rengøring

I tillidsbaseret rengøring kommunikerer vi via dialog frem for kontrolsystemer

Erfaringer med tillidsbaseret rengøring viser, at det kan lykkes at finde en ny vej til øget kvalitet, trivsel og tættere kontakt til dem, der modtager servicen, hvis der satses mere på dialog.

Af Irene Aya Schou 12/10/2018

Det er muligt at give rengøringsassistenter bedre betingelser for at tilrettelægge deres eget arbejde, hvis kommunikationen om behov og kvalitet sker mere direkte mellem en kontaktperson på arbejdsstedet og den enkelte rengøringsassistent end gennem kontrolsystemer og ad omveje mellem kontaktperson og lederen af rengøringsenheden. Det viser et forsøg med tillidsbaseret rengøring i regi af partssamarbejdet Fremfærd.

To kommuner, Nyborg og Tønder, har deltaget i et forsøg, hvor kontrol, koder og (dør)klistermærker i en periode på udvalgte institutioner er blevet erstattet med dialog, tillid og definerede standarder for, hvordan et lokale skal se ud, når rengøringsassistenten påbegynder sit arbejde og afslutter sit arbejde.

Yes, jeg kan selv bestemme

Det betyder, at det har været legalt for assistenter at bruge deres egen faglige dømmekraft til at vurdere om de kan springe f.eks. en gulvvask over og bruge tiden på noget andet, der trænger mere. Som en rengøringsassistent siger: ’I dag vil jeg i stedet bruge tiden på at fjerne spindelvæv eller tørre reoler af, fordi gulvet ikke er beskidt’.

I Nyborg Kommune er rengøringsassistent Suzi Pisani glad for udsigten til mere faglig selvbestemmelse. Tillidsbaseret rengøring vil løfte faget, mener hun.

- Det er inspirerende at kunne bruge sit hoved i stedet for at køre på autopilot. Jeg kan stå op om morgenen og tænke: ’Yes, jeg kan selv bestemme, hvordan det skal foregå i dag, siger Suzi Pisani, der gør rent på en skole, en musikskole og en SFO og samtidig er tillidsrepræsentant.

Uklare roller

For at arbejde tillidsbaseret og bruge sin faglighed skal man som assistent kunne indgå i en dialog med både kolleger og kunder. Og det kræver uddannelse, træning og støtte.

LÆS OGSÅ: Rengøringsassistenter tog på kursus i samarbejde og god kommunikation

Her har projektet vist, at især dialogen med kunden eller kontaktpersonen - typisk en institutionsleder eller en teknisk service medarbejder - er altafgørende og ikke noget man bare indfører.

For at kunne planlægge sit arbejde må man som rengøringsassistent kende til skolens års- og ferieplaner og vide, hvornår der skal være forældremøder eller andre arrangementer. Det er også vigtigt, at klasselokalerne efterlades i en stand, så assistenterne kan udføre deres arbejde. Hvis ikke et lokale er rengøringsparat, og stolene eksempelvis er sat op, er det assistentens opgave at gå til kontaktpersonen, der skal bringe det videre til personalet. Det kræver en velfungerende kommunikation mellem rengøringsassistent og arbejdsstedet repræsenteret ved en kontaktperson.

- Alle får nye roller og opgaver. Det kræver løbende kommunikation mellem alle involverede at finde sin nye rolle. Især kontaktpersonerne har oplevet deres rolle som uklar, siger Eva Thoft, konsulent i TeamArbejdsliv, der har været tilknyttet projektet.

Manglende ledelsesret

Det bliver med andre ord kontaktpersonens rolle at fungere som bindeled mellem assistenter og institutionens personale. Det er en vanskelig rolle, erkender Karen Priisholm, filialleder af Grundskolen i Tønder Kommune, der har været med i projektet.

 - Ikke mindst fordi jeg som kontaktperson ikke har ledelsesretten overfor assistenterne, fordi de er ansat i en central rengøringsenhed. Det betyder noget, at de ikke er ansat på skolen, men vi har fået italesat assistenternes rolle som en del af personalegruppen samlet set, og vi har italesat den ulige magtbalance, der kan være mellem assistenter og fx. lærere, hvor assistenterne kan se lærerne som meget veltalende og 'dygtige', siger Karen Priisholm.

