Hedensted skaber bedre hjemmepleje med opstartsmøder, små teams og faglig stolthed
Hedensted vil have en hjemmepleje med glade borgerne og hvor medarbejderne har lyst til at arbejde. "Vi er slet ikke i mål, vi er på vej som alle andre", siger leder Jesper Kleis Smith Nielsen.
Hedensted Kommune er sammen med fem andre kommuner med i udviklingsrummet "Nærhed i omsorg" i Fremfærd-regi. Her mødes ledere og medarbejdere med jævne mellemrum over et års tid for at diskutere en alternativ organisering af hjemme- og sygeplejen.
Målet er at give borgerne den mest kvalificerede hjælp, hvor borgerne oplever sammenhæng i deres forløb, og hvor borgerne inddrages i tilrettelæggelsen af deres egen indsats. Midlet er mindre, selvstyrende teams, frisættende ledelse og bedre brug af medarbejdernes kompetencer. Men vejen derhen kan se meget forskellig ud.
I Hedensted Kommune går vejen til fremtidens hjemmepleje blandt andet gennem opstartsmøder med borgerne, puslemøder om vagtplaner for medarbejderne, fælles matrikler for hjemmepleje og sygepleje og overgang fra ydelser til pakker.
Det fortæller Jesper Kleis Smith Nielsen, der er leder af rehabiliteringsenheden i Hedensted Kommune og projektleder i 'Nærhed i omsorg'.
Hvordan startede arbejdet med 'Nærhed i omsorg'?
- Vi fik mulighed for at søge om optagelse i projekt 'Nærhed i omsorg', hvor vi ønskede at søge inspiration og sparring med andre kommuner til, hvordan vi kunne lykkes endnu bedre med praksis til gavn for borgerne. 'Nærhed i Omsorg' var en naturlig forlængelse af fokuspunkter fra vores borger- og medarbejderundersøgelse. Resultaterne var gode, men vi havde et ønske om se nye muligheder til også at lykkes i fremtiden.
Hvad er jeres fokus i 'Nærhed i omsorg'?
- Vi har tre igangværende prøvehandlinger. Det ene går på de små teams. Kan vi organisere os på en måde, som vi l muliggøre større kontinuitet og endnu bedre kendskab til borgeren. Lige nu har vi enheder på 17-20 medarbejdere, men kan vi komme endnu længere ned? Her er jeg personligt inspireret af oplægget fra sidste netværksmøde, der handlede om Västervik Kommune i Sverige, hvor der også arbejdes med små teams.
- Den anden går på borgerens oplevelse af hjemmeplejen. Hvordan oplever de samarbejdet med os? Lykkes vi med, at borgerne oplever sig set, hørt og forstået? Får vi forventningsafstemt rigtigt fra starten? Her er kommunikation afgørende og vigtigt.
- Det tredje fokus er på medarbejderinddragelse. Kan det være med til at skabe trivsel og faglige udvikling. Hvordan kan vi gøre det mere attraktivt at være ansat i hjemmeplejen i Hedensted Kommune? Faglig nærværende ledelse, medindflydelse og medbestemmelse i dagligdagen påpeges af medarbejderne som værende helt centralt.
Hvordan arbejder I med borgerdelen?
- Vi arbejder på at forbedre borgertilfredsheden ved at være ekstremt tydelige og gennemsigtige i forhold til, hvordan vi er organiseret, hvordan vi arbejder og hvad vi kan tilbyde.
- Vi er gået i gang med at tilbyde og afvikle opstartsmøder med borgere, der skal have et længere forløb hos os, og vi har haft 10-15 møder nu. Vi tror på, at disse opstartsmøder skaber en oplevelse af gennemsigtighed og sammenhæng på et andet niveau, end vi har været vant til tidligere. Vi spørger for eksempel om, hvad den enkelte oplever at have brug for. Hvad er vigtigt for dig? Vi spørger ind til netværk og pårørende.
- Det er borgerens kontaktperson, der sammen med den fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske, som er inde over borgerens forløb, afholder opstartsmødet. Vi har målt på borgertilfredsheden, før vi startede med opstartsmøderne, og vi måler løbende efter, at vi begyndte på opstartsmøderne.
