengøring

Københavns Kommune inspireret af Fremfærd-projekt

I Københavns Kommune er centerchef Peter Højer også mødt op til informationsmødet. Han er interesseret i erfaringerne fra Fremfærd-projektet, fordi kommunen står foran at skulle etablere en ny fælles rengøringsenhed.

- Vi har været i gang med at beskrive en ny rengøringsmodel, og her er der masser af elementer fra Fremfærd-projektet, vi kan lade os inspirere af, bl.a. at den enkelte medarbejder skal bruge sin sunde fornuft og sin faglighed, siger Peter Højer. 

Han mener, at fremtidige projekter på rengøringsområdet i endnu højere grad skal inddrage kunder og brugere.

- Rengøring finder ikke sted i et lukket rum. Vi skal fortælle brugerne, hvilken forskel vi gør. Vi skal være stolte af vores faglighed, siger Peter Højer. 

Kursus i samarbejde og god kommunikation

Fordelen ved tillidsbaseret rengøring er, at man får en mere fleksibel opgaveløsning med fokus på medarbejdernes faglighed. Udfordringen er, at det kræver løbende kommunikation mellem alle involverede, når man ikke længere bare skal følge en arbejdsplan eller et dørmærkat, der fortæller, at man skal vaske gulv tre gange og rengøre inventar to gange om ugen.

En vigtig forudsætning for tillidsbaseret rengøring er derfor uddannelse og opkvalificering. I Fremfærd-projektet har rengøringsassistenter og tilsynsførende været på kursus i samarbejde og god kommunikation. De har også lært om rengøringsudstyr, ergonomisk korrekte arbejdsstillinger og materialer, for det er vigtigt, at fagligheden er helt i top. 

- Man går ikke bare ind til 10 rengøringsassistenter og siger: 'Nu skal I lave tillidsbaseret rengøring i morgen'. Fagligheden skal genopfriskes, og ikke mindst kommunikationsdelen har vist sig at være mere værdifuld, end vi havde forestillet os. Det skyldes, at assistenten skal kunne tale med kontaktpersonen på arbejdspladsen om arbejdsopgaverne, siger Annette Weichel, projektleder for 3F.

Taler med lærerne på personalemøder

En anden barriere for at kunne arbejde tillidsbaseret er, at lokaler ikke altid efterlades i en stand, så assistenten kan udføre sit arbejde.

I Greve Kommune inviterer rengøringskoordinator Line Berggreen Jørgensen derfor sig selv med på personalemøder på skolerne. Det gør hun for at fortælle personalet, at deres kerneopgave ikke kun er at undervise i dansk og matematik, men også at efterlade et lokale, der er 'rengøringsparat'.

- Det hjælper helt vildt meget at tale direkte til lærerne. Der går et lys op for dem, og de forstår pludselig, hvorfor der ikke skal ligge skrald på bordene, når rengøringen kun har to minutter til at bordmoppe, siger hun. 

Sammenhæng mellem faglighed og mening i jobbet

For arbejdslivsforsker Agnete Meldgaard Hansen, der holdt oplæg for de fremmødte i København, er der en klar sammenhæng mellem faglighed og mening i arbejdet. Studier viser, at plads til faglighed giver bedre mulighed for at skabe mening i arbejdet, hvilket understøtter et godt psykisk arbejdsmiljø.

- Mennesker har behov for at kunne se deres bidrag i forhold til kerneopgaven. Her lider rengøringsbranchen under at være ret usynlig for andre end dem, der arbejder der, siger Agnete Meldgaard Hansen, der er tilknyttet Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet.

Hun mener, at der i rengøringsbranchen er plads til forbedring, hvad angår indflydelse på jobbet, fordi rengøring i høj grad er blevet ’markedsgjort’ og opsplittet i enkeltydelser. Alligevel er der grund til optimisme.    

- Tillidsdagsordenen fylder mere. Der er en vilje til at eksperimentere, og dette projekt viser en lyst til at revitalisere gamle ideer om tillid, mening og indflydelse på jobbet og give et nyt rum til medarbejdernes faglighed, siger hun. 

