Sammen om ny teknologi i kommunerne

Hvordan ændrer teknologien behovet for nye kompetencer?

Teknologi kan være med til at sætte medarbejdernes faglighed i spil på nye måder – eller opleves som en forstyrrelse i hverdagen. Gennemtænkt kompetenceudvikling er afgørende for succes.

Af Bettine Romme Andersen 10/06/2022
Fremfærd

At afklare og håndtere behovet for nye kompetencer er et af de kritiske punkter i de fleste sammenhænge, hvor der bliver indført ny teknologi. Det kan udgøre forskellen på en succesfuld implementering, hvor medarbejderne hurtigt tager teknologien til sig og begynder at udnytte dens fordele, og et forløb, hvor de mest oplever teknologien som noget besværligt, der forstyrrer og frustrerer dem i hverdagen.

Det mest elementære spørgsmål er, hvilke færdigheder det kræver af medarbejderne at arbejde med den konkrete nye teknologi. Det afhænger blandt andet af, om teknologien er afgørende forskellig fra, hvad medarbejderne er vant til at arbejde med. Er der tale om noget helt nyt – fx et skift fra analoge til digitale arbejdsgange? Eller udskifter man “bare” et forældet it-system med et nyere? Det har også betydning, om medarbejderne generelt er fortrolige med ny teknologi, eller om de føler sig på faglig udebane.

Det er under alle omstændigheder vigtigt ikke at undervurdere omstillingen til nye måder at løse de daglige opgaver på. At forlade kendte og velfungerende rutiner er ofte forbundet med en vis uro og usikkerhed – ikke mindst for de medarbejdere, som oplever, at deres nuværende kompetencer bliver mindre efterspurgte.

For behovet for rent teknologiske færdigheder er langt fra det eneste, der kan ændre sig. Som beskrevet i afsnittene om henholdsvis kerneopgave og opgaveløsning får ny teknologi ofte bredere konsekvenser for hverdagens arbejde.

Den kan påvirke arbejdsopgaver, faglige selvforståelser og roller, arbejdsdeling og samarbejde mellem faggrupper og relationen til borgerne – og dermed også forventningerne til, hvad man som medarbejder skal kunne. Nogle kan få fordel af talenter, der ikke var så efterspurgte før. Andre kan opleve et fagligt underskud, fordi kompetencer, der tidligere var vigtige, mister betydning, eller fordi de mangler nogle af de færdigheder, der bliver nødvendige i arbejdet med den nye teknologi.

Behovet for nye kompetencer behøver derfor ikke kun at handle om de direkte tekniske færdigheder i at anvende teknologien. Det kan også være, at teknologien stiller større krav til fx basale læsefærdigheder, skriftlig dokumentation, tæt borgerkontakt eller tværfagligt samarbejde.

Hvis borgerne fx selv skal lære at anvende en ny teknologi, vil medarbejderne ofte få nye opgaver med at vejlede og hjælpe borgerne i processen. Samlet set er der i forbindelse med ny teknologi brug for at arbejde både konkret og strategisk med kompetenceudviklingen. Det vil sige afklare såvel, hvad man har behov for her og nu, som hvordan ens opgaveløsning og kompetencebehov ventes at ændre sig i fremtiden i lyset af den teknologiske udvikling.

De nødvendige kompetencer

Når kompetencebehov og kompetenceudvikling er på dagsordenen, melder spørgsmålet sig hurtigt: Behøver alle at kunne det samme i forhold til den nye teknologi?

Det kommer selvfølgelig an på den enkelte teknologi, og hvor central den er for det daglige arbejde, men som regel vil man forvente et basalt kendskab til teknologien hos alle, der skal være i berøring med den. Samtidig kan man godt operere med forskellige niveauer af fortrolighed med teknologien, fx om medarbejderne skal henholdsvis kende, kunne eller mestre et nyt it-system eller en anden ny teknologi.

En hjælp til at drøfte det fremtidige behov for teknologirelaterede kompetencer er det såkaldte kompetencehjul, KL har udarbejdet.

Formålet med hjulet er at identificere de generiske kompetencer, som vil have betydning for fremtidens medarbejdere i en mere digitaliseret hverdag i kommunerne.

Kompetencehjulet og de fire hovedtyper af kompetencer

ANVENDELSE

  • Brugerkompetencer – at mestre de digitale løsninger og redskaber, der er nødvendige i ens faglige hverdag.
  • Dataanvendelse – at have overblik over, hvor de data, man skaber, indgår, hvordan man som medarbejder skaber data, og hvad gode data er.
  • Data- og informationssikkerhed – at kunne omgås data på en god og forsvarlig måde. 

TEKNOLOGIFORSTÅELSE

  • Teknologi, faglighed og mennesker – at kunne vurdere digitaliseringen i forhold til faglighed og de mennesker, der møder ens faglighed.
  • Teknologivurdering – på baggrund af faglighed at kunne vurdere den teknologi, der kunne være relevant for ens område.
  • Retssikkerhed og etik – at kunne se de retsmæssige og etiske perspektiver i det, som teknologier medfører.

