Kaffe først

Selvstyrende teams skal skabe nærvær og omsorg i hjemmeplejen i Haderslev

Haderslev Kommune eksperimenterer i øjeblikket med at skabe en markant anderledes form for ældrepleje, inspireret af den hollandske organisation Buurtzorg.

Af Irene Aya Schou 04/06/2021
Fremfærd

'Kaffe først' lyder mantraet, der skal skabe mere nærvær og omsorg til de ældre i Haderslev Kommune og øge fagligheden i hjemmeplejen efter hollandsk forbillede. 

Tidligere på året fik Haderslev Kommune tildelt godt ni millioner kroner fra Sundhedsstyrelsens pulje til nærvær og omsorg i ældreplejen. De skal bruges til at udvikle en dansk-inspireret model for kommunal ældrepleje, inspireret af hollandske Buurtzorg, med små selvstyrende teams og et minimum af administration.

Rekruttering af medarbejdere

Og Haderslev Kommune er godt i gang. Planen er at kunne afprøve en dansk-inspireret udgave af Buurtzorg-modellen i to hjemmeplejegrupper inden udgangen af 2021.

Inden da skal der rekrutteres medarbejdere, der skal involveres i udviklingen af konceptet og i, hvordan det skal rulles ud i praksis. Desuden skal ledelsesopgaven redesignes.

- Vi forestiller os selvstyrende teams med 8-12 personer i hvert team. Det er vigtigt, at medarbejderne får stor indflydelse på eget arbejdsliv. Derfor skal vi eksperimentere med selvledelse og selvplanlægning i et tværfagligt miljø, siger Louise Thule Christensen, der er chef for Senior og Rehabilitering i Haderslev Kommune.

Borgerens behov definerer opgaven

Projektet hedder 'Kaffe først', fordi kommunen med projektet vil blive bedre til at prioritere nærværet ved at starte hvert besøg med at tage en god snak med borgeren.

Det skal være borgerens behov, der definerer, hvad den visiterede tid til hjemmepleje skal bruges til, og medarbejderne skal i højere grad kunne tilrettelægge arbejdet i selvstyrende grupper og inddrage borgerens netværk og civilsamfundet. 

Haderslev Kommune trækker i projektet på hollandske erfaringer med at sætte medarbejdernes selvbestemmelse og faglighed mere i fokus. Det har i Holland resulteret i en mere fleksibel og sammenhængende hjælp og i en højere trivsel hos medarbejderne.

De samme erfaringer håber man at få i Danmark, forklarer Louise Thule Christensen.

- Hjemmeplejen står på en brændende platform, ikke mindst pga. store rekrutteringsudfordringer. Der er brug for at skabe større sammenhæng og koordination i indsatsen, og der er brug for, at medarbejderne bliver fagligt udfordret ved at arbejde i tværfaglige fællesskaber, siger hun.

LÆS OGSÅ: Buurtzorg-sygeplejerske: Medarbejderne skal have ansvaret tilbage for egen faglighed

Hvad har du brug for i dag?

Og netop tværfaglige fællesskaber er nøgleordet for den fremtidige hjemmepleje, som Haderslev Kommune ønsker at skabe. Hvert team skal bestå af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter, der selv har ledelsesopgaven og ansvaret for plejen.

Samtidig etableres et ledelseslag, der som et 'skjold' tager sig af de økonomiske, administrative og 'systemiske' spørgsmål og beskytter teamet mod forstyrrelser udefra, forklarer Louise Thule Christensen.

- Medarbejderne i teamet skal have mulighed for at pejle efter borgerens behov på dagen, så man starter med at sige: Hvordan har du det i dag? Hvad har du brug for i dag? Der skal være plads til fleksibilitet, siger hun.

Direkte hotline til Holland

Kommunen har et formaliseret partnerskab med Buurtzorg og en direkte hotline i tilfælde af spørgsmål. Samarbejdet betyder også, at en delegation af ledere og medarbejdere fra hjemmeplejen i Haderslev Kommune skal på studietur til Holland til efteråret.

