Ældreplejen er under forandring. Der er derfor behov for at nytænke området. Det handler om at udfordre gamle vaner og fastlåste kulturer og strukturer, som binder ressourcerne op på det forkerte og tager tid fra det væsentligste – medarbejdernes nærvær med de ældre.

På Ældretopmødet 2020 var der ønske om at eksperimentere med at organisere ældreplejen på nye måder – det kunne fx være i mindre selvstyrende teams, og flere kommuner er allerede gået i gang med at udvikle og afprøve modellen.

Udviklingsrum for nye former for organisering

For at styrke den indsats og samle de bedste erfaringer op og videregive dem har Fremfærd Sundhed og Ældre, som er et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked, bevilget 2,5 millioner kroner til at samle kommuner, der arbejder med det.

- Jeg er glad for, at Fremfærd Sundhed og Ældre nu opretter et udviklingsrum for kommuner, som har lyst til at arbejde med nye former for organisering af ældreplejen som fx organisering i en form for mikroteams i hjemme- og sygeplejegrupperne. Vi vil få nye muligheder for sammen at prøve nye tiltag af i mindre skala, se hvad der kan fungere på sigt og lære af hinandens erfaringer, siger Charlotte F. Gjørup, der er sundheds- og ældrechef i Horsens Kommune.

Inspireret af den hollandske Buurtzorg-model

Arbejdet med at sætte den enkelte borger i centrum er bl.a. inspireret af den hollandske Buurtzorg-model. Kernen i modellen er, at medarbejderne er organiseret i mindre selvstyrende teams omkring en fast gruppe borgere. På Ældretopmødet i oktober 2020 blev modellen meget synlig i drøftelserne med tanker som mindre ældreplejeteams, høj grad af fleksibilitet, tættere samspil med civilsamfund, og et nærhedsprincip, hvor medarbejderne er kendt i lokalområdet. Det er er udgangspunktet for udviklingen af en dansk model.

- Jeg er glad for, at der nu bliver sat gang i noget af det, vi talte om på Ældretopmødet. Vi tager ansvar, og fører de gode ideer ud i livet og sætter en ny retning for ældreplejen, siger Torben Hollmann, sektorformand i FOA og medlem af Fremfærd Sundhed og Ældre.

LÆS OGSÅ: I Gladsaxe laver medarbejdere selv deres kørelister: Det giver nærhed og fleksibilitet

Tværfagligt samarbejde om borgerne

Et centralt element i en dansk nærheds-omsorgsmodel vil være, at borgerne er omdrejningspunkt for et stærkt tværfagligt samarbejde. Det betyder, at de forskellige medarbejderes kompetencer kommer bedre i spil i det fælles arbejde med og om den ældre.

- Selvstyrende teams i ældreplejen har mange fordele, blandt andet er en af styrkerne det tværfaglige samarbejde, hvor de forskellige kompetencer bliver sat i spil. Vi glæder os til at blive klogere på, hvordan vi kan gentænke ældreplejen og styrke den faglige ledelse, siger Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

LÆS OGSÅ Efterlysning: Gode ideer til nye måder at arbejde på i hjemmeplejen ønskes

Da mange kommuner allerede i dag arbejder med at udvikle modellen med forskellige vinkler og tilgange, vil det nye projekt kunne styrke arbejdet i kommunerne ved at give rum for udvikling og målrettet inspiration og sparring til projekterne.

Det er planen, at projektet skal løbe af stablen i begyndelsen af næste år og være en del af det arbejde med at retænke den danske ældresektor, som blev sparket i gang med oktobers Ældretopmøde.