Nærhed i Omsorg

Medarbejdere vil arbejde i mindre teams: Det tværfaglige gør hele forskellen

50 ledere og medarbejdere fra seks kommuner var for nylig samlet for at diskutere en alternativ organisering af hjemme- og sygeplejen. Hør om deres erfaringer og forventninger her.

Af Irene Aya Schou 10/09/2021
Fremfærd

Social- og sundhedsassistent i Haderslev Kommune Ing-orn Thomsen har været tidligt oppe. Det er hun normalt også for at passe sit arbejde i hjemmeplejen. Men denne dag er alligevel noget særligt. 

Sammen med et hold af i alt ni ledere og medarbejdere fra kommunens ældrepleje har hun taget toget til København for at deltage i en workshop i forbindelse med Fremfærd-projektet 'Nærhed i Omsorg' - et udviklingsrum for kommuner, der nytænker og redesigner organiseringen af hjemmeplejen.

'Kaffe først' i Haderslev

I Haderslev Kommune er drømmen at skabe en anderledes form for ældrepleje, inspireret af den hollandske organisation Buurtzorg. En ældrepleje bestående af selvstyrende teams med 8-12 personer i hvert team.

Hvert team skal bestå af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter, der selv har ledelsesopgaven og ansvaret for plejen.

- Jeg meldte mig straks, da jeg hørte om projektet. Jeg synes, det lyder meget inspirerende. Jeg kommer fra Thailand, og det ligger i min kultur at tænke meget på omsorg, samvær og nærhed, siger Ing-orn Thomsen, der kom til Danmark i 1997 og har arbejdet i hjemmeplejen i 17 år.

LÆS OGSÅ Selvstyrende teams skal skabe nærvær og omsorg i hjemmeplejen i Haderslev

"Jeg elsker at arbejde tværfagligt"

Maria Thyssen arbejder også i Haderslev Kommune. Hun er ergoterapeut og har ikke den store erfaring med hjemmeplejen. Men da hun hørte om kommunens planer om at eksperimentere med selvledelse og selvplanlægning i et tværfagligt miljø, sprang hun til.

- Det tværfaglige gør hele forskellen. Jeg elsker at arbejde tværfagligt og lære af mine kolleger. Jeg ved, at når man arbejder sammen, kan man opnå mere, end når man arbejder alene. Hjemmeplejen er nyt for mig. Jeg kommer med nye øjne og er ikke låst fast i, hvordan man plejer at gøre, siger hun. 

Seks kommuner er frontløbere

I projektet "Nærhed i omsorg" er seks kommuner gået sammen i et udviklingsrum for at dele viden og blive klogere på, hvordan hjemmeplejen kan organiseres på en ny måde, der matcher fremtidens behov om nærhed i omsorg.

De faciliteres af Fremfærd Sundhed og Ældre og konsulenthuset Operate, og i projektledelsen er man ikke i tvivl om, at de seks kommuner er frontløbere for en ny udvikling. 

- Mange kigger på, hvad vi laver. Hvad der er af udfordringer og løsninger med selvstyrende teams. Det er politisk hot, siger Mie Andersen, der er projektleder fra FOA og denne dag er på hjemmebane i FOA's forbundshus på Staunings Plads i København, hvor workshoppen afholdes.

Rudersdal sætter alt i spil

I løbet af de næste timer skal der gøres status. Hvordan går det med at skabe fremtidens hjemmepleje?

I Rudersdal Kommune går det godt. Her er man gået 'all in' i forhold til at gentænke organiseringen af hjemmeplejen.

Man har fem fokusområder. Ét handler om praksisnær kompetenceudvikling, et andet om nye ledelsesformer og et tredje om ny styrings- og afregningsmodel. Alt bindes sammen om ét centralt udgangspunkt - at det skal være det, der er vigtigt for borgeren, der er styrende for tilrettelæggelsen af indsatsen, og at alle medarbejdere uanset faglighed eller uddannelse er en vigtig brik i kompetencerne om borgeren.

Og så er der et fokusområde, der handler om at skabe dynamiske, tværfaglige teams i forhold til borgernes behov. Det betyder i praksis, at man afprøver at sætte holdet efter borgerens situation og behov, og at medarbejderne får større handlefrihed ude hos borgerne.

- Det faglige tilbud skal altid tage udgangspunkt i, hvad der er vigtigst for borgeren. Hvem har de rette kompetencer? Hvem kan se nye veje i borgerforløbet? Alle skal vide, hvem der er i teams med hvem om hvilke borgere, og der udpeges en tovholder i hvert team, der skal sikre, at alle opgaver bliver fulgt til dørs, og at det tværfaglige team mødes, siger Sarah Børresen, der er udviklingskonsulent i Rudersdal Kommune. 

LÆS også Rudersdal gentænker organiseringen af hjemmeplejen: 'Vi sætter alt i spil'

Selvledende team i Gladsaxe
Nærhed i Omsorg

Anne Kristensen, leder af hjemmeplejen i Gladsaxe Kommune, er med på en virtuel forbindelse.

I Gladsaxe Kommune har man med succes indført selvledende teams og afskaffet centralt fastsatte kørelister i det rehabiliterende team. Det betyder, at social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter selv planlægger deres arbejdsdag og kan være fleksible i forhold til borgernes behov.

Modellen fungerer godt i det rehabiliterende team, men da man forsøgte at rulle modellen ud i en hjemmeplejegruppe, viste det sig ganske udfordrende.