- Vi ved fra tidligere borgerundersøgelser, at borgerne ønsker bedre kendskab til deres kontaktperson, og at der kommer færre medarbejdere i hjemmet. I øjeblikket kører vi med enheder på 17-20 medarbejdere, og det fortæller vi borgeren. Vi fortæller også, at man som borger tilknyttes en kontaktpersonsgruppe.
- Vi taler også med borgeren om, hvordan vi tilrettelægger hjælpen: At vi arbejder rehabiliterende, og at det betyder, at vi inviterer borgeren indenfor i samarbejdet og har fokus på, hvad den enkelte kan, og hvad der er vigtigt for borgeren. Vi ved fra målinger fra sygeplejen, hvor vi arbejder rehabiliterende, at borgerne er tilfredse med samarbejdet, også når det er med et aktiverende sigte, hvor vi guider borgeren til at kunne mest muligt selv.
LÆS OGSÅ: Ny lederrolle i hjemmeplejen: "Det var nemmere at være den, der fikser alt"
Hvordan arbejder I med medarbejderdelen?
- Den største udfordring, vi står med, er rekruttering og fastholdelse. Hvordan kan vi fastholde og styrke kompetencerne? Forudsætningen for, at vi kan lykkes med en nærværende pleje og kunne arbejde i små, selvstyrende teams, er, at vi har medarbejdere, der bliver. Personaleomsætningen i mange kommuner, herunder hjemmeplejegrupper, er generelt på landsplan på over 20 procent. Med det niveau er det svært at skabe kontinuitet, hvis hver femte medarbejder forlader hjemmeplejen i løbet af et år.
- Vi har kørt forskellige forløb i forhold til kompetenceudvikling. Og vi spørger jævnligt: Hvad er vigtigt for medarbejderne? Hvordan tænker de, at små teams kunne være interessant? Vi har tradition for at inddrage medarbejderne via MED-systemet. Vi har for eksempel haft 'Nærhed i Omsorg' oppe at vende i MED og præsenteret sosu-personale og sygeplejersker for tankerne i Buurtzorg med det perspektiv, at det ikke nødvendigvis er sådan, vi skal arbejde. Men det kan være inspirations-materiale til, om noget kan gøres smartere. Vi beder om deres tanker og indspark og forsøger at være tydelige på, hvad vi er inspireret af.
- En ting, der optager mig meget, er medarbejdernes selvforståelse. Hvad vil det sige at være social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper? Jeg hører tit: "Jeg er bare hjælper." "Nej, du er hjælper." Hagen op og brystet frem. "Du har observationer og viden om et menneske, du kender rigtig godt - en viden, som alle andre har brug for at kende til for at lykkes med vores fælles opgave."
Hvilken rolle spiller puslemøder?
- Vi har puslet i forskellige opsætninger. Vi har ikke en ' one size fits all-model'. Områder er forskellige og har forskellige kulturer, og den model, man vælger i det enkelte område, passer til den kultur. Puslemøderne hænger tæt sammen med 'Nærhed i Omsorg' og mindre teams, fordi det handler om at give medarbejderne mere indflydelse på eget arbejdsliv og sikre, at det er de samme medarbejdere, der kommer i borgerens hjem.
- Vi hører fra medarbejderne, at det er vigtigt for dem at have indflydelse på vagtplaner og borgerbesøg. På den måde sker puslemøderne ud fra et medarbejderperspektiv. Når medarbejdere er til stede, og har lyst til at komme, så kan vi højere grad sikre kontinuiteten. Vi er stolte af at have en form for pusling, der faktisk virker, og som andre kommuner bliver inspireret af.
LÆS OGSÅ: Puslemøder giver bedre vagtplanlægning og større fleksibilitet til medarbejderne
Hvordan arbejder I med mindre, selvstyrende teams?
- Lige nu kører vi med teams på omkring 17-20 medarbejdere. Vi vil gerne endnu længere ned, men der er en del udfordringer, der skal løses på vejen. Geografisk er der relativt store afstande og vi har en lille ø, Hjarnø i Horsens Fjord, der ikke er landfast. En anden lavpraktisk udfordring er små teams og ferieafvikling samtidig med, at vi sikrer kontinuitet.
