""

Webinar: Sådan kan vi håndtere manglen på arbejdskraft

Hør om gode initiativer omkring rekruttering og efteruddannelse inden for det socialpædagogiske område, når STAR inviterer til webinar.

Af Pernille Søndergaard 25/03/2025

Hvilke muligheder giver det, når man samarbejder og samskaber om rekruttering og uddannelse på tværs af organisationer og aktører?

Og hvordan ser mulighederne for økonomisk støtte og sparring ud, når man arbejder med rekruttering og efteruddannelse?

Det sætter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) fokus på i et webinar den 8. april kl.14-14.45.

Webinaret henvender sig til en bred kreds, herunder fx socialchefer, ledere af botilbud, ledere på dagtilbudsområdet, teamledere og uddannelsesansvarlige i jobcentre og virksomhedsservicechefer, A-kasser og relevante fagforbund.

Program: 

  • Velkommen til det pædagogiske område, en del af et nationalt indsatsområde v. Arbejdsmarkedschef Anders Daugberg Stryhn, STAR
  • Præsentation af program og oplægsholdere v. job- og Uddannelsespartner Helle Bøcher, STAR
  • Strategisk opkvalificering af ufaglærte ved ”Kalundborgmodellen” skaber en bæredygtig fødekæde i organisationen v. Centerchef Rie Christensen, Kalundborg Kommune
  • Fra ledig til omsorgsmedarbejder v. afdelingsleder for rekruttering og virksomhedsservice Marie Louise Kirring Løvengreen, Jobcenter Kalundborg
  • Ufaglært til Faglært puljen. Hvordan understøtter vi? v. konsulent Tanja Ferslev, Den Opsøgende Indsats for Uddannelse og Kompetenceudvikling under Den Kommunale Kompetencefond
  • Sparring og understøttelse v. job- og uddannelsespartner Anne Emdal Arba, STAR
  • Tak for i dag
Tag med på webinar 8. april kl. 14-14.45
Om billedet

Billedet er fra dimissionen af 25 medarbejdere på det sociale voksenområde i Kalundborg Kommune, der er gået fra ufaglært til faglært og har taget uddannelsen som pædagogisk assistent.

Det har de gjort som led i en strategisk opkvalificeringsindsats, som bliver kaldt Kalundborgmodellen.

Du kan høre mere om Kalundborgmodellen i webinaret.

Du kan også dykke ned i modellen i artiklen: Sådan knækker Kalundborg koden til flere faglærte