Fællesskabet er et formål i sig selv for unge medarbejdere
Arbejdsfællesskab og godt kollegaskab er helt afgørende for at motivere de unge til et job i ældreplejen, viser interviewundersøgelse i tre kommuner.
"Man kan godt lave sjov med hinanden, men samtidig også være seriøs."
"Jeg elsker at komme på arbejde. Jeg griner med mine kolleger, jeg kan tale med mine kolleger. Jeg synes, de er pissedygtige. Og jeg kører hjem hver dag og føler, at vi har været med til at gøre en forskel. Det giver mig en kæmpe arbejdsglæde"
"Jeg har nogle rigtig gode kolleger. Vi hjælper hinanden, og vi samarbejder om at få det til at fungere. Fordi altså borgerne kan vi jo ikke ændre på."
De unge har en kæmpe vi-følelse
Sådan lyder det fra nogle af de unge medarbejdere, der indgår i en ny undersøgelse foretaget af Kommunernes Udviklingscenter Komponent. Her er konklusionen, at arbejdskultur og fællesskab er helt afgørende for den unge generation.
- Det betyder noget at kunne gøre en forskel for borgeren, men kerneopgaven står ikke alene som motivationsfaktor. Der er ligesom kommet et lag ekstra. Fællesskabet er et formål i sig selv for de unge. De har en kæmpe vi-følelse og taler meget ind i "at løfte i flok", siger Mia Nyborg Jørgensen, der er specialkonsulent i Komponent og betegner sig selv som en "ungenørd" og tilhører generation Y.
Hun har i samarbejde med sin kollega Lærke Sund gennemført en interviewundersøgelse i tre kommuner, hvor hun har spurgt ledere og unge medarbejdere om, hvad der motiverer unge, og hvordan de ser på ledelse og arbejdsfællesskab.
Kaldet versus mening
Interviewundersøgelsen er gennemført i forbindelse med Fremfærd Sundhed og Ældre-projektet "Unge medarbejdere og Arbejdskultur" og bygger på tre fokusinterview med 10 ledere og kvalitative interviews med 8 unge, hvert interview af cirka én times varighed.
Undersøgelsen har givet et vigtigt kik ind i, hvad der motiverer de unge.
- Hvor ældre medarbejdere taler om kaldet, taler de unge om mening, og her er fællesskabet en underliggende forløsende faktor for at få den mening, siger Mia Nyborg Jørgensen.
Fællesskabet handler for de unge om at kunne grine sammen og hygge sig, både på arbejde og udenfor arbejde og samtidig gøre et godt stykke arbejde.
De fremhæver både små aktiviteter som at kunne spise frokost sammen og aktiviteter udenfor arbejdspladsen som at gå ud at spise, holde julefrokost eller bowle. Som en ung siger: "Nogle gange mødes man bare privat til en kop kaffe, og det, synes jeg, er rigtig vigtigt. Især fordi vi er i et fag, hvor det er afgørende at kommunikere godt."
Fællesskabet er et mål i sig selv
I interviewundersøgelsen udtrykker de unge, at arbejdsfællesskabet er afgørende for at finde motivationen i arbejdet.
- På den positive side kan man sige, at de unge virkelig prioriterer og får energi gennem arbejdsfællesskabet – og den energi kommer også arbejdspladsen og borgerne til gode. På den anden side opleves kaldet i sig selv ikke som nok – hvilket stiller større krav til ledelse og arbejdspladsen, siger Mia Nyborg Jørgensen.
Hun forklarer, at ældre generationer også vægter fællesskabet højt men med det primære formål at løse kerneopgaven.
- For de unge er fællesskabet ikke bare et middel til at løse opgaven. Det er et mål i sig selv. Det er vigtigt at forstå de unges motivationsstruktur, siger Mia Nyborg Jørgensen.
Lederen skal vise: Jeg er her
Hun understreger, at de unge synliggør og italesætter den gensidige afhængighed, der er kollegerne imellem for at kunne lykkes med opgaverne. Faktisk opfatter de unge relationen til deres kolleger som endnu vigtigere end relationen til lederen.
- De har behov for, at der er en leder derude, der er synlig, lydhør og nikker til, at de er på rette vej. Men lederen behøver ikke at være helt tæt på, når kollegaerne er det. Som én af de unge siger: "Det er som om, at jo mere min leder viser, at hun har tid til at snakke med mig, jo mindre har jeg brug for at snakke med hende," siger Mia Nyborg Jørgensen.
De unge er vokset op med løbende feedback og anerkendelse, men denne feedback og sparring behøver ikke at komme fra en leder.
- De unge ved godt, at ledere på ældreområdet har et stort ledelsesspænd. Derfor er det vigtigere for dem, at lederen inviterer til en kultur, hvor kollegerne løfter og hjælper hinanden, og hvor de som kolleger kan være ligeværdige, siger Mia Nyborg Jørgensen.
Det rummelige og trygge fællesskab
For de unge handler ligeværd i høj grad om at skabe et arbejdsfællesskab, der er rummeligt og trygt. Hvor der er plads til alle, også de sårbare, og hvor de som unge trygt kan komme med deres viden og kompetencer.
- Her kan et benspænd være, at enkelte erfarne kolleger kan have svært ved at give rum eller ansvar til yngre kolleger, fordi de oplever, at det kan skabe usikkerhed om deres egen plads eller betydningsfuldhed på arbejdspladsen. Her har lederen en rolle i at synliggøre, at alle personer og perspektiver er vigtige og nødvendige, og det derfor også er vigtigt, at de erfarne deler ud af al deres viden og åbner op for, at de unge kommer ind og tager teten, siger Mia Nyborg Jørgensen.
Som led i projektet vil der blive udarbejdet en række værktøjer, som skal understøtte dialogen på tværs af generationer. Et af disse værktøjer er arbejdsfællesskabskort.
- Vi kalder dem 'dialogkort om arbejdsfællesskab'. Kortene er skrevet i vi-form, og tanken er, at man kan bruge dem på fx et afdelingsmøde, hvor man sidder sammen og skal træne sit arbejdsfællesskab, siger Mia Nyborg Jørgensen.
Der vil også blive udviklet samtalekort til dialogen mellem leder og medarbejder, videoer til ledermøder, huskeplakat til onboarding, kompetencehjul og en one-pager til mentorordning. Materialerne forventes klar til februar 2025.