- Der er sårbarhed ved sygdom, og vi skal også have et våget øje på, at faglighed og økonomien skal kunne hænge sammen. Vi er datastyret og regner løbende på vores muligheder, både som virkeligheden er nu men også som den kunne være. Når vi arbejder med data, forsøger vi også at kigge på hvilke konsekvenser, der følger af til- og fravalg.
- Lige nu kigger vi mere til Sverige end til Buurtzorg i Holland. Vi hørte et inspirerende oplæg på sidste netværksdag i 'Nærhed i omsorg' om, hvordan de arbejder med små teams i Västervik Kommune, og jeg har efterfølgende fundet yderligere oplysninger og materiale. Her kører de med område, enhed og team.
- I Hedensted Kommune kører vi med områder og enhed og burde relativt ’nemt’ kunne forfølge tanken om teams i enhederne. Vi taler om teams på fem medarbejdere, der alle arbejder 37 timer om ugen. Til gengæld har de i Sverige en ordning, som betyder, at hvert team har et tvillingeteam, man kan få hjælp fra. Så hvis man ikke selv kan dække, så dækker tvillingeteamet. Derudover kan man tilkoble ressourcepersoner som sygeplejersker, terapeuter, demenskoordinatorer med videre decentralt.
- Det kunne være spændende at afprøve en lignende model i Hedensted Kommune. Teamet vil så bestå af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter med støttefunktioner fra for eksempel faste terapeuter og sygeplejersker og samarbejde på daglig basis. Vi planlægger ikke sygeplejen ind i teamet, men de er så tæt på som i Västervik. I to områder har vi fået fælles matrikler for hjemmepleje og sygeplejeenhederne. Det betyder meget, at de bor dør om dør. De har fælles borgermøder, fælles drøftelser, de koordinerer indsatsen på tværs. Det gør en forskel.
LÆS OGSÅ: Svensk model for hjemmepleje med ultra små teams vækker interesse
Hvad betyder det, at I er gået fra ydelser til pakker?
- Det har flyttet os fra en ydelsestanke til en helhedstanke, at vi har omlagt til pakker. Det gjorde vi for år tilbage, og det betyder, at myndighed i stedet for at bevilge enkeltydelser nu bevilliger pakker. Der står kommuner og er på vej ind i det. Vi har nogle erfaringer på, at det kan nogle ting. Der visiteres ikke længere ekstra to minutter til at tage en strømpe på. Der visiteres en plejepakke, der blandt andet indeholder påklædning men også meget andet, hvis behovet er godtgjort.
- Nogle gange kan funktionsniveauet ændre sig, og dette indeholdes i pakken, og andre gange kan det ikke. Vi skal således ikke lave en ny visitation hver gang. Tanken med pakkerne er, at det bliver muligt at arbejde mere fleksibelt. Drøftelserne går på, hvad der fagligt findes nødvendigt, og hvad der er vigtigt for borgerne. Denne tilgang til opgaven har medarbejdergrupperne arbejdet med i flere år. Tid er stadig en faktor, og nævnes stadig engang imellem, og her hjælper vi hinanden med at holde fokus på faglighed og borgers behov.
LÆS OGSÅ: København: Farvel til stive regler og goddag til tværfaglighed og borgerinddragelse
Hvad kan i bruge udviklingsrummet til?
- Sparringen med de andre kommuner giver os en selvtillid omkring, at vi er godt med. Det kan godt være, at vi er små, men vi kan alligevel noget. Vi lykkes med meget, men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og blive selvtilfredse.
I har gang i mange ting?
- Ja, vi har gang i meget, og tingene skal spille sammen, men vi har ikke noget valg. Vi er nødt til at tænke andre tanker, så borgere og pårørende også i fremtiden oplever at få den nødvendige hjælp. Vi er stolte af at være med på rejsen. Vi vil egentlig bare gøre det godt for borgerne. Det er derfor, vi er her. Og hvis vi tænker, at vi ikke kan gøre det bedre i morgen, er der ingen grund til at være her.
Læs interviews fra henholdsvis København, Ringsted og Hedensted Kommuner, der alle har arbejdet med faste teams.
København: Farvel til stive regler og goddag til tværfaglighed og borgerinddragelse
Ny lederrolle i hjemmeplejen: "Det var nemmere at være den, der fikser alt"
Hedensted skaber bedre hjemmepleje med opstartsmøder, små teams og faglig stolthed