Når lederen kommer er rengøringsassistenten lige gået

Erfaringen fra projektet er, at kommunikationen mellem kontaktperson og assistenter generelt er nemmere på en lille institution end på en stor som f.eks. en skole. Men selv på et lille sted, hvor der kun arbejder én rengøringsassistent, kan der være udfordringer.

I Nyborg Kommune blev dialogen et sted vanskeliggjort af, at kontaktpersonen i dette tilfælde institutionslederen først mødte på arbejde efter klokken otte, når rengøringsassistenten var gået.

- Det betød, at kommunikationen skulle foregå skriftligt via en bog, hvilket ikke var optimalt. Det er bedst at mødes ansigt til ansigt, siger Jytte Hansen, der er leder af rengøringen i Nyborg Kommune.

Fra kontrolbesøg til kaffemøder

En væsentlig del af projektet har handlet om at droppe den eksterne kontrol. For teamleder Mette Christensen i Nyborg Kommune har det betydet, at hun ikke har skulle på kontrolbesøg hver anden måned.

Det har til gengæld efterladt et kommunikation-vakuum, for behovet for dialog med kunden er der stadig.

- Vi har som teamledere brug for at mødes med kontaktpersonerne. Men måske vi skal kalde det noget andet end kontrolbesøg. Måske vi skal kalde det for kaffemøder, siger hun.

I Tønder Kommuner har projektet kørt på fem institutioner. Udover en folkeskole drejer det sig om et kulturhus, en børnehave, en ungdomsskole og en SFO.

Også her er erfaringen, at kommunikation er nøglen, og at kommunikation er personbåret og præget af, om der er god ’kemi’. Nogle assistenter er f.eks. ikke vant til at skulle tale med andre om deres arbejde, slet ikke med en skoleleder.

- Det var en brat opvågning for vores medarbejdere, at det pludselig var skolelederen, de skulle kommunikere med og modsat for skolelederen, at de nu skulle kommunikere med vores medarbejdere. Det har vært rigtig svært, siger Hans Christian Kjeldsen, rengøringsleder i Tønder Kommune og chef for godt 100 assistenter.

Ironisk omgangstone

Af samme grund har assistenter, tilsynsførende og tillidsfolk været på et fire-dages kursus for at lære om kommunikation og kropssprog. Kurset har også sat fokus på omgangstonen internt i en rengøringsgruppe. Og det har været vigtigt for rengøringsassistenterne i Tønder Kommune.

- Vi bruger meget ironi og sarkasme, men det er ikke så godt for dialogen, slet ikke når vi kommer fra så mange forskellige lande, fortæller Anja Von Ozenski, der er tillids- og arbejdsmiljørepræsentant for rengøringsassistenterne i Tønder Kommune, hvoraf ca. en tredjedel ikke har dansk som deres modersmål.

Det kræver meget af medarbejderne at kunne arbejde dialog- og tillidsbaseret, og det er man ikke nødvendigvis gearet til alle steder, erkender teamleder i Nyborg Kommune, Mette Christensen.

- Vi kender vores medarbejdere. Nogle assistenter er udfordret socialt og har brug for faste rammer, andre kan arbejde tillidsbaseret. Derfor bør dørmærkater blive hængende mange steder, også til vikarer, men det er ikke ensbetydende med, at de skal følges, siger hun.

No Size Fits All

For Annette Weichel, projektleder for 3F, er det glædeligt, at tillidsbaseret rengøring trods alt giver mening mange steder.

- Der er ingen skabelon, der passer til alle. Man skal starte der, hvor medarbejdere og brugere er motiverede og har lyst til at være med, og så viser erfaringen, at det spreder sig som ringe i vandet, siger hun.

For de fleste assistenter i projektet har overgangen til tillidsbaseret rengøring ikke betydet den store omvæltning rent arbejdsmæssigt. Nu er det bare legalt at gøre det, de altid har gjort.