- De hjælper os med at 'oversætte' modellen til en dansk kontekst. Vi spørger fx: Hvordan arbejder I sammen med en myndighedsafdeling? Hvordan gør I, når I skal have netværk og lokalmiljø inddraget? Det er sparring på mange niveauer, siger Louise Thule Christensen. 

LÆS OGSÅ: Rudersdal gentænker organiseringen af hjemmeplejen: 'Vi sætter alt i spil'

Ny praksis kræver nye mål

Samarbejdet betyder også, at Haderslev Kommune har adgang til dokumentations-systemet 'Buurtzorg-web' og kan få vigtig viden om fx effektmålinger. I Buurtzorg måler man bl.a. på 'direkte tid', altså den tid medarbejderne er hos borgerne. Man måler også på kontinuitet.

Det vil man også gerne gøre i Haderslev.

- Det er vigtigt at måle på det rigtige. Målet er ikke nødvendigvis at nå sin køreliste og arbejde hurtigere og hurtigere. For hvad nu, hvis vi løber rundt som fluer i en flaske? Hvad nu hvis man kan få helt andre effekter ved at skabe sammenhæng og koordinere sammen med borgeren og mellem faggrupper, siger Louise Thule Christensen.

I det hele taget er det nødvendigt for at frigive tid til kerneopgaven, at al dokumentation granskes nøje, forklarer Rebekka Daugaard Buhl, der er projektleder på 'Kaffe først'. 

- Mange medarbejdere oplever, at de bruger meget tid på at dokumentere. Derfor forsøger vi at udfordre os selv på dette område og kun dokumentere det, der lovgivningsmæssigt er nødvendig og internt giver mening i forhold til at forstå vurderinger på tværs af fagområder, siger hun.

Aktionslærings-forløb til medarbejderne

For Rebekka Daugaard Buhl bliver det spændende at se, hvordan man internt i teamet fordeler de ret veldefinerede roller, der ifølge Buurtzorg-modellen er til stede i et godt teamsamarbejde.  

- Roller og funktioner går på omgang. Fx kan en rolle være at koordinere og være kontaktperson for borgerne. En anden rolle kan være at lægge vagtplaner, siger Rebekka Daugaard Buhl, der netop nu er i kontakt med tillidsrepræsentanter og MED-system i forhold til at rekruttere medarbejdere til de to teams.

Den største barriere for et vellykket projekt er ifølge Rebekka Daugaard Buhl medarbejdernes vante måde at møde borgeren på og tænke på ift. kørelister mv. Derfor vil der også være stor fokus på kompetenceudvikling primært som et 'action-learning forløb', hvor de lærer, mens de gør det.

- Det gamle mindset ligger meget dybt i medarbejderne. Så vi skaber ikke radikale forandringer fra dag ét, men vi håber og tror på, at vi kan arbejde rigtig langt med de eksisterende medarbejdere, måske kombineret med nye medarbejdere udefra, siger hun.

Ny coachende ledelsestilgang

Også lederne skal aflære sig gamle måder at lede på. I den nye model taler man om den coachende leder, der spørger ind til medarbejderne fremfor at diktere.

Som sparringspartner i forhold til ledelse bruger Haderslev Kommune VIVE, der skal evaluere projektet 'Kaffe først', men som også overvåger ledelsesbeslutningen og giver feedback i forhold til det hollandske koncept.

Samtidig er Haderslev Kommune med i Fremfærd-projektet 'Nærhed i Omsorg'- et udviklingsrum for kommuner, der nytænker og redesigner organiseringen af hjemmeplejen.

- Udviklingsrummet giver os en masse konkret viden og værdifuld sparring, vi kan bruge. Også viden og sparring, som vi slet ikke vidste, at vi havde brug for, siger projektleder Rebekka Daugaard Buhl, der også håber, at borgernes netværk og civilsamfund kan tænkes ind på en helt anden måde, end man normalt gør i hjemmeplejen. 

- Vi tror på, at meget af den hjælp, borgerne har brug for, kan gives af andre end kommunen. Ikke fordi kommunen ikke vil og kan levere hjælpen, men fordi det styrker de reelle relationer og ikke den betalte relation til kommunen, siger hun. 