UDVIKLING OG IMPLEMENTERING

  • Implementering og anskaffelse – at kende tilstrækkeligt til de metoder, man anvender i anskaffelsesprocesser og implementeringsprocesser for at kunne indgå meningsfuldt i dem.
  • Udvikling – særlige kompetencer hos de medarbejdere, der har en aktiv og styrende rolle i udviklings- og implementeringsprocesser.
  • Innovation – at kunne bidrage til og drive den forandring, som udviklingen og implementeringen af de digitale løsninger fører til.

FORMIDLING OG KOMMUNIKATION

  • Formidling til borgere og kolleger – at kunne formidle det, digitalisering kan, gør og er.
  • Digital kommunikation 1:1 – at kunne kommunikere én til én med borgere og virksomheder via forskellige digitale kanaler.
  • Digital kommunikation til mange – at kunne kommunikere til mange borgere, fx via hjemmeside og sociale medier.

Læs mere om Fremtidens digitale kompetencer på videncenter.kl.dk

Lederne forventer af alle medarbejdere en nysgerrig tilgang til digital innovation og et vist niveau af digitale kompetencer. De gør sig umage med at styrke både mindset og kompetencer hos ”den digitale bagtrop” – og opmuntrer frontløberne til at dele deres viden, opsøge ny inspiration og prøve ting af

Væksthus for ledelse: Ledelse af digital innovation

At tilrettelægge kompetenceudvikling

Når behovet for kompetencer er afklaret, skal selve kompetenceudviklingen designes. Det er svært at give præcise retningslinjer for dette, der gælder på tværs af de store forskelle mellem teknologiprojekter. Men tre principper går igen i mange anbefalinger om kompe - tenceudvikling:

  • Praksisnær: Uddannelsesindsats og -materiale skal være forankret i den konkrete praksis og i høj grad foregå hands-on i en realistisk faglig kontekst. Det er ikke gjort med at sende medarbejderne afsted på kursus eller give dem en skriftlig vejledning.
  • Differentieret: Uddannelsesindsatsen skal tage højde for forskelle i medarbejdernes interesse, kom - petencer, læringsstil og -tempo. Det er vigtigt både at sikre sig, at “bagtroppen” er med, og at have no - get at tilbyde, der udfordrer de særligt engagerede.
  • Vedvarende: Kompetenceudviklingen skal times, så medarbejderne umiddelbart kan bruge deres nye vi - den. Der skal løbende følges op på uddannelse, så det lærte kan konsolideres, uddybes og forankres i hverdagen. Det er også vigtigt, at medarbejderne i hele implementeringsfasen har adgang til support, så de kan få løst eventuelle problemer og bruge dét som afsæt for ny læring.

Pas på med bare at sende folk på kurser. Folk skal lære det, der skal til, for at de forstår systemer på et minimumniveau, og så skal man lade dem prøve det i praksis. Så kan man fylde mere på derefter. Det dur ikke bare at sende alle på et indledende kursus, hvor de får alle detaljerne; de glemmer alligevel hurtigt alt andet end det, de skal bruge for at anvende systemet til de daglige rutineopgaver.

Interview med Søren Skaarup, postdoc IT-Universitetet

Læs om Inddragelse: Hvordan skal vi samarbejde om god implementering?

Publikation: "Sammen om ny teknologi"

Sådan får vi det bedste ud af de digitale muligheder:

 

Fem spørgsmål om teknologi og kompetenceudvikling

1. Hvilke kompetencer har medarbejderne brug for (at styrke) for at kunne udnytte teknologien bedst muligt i det daglige arbejde?

2. Hvordan påvirker de eventuelle ændringer i medarbejdernes arbejdsopgaver, roller og relationer, som følger med teknologien, behovet for andre typer af kompetencer?

3. Hvordan kan I fremme en nysgerrig tilgang til teknologi, så medarbejderne selv er med til at drive udviklingen af nye anvendelser?

4. Hvordan kan I tilrettelægge en kompetenceudvikling, der løfter alle, men tager højde for, at der kan være forskel på, hvad medarbejderne kan og ønsker, når det gælder teknologi.

5. Hvordan sikrer I, at kompetenceudviklingen er så praksisnær og vedholdende, at den kan omsættes til et varigt løft i opgaveløsningen?

Sammen om ny teknologi

Her på siden finder I inspiration til, hvordan I sammen kan gribe en teknologiproces an i jeres kommune.

"Sammen om ny teknologi" er en publikation, som sætter fokus på fire grundspørgsmål, som alle parter i teknologibeslutningen med fordel kan overveje sammen.

Publikationen er især henvendt til chefer, ledere, tillidsvalgte og samarbejdsfora i kommunerne, som står foran eller midt i vigtige teknologibeslutninger. Den kan fx bruges som oplæg til drøftelser i MED-udvalg, i chef- og ledergrupper eller mellem ledere og medarbejdere på den enkelte arbejdsplads.

Publikationen bygger dels på interview med eksperter og praktikere på området, og dels på eksisterende viden om ny teknologi og digitalisering.

Det er Fremfærds bestyrelse, som står bag.