Västervik Kommune

Svensk model for hjemmepleje med ultra små teams vækker interesse

Danske kommuner har længe kigget mod hollandske Buurtzorg i jagten efter en ny model for hjemmeplejen. Men nu kigger flere mod Sverige. Ph.d.-studerende Maria Hjortsø Pedersen har besøgt Västervik.

Af Irene Aya Schou 29/03/2022
Fremfærd

Västervik er en svensk kommune på størrelse med Ringsted med 36.400 indbyggere. Ligesom mange danske kommuner består Västervik Kommune af en hovedby og et stort opland. Medarbejderne i hjemmeplejen skal derfor dække et stort geografisk område for at kunne servicere alle borgere.

I Danmark plejer det at betyde, at det er vanskeligt at etablere små teams og komme ned på eksempelvis 12 medarbejdere i et team, som den hollandske Buurtzorg-model lægger op til. 

Svenske erfaringer er overførbare

Alligevel har man i Västervik Kommune valgt at gå den modsatte vej og lave endnu mindre teams. Her er der tale om teams på helt ned til fem medarbejdere.

- Sverige minder meget om Danmark, og Västervik Kommune har haft de samme udfordringer og ønsker om at give medarbejderne større faglig medbestemmelse. Kommunen arbejder også efter en BUM-model, så erfaringerne kan nemmere overføres til Danmark, siger Maria Hjortsø Pedersen, der er ph.d.-studerende på Roskilde Universitet.

Tre niveauer: Område, enhed og team

Hun har besøgt den svenske kommune og interviewet ledere og medarbejdere. I Västervik Kommune arbejder man på tre niveauer: Område, enhed og team. Hver enhed består af seks teams på hver fem medarbejdere. 

På Teams-niveau består medarbejderne udelukkende af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Hvert team dækker som udgangspunkt alle dag- og aftenvagter, også i weekenden.

Hvert team har et tvillingeteam, man kan få hjælp fra til at dække vagter ind ved sygdom, ferie og andet. Derudover er der til hver enhed tilknyttet sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter mv., som de kan trække på.

Hver enhed har rykket deres kontor ud i lokalområdet. Her sidder også en planlægger, som lægger vagtplaner i tæt samarbejde med det enkelte team.

15 procent er udlagt som ressourcetid

For Maria Hjortsø Pedersen har svenskerne indført flere interessante begreber. Det ene af dem er "ressourcetid". Ressourcetid betyder, at 15 procent af medarbejdernes arbejdstid ikke er skemalagt. Denne tid kan bruges til at dække ind for en syg kollega. Det kan også gå til opkvalificering.

- Det svarer til, at hver medarbejder har ca. fem timer om ugen til at være hinandens interne vikarkorps. Og er der ikke sygdom, kan en medarbejder fx bruge sin tid til at køre med ud sammen med en anden og blive oplært i nogle ting, siger Maria Hjortsø Pedersen, der skriver ph.d.om selvstyrende teams i hjemmeplejen og bl.a. følger Ringsted og Københavns Kommune.

Ja til kørelister - nej til stramme tidsplaner

Et andet interessant begreb er "Fri tid". Fri tid betyder, at man nok arbejder efter kørelister, men der er ikke sat tidspunkter på. Det giver medarbejderne en høj grad af faglig selvbestemmelse.

- Medarbejderne bliver ikke konfronteret med minutter i deres arbejde. Kørelisten består af navnene på de otte borgere, som man typisk skal ud til i en dagvagt. Men om de først kører ud til Ingvar eller Astrid på den anden side ad gaden, det styrer de selv, og de skal ikke registrere det, siger Maria Hjortsø Pedersen. 

Borger visiteres til morgenbesøg

Der er stadig en BUM-model, og der er stadig en visitation. Men ydelserne er meget brede. Det kan være, at en borger visiteres til et morgenbesøg uden overhovedet at definere, hvad der ligger i et morgenbesøg.

