Rengøring skal bygge på dialog, åbenhed og tillid - ikke på regler og kontrol. Det mener man i Silkeborg, der har indført ’dialogbaseret rengøring’.

I stedet for sirlige planer og ekstern kontrol skal rengøringsmedarbejdere have mulighed for at kontrollere eget arbejde. Samtidig er modellen meget fleksibel.

- Skolelederen kan f.eks. gå ned til assistenten og sige: Der skal være forældremøde i 3.B i dag. Kan du ikke ordne lidt ekstra i det lokale? Så vil der være andet, hun ikke når. Det er også helt legalt, siger Joel Engblad, der er rengøringschef i Silkeborg.

Afskaffede kontrol

Han har ansvaret for rengøringen på bl.a. skoler, daginstitutioner og plejecentre og er én af ophavsmændene til ’dialogbaseret rengøring’. Før kommunen gik over til den nye model, var der meget kritik af rengøringen.

- Systemet var meget rigidt. Det var svært at flytte rundt på ressourcerne, og der var et ønske i rengøringssektionen om at prøve at tænke på en anden måde, så vi kom ud af de snærende rammer, siger Joel Engblad.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe bl.a. med repræsentanter fra lokale skoler og ledere fra rengøringsbranchen. Målet var at finde en model, der på samme tid styrkede kvaliteten, trivslen og arbejdsglæden og skabte kortere kommunikationsveje mellem dem, der udfører arbejdet og dem, der modtager servicen.

- I processen afskaffede vi ordet kontrol og fandt en model, hvor assistenterne selvstændigt kan tilpasse tid og arbejdsopgaver efter ressourcerne. Dialogbaseret rengøring er en model, der hviler på dialog, åbenhed og tillid, og hvor hvert ord skal tages meget bogstaveligt, siger Joel Engblad.

Lokaler deles ind i farver

En del af modellen er, at alle lokaler, der skal gøres rent, inddeles i tre kvalitetsniveauer, rød, gul og grøn. Røde rum kræver lidt ekstra og skal som regel altid gøres rent som f.eks. toiletter, mens grønne rum kræver mindst og bedst kan udelades, hvis andet er mere påtrængende.

Der defineres en indgangskvalitet og en udgangskvalitet for hvert niveau. Indgangskvaliteten henviser til, hvordan et lokale skal se ud, når assistenten kommer ind, f.eks. skal stolene være sat op, og der må ikke ligge løst affald på gulvet.

Udgangskvaliteten er den kvalitet, et lokale skal have, når assistenten vender sig om i døren og kigger på sit udførte arbejde.

LÆS OGSÅ: Rengøring skal være en tillidssag

Disse to kriterier er afgørende for, at der kan føres en dialog om, hvorvidt rengøring lever op til krav og forventninger.

- Det er her, tilliden kommer ind. Enhver rengøringsassistent ved jo godt, hvordan lokalet skal se ud, når hun forlader det. De kan også se, hvilke lokaler der kræver lidt ekstra, og hvor der ikke behøver at blive vasket gulv, siger Joel Engblad.

For skolen eller børnehaven, der modtager rengøringen, er det rart at kunne gå i direkte dialog med rengøringspersonalet, fortæller Henrik Lundbeck Nielsen, der er administrativ leder på to skoler i Silkeborg, Sølystskolen og Silkeborg Ungdomsskole.

- Hvis vi f.eks. en uge sender 300 elever og lærere ud af huset på lejrskole, kan jeg gå en runde med rengøringsassistenten og snakke om, hvad hun skal lave den uge, og hvad vi hver især har af ønsker til rengøringen. Lærerne har nogle ønsker, og assistenten har nogle ting, hun ikke når i dagligdagen. Det giver mig en oplevelse af, at vi får meget mere for skolens rengøringsbudget, siger han.

Beboere får krammere

Bodil Lassen er rengøringsassistent i Silkeborg Kommune og har sin daglige gang på to bosteder for udviklingshæmmede. Hun er glad for at arbejde dialogbaseret.

- Det højner min arbejdsglæde, at dialogen er så direkte. Lederne kommer direkte til mig, hvis en beboer f.eks. har været udadreagerende. Så tager jeg den opgave først, siger hun.

Bodil Lassen har tidligere arbejdet for et privat firma, hvor hun gjorde rent i en børnehave om natten. Her var det almindeligt med såkaldte ”dørmærkater”, hvorpå der stod, hvad hun skulle lave den nat.

- Nu er jeg en del af stedet og giver krammere til beboerne, hvis jeg kommer ind og skal gøre rent, og beboerne f.eks. sidder og spiser morgenmad. Jeg holder også pauser sammen med det øvrige personale, for der kan være ting, der også er relevant for mig at vide, siger hun.

Fjernede borde i rengøringsrum

Dialog- eller tillidsbaseret rengøring stiller nye krav til medarbejderne. Som assistent er man en del af arbejdspladsen og skal kunne indgå i en dialog med kunden. Det kan være svært for nogle enten pga. sproglige eller sociale barrierer, erkender rengøringschef Joel Engblad.

- Det er en kulturforandring, som vi italesætter, når vi ansætter nye, og rent fysisk har vi måtte fjerne de borde, der stod nede i rengøringsrummene. Så sagde vi: Fra nu af spiser vi sammen med lærerne, eller hvem det nu var, siger han og understreger, at alle medarbejdere er blevet screenet for at finde frem til, om nogle havde brug for ekstra støtte.

Udover opkvalificering af medarbejderne kræver dialogbaseret rengøring vilje fra begge sider – ikke mindst fra kunderne, understreger administrativ skoleleder, Henrik Lundbeck Nielsen

- På Sølystskolen havde vi en større ombygning/renovering. I den forbindelse var det naturligt for os at tale med servicelederen og assistenterne om, hvilke nye borde vi skulle indkøbe. For man kan rent faktisk få borde helt ned i 0. klasse med hjul i den ene ende, så de er nemme at flytte. Det gør man, fordi der er opbygget en tillid og en respekt, siger han.

To kommune skal afprøve model

I Tønder og Nyborg Kommuner står medarbejdere og ledere på spring for at afprøve, hvordan det er at arbejde tillids- og dialogbaseret. Det sker i et projekt under Fremfærd Bruger.

Selvom Silkeborgs model med dialogbaseret rengøring er en stor inspirationskilde, må de to kommuner finde deres egen vej, understreger Annette Weichel, der er projektleder for 3F.

- Alle kommuner er forskellige, og vi må finde en Nyborg-model og en Tønder-model, der passer lokalt. Vi kan ikke bare kopiere Silkeborg, siger hun.

Helt overordnet er målet med projektet at få flyttet fokus væk fra kontrol og kvalitetsmål og over til dialog og faglighed i opgaveløsningen.

- Vi skal finde en mere fleksibel styring på rengøringsområdet, hvor medarbejderne bedre kan udnytte deres faglighed. Målet er, at der kommer en bedre oplevet kvalitet, en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne og et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, siger projektleder i KL, Rasmus Onslev Kremmer.

Fremfærd-projektet ”tillidsbaseret rengøring” kører frem til udgangen af 2018.