Sammen om ny teknologi

Om projektet Sammen om ny teknologi

Fremfærds Bestyrelse står bag projektet, der skal få flere kommuner til at lykkes med at bruge ny teknologi.

Af Bettine Romme Andersen 10/01/2025
Fremfærd

"Sammen om ny teknologi" er et projekt i to dele.

Første del af projektet sætter fokus på selve beslutningen om at indføre ny teknologi, og hvad der skal til for, at det bliver en god proces hele vejen rundt.

I den anden del af projektet er erfaringer fra 13 kommunale projekter og samarbejder om implementering af ny teknologi samlet og udmøntet i 4 anbefalinger.

Formål med projektet

Formålet med Fremfærd Bestyrelsens projekt "Sammen om ny teknologi" er at hjælpe med, at endnu flere kommuner lykkes med at bruge ny teknologi til at opnå de ønskede velfærdsgevinster - fx at levere kvalitet i kerneopgaven i en situation med mangel på arbejdskraft. Hertil at skabe viden og eksempler, der kan inspirere kommuner til, hvordan samarbejde om god digitalisering kan foregå i praksis. Ydermere at komme med konkret inspiration til at etablere en god samarbejdskultur om ny teknologi.

Projektledelse: KL og OAO

To publikationer med god inspiration

Til hver del af projektet er udarbejdet en separat publikation: "Sammen om ny teknologi" og "Bedre implementering af ny teknologi - kommunale erfaringer".

Den første publikation, "Sammen om ny teknologi", sætter fokus på fire grundspørgsmål, som alle parter i teknologibeslutningen med fordel kan overveje sammen.

Publikationen er især henvendt til chefer, ledere, tillidsvalgte og samarbejdsfora i kommunerne, som står foran eller midt i vigtige teknologibeslutninger. Den kan fx bruges som oplæg til drøftelser i MED-udvalg, i chef- og ledergrupper eller mellem ledere og medarbejdere på den enkelte arbejdsplads.

Publikationen bygger dels på interview med eksperter og praktikere på området, og dels på eksisterende viden om ny teknologi og digitalisering.

Den anden publikation, "Bedre implementering af ny teknologi - kommunale erfaringer", samler viden fra praksis i 4 anbefalinger samt er vejviser til de typiske faldgruber i en teknologiproces.

Publikationen bygger på interview med eksperter, ledere og medarbejdere fra 13 kommunale projekter og samarbejder.

Den henvender sig til alle, der har ansvar for god implementering af digital teknologi, fx kommunale chefer og ledere, tillidsvalgte samt digitaliserings- og HR-konsulenter.

Publikation: "Sammen om ny teknologi"

Sådan får vi det bedste ud af de digitale muligheder.

Skal du bruge et større antal trykte eksemplarer af ”Sammen og ny teknologi” så skriv en mail til studentitas@KL.dk

 

"Publikation: Bedre implementering af ny teknologi"

Få 4 anbefalinger til implementering af ny teknologi samt de typiske faldgruber i processen.

Skal du bruge et større antal trykte eksemplarer af ”Bedre implementering af ny teknologi" så skriv en mail til studentitas@KL.dk

 

Sammen om ny teknologi