Idé om faste kontaktpersoner inspirerer

For fællestillidsrepræsentant i Roskilde Kommune, Anne Pedersen, der har gjort rent i 30 år, har det været inspirerende at høre om samarbejdet med brugerne og eksperimentet med at droppe de eksterne kontroller.

- Vi har kvalitetskontrol hver måned på den skole, hvor jeg arbejder, og selvom vi generelt har stor fleksibilitet i arbejdet, kunne det være spændende at gøre det på en anden måde. Også det med faste kontaktpersoner er interessant, for jeg kan se, hvor vigtig dialogen med lederen er, siger hun.  

Tønder udbreder model til hele kommunen

I Tønder Kommune, der har været med i Fremfærd-projektet, er et godt råd at få ledelsen og kommunalbestyrelsen med, før man går i gang. Kommunen har eksperimenteret med tillidsbaseret rengøring på fem institutioner. Nu er planen at folde det ud til resten af kommunen.

- Vores medarbejdere har givet udtryk for, at deres arbejdsglæde er blevet større, fordi de selv kan planlægge arbejdsdagen. Der er ingen medarbejdere, der har svigtet vores tillid. Vi havde ingen kontrol i projektperioden, og i løbet af den tid er kvaliteten i hvert fald ikke blevet ringere, siger Hans Christian Kjeldsen, rengøringsleder i Tønder Kommune og chef for godt 100 assistenter.

Tilsynsførende Elisabeth Andersen fra Tønder Kommune ser medarbejdere, der har fået større glæde og stolthed ved arbejdet.

- De vokser personligt og arbejdsmæssigt ved at tage mere ansvar, og som tilsynsførende kan jeg bruge tiden anderledes. I stedet for kontrol kan jeg bruge tiden på at oplære vikarer og snakke med medarbejderne, siger hun. 

Deltagere på informationsmødet
Tillidsbaseret rengøring

Fra venstre: Anne Pedersen, fællestillidsrepræsentant i Roskilde Kommune, Rasmus Onslev Kremmer, konsulent og projektleder i KL, Line Berggreen Jørgensen, rengøringskoordinator i Greve Kommune, Peter Højer, centerchef i Københavns Kommune.
LÆS OGSÅ Konferencedeltagere: Det tager vi med hjem om tillidsbaseret rengøring

Download rapport om tillidsbaseret rengøring
Kort om projektet tillidsbaseret rengøring:

I projektet ’Tillidsbaseret rengøring’ under Fremfærd Bruger bliver der sat fokus på, hvordan rengøringsområdet kan få fokus flyttet fra detaljer og kontrol over på fleksibilitet. Det kommer af, at styringen på rengøringsområdet er meget detaljeorienteret blandt andet i forhold til tidsudmåling, kvalitetsstandarder og kontroller.

Det overordnede mål med projektet er at finde ud af, om der kan udvikles en eller flere modeller for indsatsen, der giver rengøringen mere kvalitet, et bedre arbejdsmiljø og en mere effektiv opgaveløsning så medarbejderne i højere grad kan bruge deres faglighed.

Læs mere om projektet her

Hvad er tillidsbaseret rengøring?

Tillidsbaseret rengøring er en model, hvor den eksterne kontrol er afskaffet til fordel for kvalitetssikring på baggrund af dialog. Assistenterne kan selvstændigt tilpasse tid og arbejdsopgaver efter ressourcerne i samarbejde med brugerne på det sted, hvor der gøres rent.

Alle lokaler inddeles i tre kvalitetsniveauer. Der defineres en indgangskvalitet og en udgangskvalitet for hvert niveau. Indgangskvaliteten henviser til, hvordan et lokale skal se ud, når assistenten kommer ind, f.eks. skal stolene være sat op, og der må ikke ligge løst affald på gulvet. Udgangskvaliteten er den kvalitet, et lokale skal have, når assistenten vender sig om i døren og kigger på sit udførte arbejde.