- Visitator har været ude og tage en indledende samtale, så det ligger fast, at borgeren har et behov for hjemmehjælp. Efterfølgende er det op til medarbejderen sammen med borgeren at finde ud, hvad et morgenbesøg skal indeholde. Dette prøves af en uges tid. Derefter laver medarbejderen en beskrivelse af morgenbesøget, siger Maria Hjortsø Pedersen.

Teamet dækker tre veje og 16 borgere

Västervik Kommune startede op med små teams i 2008. I 2017 kom "Fri tid". Erfaringer er, at modellen med de ultra små teams skaber større arbejdsglæde, mere borgertilfredshed og mindre sygefravær. 

- Hvert team er geografisk afgrænset og dækker omkring 16 borgere. På den måde dækker man eksempelvis borgere indenfor tre veje. Det betyder, at medarbejderne er tæt på borgeren og ikke bruger tid på transport, siger Maria Hjortsø Pedersen.

Blandt lederne er der glæde over, at det er lykkedes kommunen at ændre en kultur fra, at medarbejderne skulle "lægge hovedet, når de gik ind ad døren" og til, at medarbejderne kan arbejde mere tillidsbaseret, fordi de ved, at "der er tillid til, at de er fagligt kompetente".

Fra deltid til fuldtid

En anden sidegevinst ved de små teams er, at næsten alle medarbejdere er gået fra deltid til fuldtid.

- Det er noget, medarbejderne selv har valgt. En medarbejder fortalte mig, at det gav mening for hende at være på fuldtid, fordi hun kan udnytte vagten bedre. Man kan fx tage en borger i bad klokken 14.30, hvis borgeren ønsker det. Det giver en mindre presset morgen, siger Maria Hjortsø Pedersen. 

Erfaringerne fra Västervik Kommune har vakt stor interesse i Danmark. Hedensted, Ringsted og København er blandt de kommuner, der kigger til Sverige efter inspiration.

LÆS OGSÅ: Hedensted om bedre hjemmepleje: Vi er slet ikke i mål, vi er på vej som alle andre

Maria Hjortsø Pedersen har holdt oplæg om erfaringerne i udviklingsrummet Nærhed i Omsorg, hvor seks danske kommuner sparrer og vidensdeler om selvstyrende teams. De seks kommuner fortæller om deres arbejde med at omlægge hjemmeplejen til mindre, selvstyrende teams på en konference til efteråret. Konferencen vil blive omtalt her på vpt.dk.

Kontakt Maria Hjortsø Pedersen

Interesserede er velkomne til at kontakte Maria Hjortsø Pedersen på mhpe@foa.dk for mere viden om Västervik Kommunes arbejde med små teams.

Nærhed i omsorg

Projektet skal styrke det arbejde, der foregår med at udvikle en ny dansk model med mindre selvstyrende teams i en række kommuner.

Her arbejdes blandt andet med bedre brug af medarbejdernes kompetencer, frisættende ledelse, større fagligt råderum og tæt dialog mellem borgere, pårørende og medarbejdere om, hvorledes hjælpen bliver tilrettelagt og afviklet i hverdagen.

Målet er at understøtte en arbejdsorganisering og faglig stolthed, så medarbejdernes forskellige kompetencer kommer i spil og realiseres i sundheds- og ældreplejen.

Projektledelse: KL og FOA

De deltagende kommuner er:

  • Rudersdal
  • Haderslev
  • Faxe
  • Ringsted
  • Hedensted
  • København

Læs om projektet:

Fremfærd Sundhed og Ældre styrker nytænkning på ældreområdet

Seks kommuner bytter viden og skaber fremtidens hjemmepleje

Selvstyrende teams skal skabe nærvær og omsorg i hjemmeplejen i Haderslev

Rudersdal gentænker organiseringen af hjemmeplejen: 'Vi sætter alt i spil'

Buurtzorg-sygeplejerske: Medarbejderne skal have ansvaret tilbage for egen faglighed

København: Farvel til stive regler og goddag til tværfaglighed og borgerinddragelse

Ny lederrolle i hjemmeplejen: "Det var nemmere at være den, der fikser alt"

Hedensted skaber bedre hjemmepleje med opstartsmøder, små teams og faglig stolthed

Svensk model for hjemmepleje med ultra små teams vækker interesse