Tillidsrepræsentant: 'Mange kolleger vil gerne det her'

At arbejde Buurtzorg-inspireret i mindre selvstyrende team kan være en spændende udfordring for nogle og for andre kan en friere ramme være en begrænsning.

Det siger Eva Strandbygaard, der er tillidsrepræsentant for FOA-ansatte i et plejedistrikt i Haderslev Kommune.

- Der er stor forskel på, hvad der motiverer den enkelte. Lige nu er mange medarbejdere så styret af kørelister, indsatser og krav, at den frihed, de tilbydes i projektet, kan virke begrænsende. Frihed motiverer nogle, mens andre tænker: 'Jeg har det fint med, at andre tilrettelægger mit arbejde,' siger hun.

Endnu har medarbejderne ikke hørt meget om projektet, der først nu for alvor kommunikeres ud i hele organisationen. Derfor skal de først til at tage stilling til: Hvorfor skal vi det her? Hvilken rolle kan jeg spille? Og giver det mening for mig.

- Jeg tror faktisk, at jeg har rigtig mange kolleger, som gerne vil det her. De vil gerne have en friere ramme, hvor de selv har indflydelse på, hvornår de gør hvad og selv tilrettelægger deres arbejdsdag. Jeg tror også, at det tværfaglige samarbejde er noget de gerne vil, at have rigtig godt kendskab til hinandens kompetencer har stor betydning, siger Eva Strandbygaard, der er uddannet social- og sundhedshjælper og har suppleret med en lederuddannelse.

Hun tror, at alle, både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, vil kunne bidrage ind i den dansk-inspirerede Buurtzorg-model. I Holland varetages funktionerne i teamet udelukkende af social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

- Vi har mange dygtige social- og sundhedshjælpere, der kan løse rigtig mange opgaver, og som kan blive oplært til at have kompetencerne. Jeg ser det klart som en fordel at inddrage social- og sundhedshjælpere, siger Eva Strandbygaard.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Vil du vide mere.....

om projektet 'Kaffe først' i Haderslev Kommune, så kontakt projektleder Rebekka Daugaard Buhl på rebek@haderslev.dk

På billedet ses Louise Thule Christensen, chef for Senior og Rehabilitering (tv) og projektleder Rebekka Daugaard Buhl.

Kort om Buurtzorg

Buurtzorg er en privat, non-profit leverandør af integreret hjemmesygepleje og hjemmepleje, der siden 2006 har opereret på det hollandske marked. Kernen i modellen handler om organisering i selvstyrende teams med udstrakt selvledelse. Et andet element handler om tilgangen til borgerne, som er præget af personkontinuitet, stærkt lokalkendskab og mobilisering af ressourcer i nærmiljøet og fokus på borgernes situation, ønsker og ressourcer. Buurtzorgs motto er: ”Først kaffe, så pleje og omsorg”.

Nærhed i omsorg

Formålet med projektet er at styrke det arbejde, der foregår med at udvikle en ny dansk model med mindre selvstyrende teams i en række kommuner. Her arbejdes bl.a. med bedre brug af medarbejdernes kompetencer, frisættende ledelse, større fagligt råderum og tæt dialog mellem borgere, pårørende og medarbejdere om, hvorledes hjælpen bliver tilrettelagt og afviklet i hverdagen.

Målet er at understøtte en arbejdsorganisering og faglig stolthed, således at medarbejdernes forskellige kompetencer kommer i spil og realiseres i sundheds- og ældreplejen.

Projektledelse: KL og FOA

De deltagende kommuner er:

  • Rudersdal
  • Haderslev
  • Faxe
  • Ringsted
  • Hedensted
  • København

Læs om projektet:

Fremfærd Sundhed og Ældre styrker nytænkning på ældreområdet

Seks kommuner bytter viden og skaber fremtidens hjemmepleje

Selvstyrende teams skal skabe nærvær og omsorg i hjemmeplejen i Haderslev

Rudersdal gentænker organiseringen af hjemmeplejen: 'Vi sætter alt i spil'

Buurtzorg-sygeplejerske: Medarbejderne skal have ansvaret tilbage for egen faglighed