rengøring

Rengøring skal være en tillidssag

I stedet for sirlige planer og masser af kontrol fra oven, skal rengøringsmedarbejdere have mulighed for at kontrollere eget arbejde. Det arbejder de med i projekt ’Tillidsbaseret rengøring’.

Af Mette Voss 17/08/2017
3F,
KL

Når rengøringspersonalet i kommunerne svinger kosten, vrider kludene og tænder støvsugeren, er det ofte med en helt udførlig plan for, hvad de skal gøre i de forskellige rum. Og der er ikke plads til mange afvigelser fra planen, selvom alle rum måske ikke trænger til lige meget rengøring.

I projektet ’Tillidsbaseret rengøring’ under Fremfærd Bruger bliver der sat fokus på, hvordan rengøringsområdet kan få fokus flyttet fra detaljer og kontrol over på fleksibilitet. Det kommer af, at styringen på rengøringsområdet er meget detaljeorienteret blandt andet i forhold til tidsudmåling, kvalitetsstandarder og kontroller.

Det overordnede mål med projektet er at finde ud af, om der kan udvikles en eller flere modeller for rengøringsindsatsen.

- Vi håber, det kan give rengøringen mere kvalitet, give et bedre arbejdsmiljø og en mere effektiv opgaveløsning så medarbejderne i højere grad kan bruge deres faglighed, siger Annette Weichel, der er konsulent i 3F og projektleder.

Hvad er kvalitetsrengøring?

På rengøringsområdet er der på nuværende tidspunkt meget fokus på effektivisering, konkurrence og udlicitering, og derfor er oplevelsen ofte, at medarbejdernes faglighed er blevet underspillet lidt. Tidligere var rengøringspersonalet heller ikke uddannet på samme måde, som de i langt de fleste tilfælde er i dag, og den faglighed bliver ikke udnyttet optimalt.

- Rengøringsområdet er et område, hvor der er et stort potentiale i forhold til at arbejde med en mere tillidsbaseret dagsorden. Hvis medarbejderne i større grad får mulighed for at bruge deres faglighed i vurderingen af opgavens løsning frem for fastsatte kvalitetsmål, vil det give større fleksibilitet og dermed kvalitet, siger Rasmus Onslev Kremmer, der er projektleder fra KL.

LÆS OGSÅ: Rengøringsteam er integreret del af skolens personale: Vi skal være synlige

En mulighed er, at medarbejderne i højere grad skal kontrollere deres eget arbejde ud fra nogle såkaldte kvalitetsprofiler. For selvom to rum ser ens ud, er det ikke sikkert, at der altid er påkrævet den samme rengøring.

- Det handler om at finde én eller flere former for styring, hvor der fokuseres mindre på detaljer og kontrol og mere på fleksibilitet, således at den enkelte rengøringsmedarbejders mulighed for at sætte sin faglighed i spil øges og dermed også forsøge at blive klogere på, hvad det kræver af henholdsvis ledelsen og af medarbejderne, siger Annette Weichel.

Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at den nuværende metode, hvor der ofte er en ret fast plan for rengøringen, som helst ikke skal afviges, kan give en tryghed for medarbejderne i, at de ved, hvornår de har gjort det godt nok. Der skal altså være en balance mellem at vide, om arbejdet er udført tilfredsstillende og mindre kontrol med arbejdet.

Analyse, anbefalinger og afprøvning

Projektet begynder med en analyse af de tiltag og indsatser, der allerede bliver gjort på området. Blandt andet skal der kigges på eksisterende erfaringer fra for eksempel Gladsaxe Kommune, hvor de arbejder ud fra modellen Insta 800. En anden mulighed er at kigge på områder, der har en vis lighed med rengøringsområdet, det kan for eksempel være Vej og Park for at se, om de har noget, der kan inspirere.

LÆS OGSÅ: Tillidsbaseret rengøring giver bedre kvalitet og færre sygedage

Analysen skal komme med en række anbefalinger, der afprøves i forskellige kommuner i landet, inden de endelige anbefalinger bliver udarbejdet til slut. Projektet løber frem til slutningen af 2018.

- Vi håber, at projektet kan være med til at skabe nogle pejlemærker for, hvordan tillidsbaseret styring kan se ud på rengøringsområdet. Det skal i sidste ende gerne give mere kvalitet for borgerne i form af en bedre rengøringsindsats, bedre arbejdsmiljø for både medarbejdere og ledere samt en mere effektiv og fleksibel opgaveløsning, siger Rasmus Onslev Kremmer.

Om Fremfærd Bruger
Fremfærd bruger

Fremfærd Bruger arbejder med kerneopgaverne omkring kultur, idræt, planlægning, miljø, natur, renovation m.v. fx på biblioteker, kulturhuse, musikskoler, svømmehaller, idrætsanlæg, park- og vej, natur og vand mv. 

En række kommunale opgaver inden for kultur & fritid og teknik & miljø bidrager til at skabe rammerne om borgerens aktive hverdag. Fremfærd Bruger fokuserer blandt andet på, hvordan disse opgaver kan løses endnu bedre i et tættere samspil med borgerne.

Læs mere om Fremfærd Bruger her

Projektets succeskriterier

At der skabes et overblik over og deles eksisterende erfaringer og resultater om, hvordan der kan styres og ledes tillidsbaseret på rengøringsområdet i kommunale organisationer.

At projektets anbefalinger afprøves i praksis i en eller flere kommuner.

At erfaringerne fra projektet bruges som afsæt for at udarbejde pejlemærker for fremtidens styring på rengøringsområdet til inspiration for kommunale arbejdspladser.

At projektets resultater og erfaringer bliver formidlet og spredt til kommunerne.