- Alligevel er det interessant, at mange assistenter kan fortælle om nye ting, de har gjort, og at de ikke vil tilbage til det gamle, siger Eva Thoft fra TeamArbejdsliv.

Intelligent rengøring

Næste skridt for projektet er at sprede budskabet om, at der en anden og "friere" måde at arbejde på i rengøringsbranchen. I Nyborg Kommune har de netop afholdt et ERFA-møde, hvor 16 kommuner har udvekslet erfaringer på rengøringsområdet. Her var der stor interesse for projektet.

- Vi er i gang med en langsom proces over i en anden måde at styre på. En måde hvor tillidsbaseret rengøring går hånd i hånd med intelligent rengøring og brug af chips, apps og anden teknologi. Det er en spændende proces, siger Jytte Hansen, leder af rengøringen i Nyborg Kommune.

LÆS OGSÅ: Rengøringsassistenter: ”Nu er det legalt at springe en gulvvask over og bruge vores egen faglige dømmekraft”

Hvis projektet skulle starte forfra i dag, ville hun som det første sende samtlige assistenter, ledere og kontaktpersoner på kursus sammen for at tale om roller og god kommunikation.

Fleksibel styring

For projektleder Rasmus Onslev Kremmer fra KL er ambitionen, at tillidsbaseret rengøring skal sprede sig til andre kommuner.

- Nu har vi lært lidt om, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre. Vi har sat fokus på, at man skal væk fra overdreven fokus på kontrol og kvalitetsmålinger fremfor faglighed på rengøringsområdet. Dette er et bud på en mere fleksibel styring i netop denne branche, siger han.

Hvad er tillidsbaseret rengøring?

Tillidsbaseret rengøring er en model, hvor den eksterne kontrol er afskaffet til fordel for kvalitetssikring på baggrund af dialog. Assistenterne kan selvstændigt tilpasse tid og arbejdsopgaver efter ressourcerne i samarbejde med brugerne på det sted, hvor der gøres rent.

Alle lokaler inddeles i tre kvalitetsniveauer. Der defineres en indgangskvalitet og en udgangskvalitet for hvert niveau. Indgangskvaliteten henviser til, hvordan et lokale skal se ud, når assistenten kommer ind, f.eks. skal stolene være sat op, og der må ikke ligge løst affald på gulvet. Udgangskvaliteten er den kvalitet, et lokale skal have, når assistenten vender sig om i døren og kigger på sit udførte arbejde.

Om Fremfærd Bruger
Fremfærd bruger

Fremfærd Bruger arbejder med kerneopgaverne omkring kultur, idræt, planlægning, miljø, natur, renovation m.v. fx på biblioteker, kulturhuse, musikskoler, svømmehaller, idrætsanlæg, park- og vej, natur og vand mv. 

En række kommunale opgaver inden for kultur & fritid og teknik & miljø bidrager til at skabe rammerne om borgerens aktive hverdag. Fremfærd Bruger fokuserer blandt andet på, hvordan disse opgaver kan løses endnu bedre i et tættere samspil med borgerne.

Evalueringsrapport på trapperne:

Konsulent i TeamArbejdsliv, Inger-Marie Wiegman, er sammen med Eva Thoft er ved at lægge sidste hånd på en evalueringsrapport bl.a. på baggrund af interviews med deltagerne.

Inger-Marie Wiegman har stået for evalueringen i Tønder Kommune, og her ønsker alle rengøringsassistenter, at den nye model fortsætter efter afprøvningsperioden.

- Projektet legaliserer fleksibilitet, og de fleste rengøringsassistenter synes, det er dejligt, at de nu kan prioritere i deres opgaver med god samvittighed, siger hun.

Eva Thoft, der har fulgt processen særlig tæt i Nyborg Kommune, pointerer, at det vigtigste fokuspunkt fremover skal være at blive langt mere skarpe omkring, hvilken rolle de forskellige grupper har.

- Vi skal være bedre til at skelne mellem, hvad der er instruktion fra teamlederne, og hvad der er feedback. For feedback kan godt komme fra brugerne, selvom de ikke har ledelsesretten. Der er noget designmæssigt og noget ledelsesmæssigt, vi skal være mere skarpe på, siger Eva Thoft.