- Organisationen var ikke moden til det. Det er et enormt kulturskifte at gå fra kørelister og til at lede på organisationens strategi og kerneopgave. Nogle medarbejdere kan lide et kæmpe tryghedstab, når de selv skal forholde sig til at planlægge deres opgaver, siger hun og understreger, at det har taget to et halvt år at indarbejde den nye kultur og arbejdsgang i rehabiliteringsteamet.  

LÆS også I Gladsaxe laver medarbejdere selv deres kørelister: Det giver nærhed og fleksibilitet

Det er en myte at der er brug for mindre ledelse

Projektet følges tæt af projektchef i VIVE Martin Sandberg Buch og Pia Kürstein Kjellberg, forsknings- og analysechef i VIVE, der begge kender området og bl.a. har analyseret den hollandske Buurtzorg-model, og hvad der skal til for, at modellen kan lykkes i dansk kontekst.

For Martin Sandberg Buch er det afgørende for at lykkes med overgangen til mindre, selvledende teams, at man bruger tid på at få medarbejderne med ombord og klæder dem på til de nye opgaver. Samtidig er der brug for ledelse.

- Det er en myte, at der er brug for mindre ledelse i Buurtzorg. Tværtimod er der masser af ledelse og styring af arbejdet i selvorganiserende teams. Det er bare en anden form for ledelse end den, vi er vandt til i den danske ældrepleje. Det handler for det første om den faglige ledelse og koordinering imellem medarbejderne teamet. For det andet er det vigtigt at skabe en klar ramme for, hvad der forventes af teamet, i hvilket omfang teamet lever op til det forventede og hjælp til at handle, når noget halter, siger han.

Faxe rekrutterer ledere til nye distrikter

At ledelse er vigtigt mærker man i Faxe Kommune, der arbejder med at omdanne to distrikter til fire mindre distrikter, der arbejder selvstyrende i samarbejde med et tværgående sygeplejeteam. Her har det trukket ud med at få rekrutteret ledere til de nye stillinger. Samtidig skal der findes lokaler.

- Vi er så småt i gang med at dele distrikterne op, og vi får forhåbentlig snart nogle nye ledere, så vi kan komme i gang. Vi har inddraget medarbejderne meget gennem hele processen, og for dem fylder det meget lige nu at vide: Hvor skal vi være rent fysisk, og hvem skal vi være sammen med, siger Lise Sjøbeck, der er udviklingskonsulent i Faxe Kommune.

Teamets størrelse er afgørende

Det er forskelligt i de seks kommuner, hvor store deres selvstyrende teams bliver, og hvilke fagligheder de består af. Her er Martin Sandberg Buchs råd at holde dem på maksimalt 12 personer.

-  Når man kommer over 12, udfordres evnen til at overskue teamet og hinandens kompetencer, og den fælles viden og den flydende opgaveløsning, der gør, at man kan trække på hinanden i hverdagen, går tabt. Det ser vi entydigt i forskningen, og det var også erfaringen fra den første danske Buurtzorg-afprøvning i Ikast-Brande Kommune, siger han.

Sygeplejersker skal tættere på borgerne

Samtidig ligger der et stort uforløst potentiale i at få sygeplejerskerne med i de selvstyrende teams og dermed tættere på borgerne, understreger han.  

Det tværfaglige samarbejde mellem sygeplejersker og øvrige faggrupper, samt det at sygeplejerskerne kommer tæt på en mindre gruppe af borgere, er ét af de helt centrale kerneelementer i forhold til de gode resultater, der er skabt i Holland og som jo er årsagen til, at vi i første omgang begyndte at interessere os for modellen, siger han.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Billedtekst:

Social- og sundhedsassistent i Haderslev Kommune Ing-orn Thomsen (th) sidder sammen med Rebekka Daugaard Buhl, der er projektleder på 'Kaffe først' og resten af gruppen fra Haderslev Kommune. 

Nærhed i omsorg

Formålet med projektet er at styrke det arbejde, der foregår med at udvikle en ny dansk model med mindre selvstyrende teams i en række kommuner. Her arbejdes bl.a. med bedre brug af medarbejdernes kompetencer, frisættende ledelse, større fagligt råderum og tæt dialog mellem borgere, pårørende og medarbejdere om, hvorledes hjælpen bliver tilrettelagt og afviklet i hverdagen.

Målet er at understøtte en arbejdsorganisering og faglig stolthed, således at medarbejdernes forskellige kompetencer kommer i spil og realiseres i sundheds- og ældreplejen.

Projektledelse: KL og FOA

De deltagende kommuner er:

  • Rudersdal
  • Haderslev
  • Faxe
  • Ringsted
  • Hedensted
  • København

Læs om projektet:

Fremfærd Sundhed og Ældre styrker nytænkning på ældreområdet

Seks kommuner bytter viden og skaber fremtidens hjemmepleje

Selvstyrende teams skal skabe nærvær og omsorg i hjemmeplejen i Haderslev

Rudersdal gentænker organiseringen af hjemmeplejen: 'Vi sætter alt i spil'

Buurtzorg-sygeplejerske: Medarbejderne skal have ansvaret tilbage for egen faglighed

 

Nærhed i Omsorg på Ældretopmødet

Projektet udspringer af Ældretopmødet i oktober 2020, hvor daværende sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, KL, FOA og Ældre Sagen gav hinanden håndslag på, at der skal findes en ny måde at tænke og arbejde på i ældreplejen med mere fokus på borgerens konkrete behov og på værdighed og omsorg.

Den 16. september 2021 afholdes et nyt Ældretopmøde i Odense. Topmødet skal samle op på de initiativer og løsningsforslag, der blev opnået enighed om på det første topmøde. Organiseringen i hjemmeplejen er ét af de seks temaer, som vil blive taget op på topmødet.