Katrine Brenner fra Komponent

Styrk arbejdsfællesskabet og tiltræk unge medarbejdere

Et stærkt kollegialt fællesskab er fundamentet for udvikling og trivsel, siger ekspert, der har identificeret fire brikker i det stærke arbejdsfællesskab.

Af Irene Aya Schou 07/01/2025
Fremfærd

I en interviewundersøgelse med unge medarbejdere fra tre kommuner er det tydeligt, at de unge især efterspørger et stærkt kollegialt arbejdsfællesskab. 

Hvor ældre medarbejdere taler om kaldet, taler de unge om mening, og her er fællesskab og godt kollegaskab en underliggende forløsende faktor for at få den mening.

Fællesskabet handler for de unge om at kunne grine sammen og hygge sig, både på arbejde og udenfor arbejde og samtidig gøre et godt stykke arbejde.

De fremhæver aktiviteter som at kunne spise frokost sammen, gå ud at spise, holde julefrokost eller bowle. Som en ung siger: "Nogle gange mødes man bare privat til en kop kaffe, og det, synes jeg, er rigtig vigtigt. Især fordi vi er i et fag, hvor det er afgørende at kommunikere godt."

Smalltalk binder os sammen

For Katrine Brenner, chefkonsulent i Kommunernes Udviklingscenter Komponent, er det tydeligt, at det for de unge er vigtigt at have nogle at tale med og kunne dele med - også andet end arbejdssnak.

- De efterspørger kollegiale arbejdsfællesskaber. Følelsen af, at nogle har ens ryg. At de kan regne med en leders støtte fx ved sygdom, og at de oplever ikke at stå alene, men at høre til, siger hun.

Det kollegiale kollegaskab kan godt undervurderes, fordi værdien af smalltalk ikke umiddelbart kan kobles sammen med kerneopgaven.

- Men uden et stærkt kollegialt arbejdsfællesskab, kan vi ikke forvente at have holdbare og stærke øvrige arbejdsfællesskaber, forklarer Katrine Brenner, der igennem mange år har arbejdet med at skabe robuste arbejdsfællesskaber bl.a. i landets kommuner.

Arbejdsfællesskabet inkluderer alle lag

Hun holdt for nylig oplæg for ledere og medarbejdere fra de otte kommuner, der deltager i projektet "Unge medarbejdere og arbejdskultur" under Fremfærd Sundhed og Ældre. Her forklarede hun, at der findes forskellige former for arbejdsfællesskaber, og at arbejdsfællesskabet inkluderer alle lag.

- Arbejdsfællesskabet handler ikke kun om medarbejderne. Alle lag i en organisation kan indgå i et arbejdsfællesskab sammen. Det vil sige både medarbejdere, mellemledere, ledere, chefer og direktører, siger Katrine Brenner.

Hun definerer et arbejdsfællesskab som "en gruppe mennesker, der er afhængige af hinanden for at lykkes med deres fælles kerneopgave".

Fire brikker i det stærke arbejdsfællesskab

Det centrale i ethvert arbejdsfællesskab er kerneopgaven og den gensidige afhængighed.

Men når det er sagt, er der forskellige former for arbejdsfællesskaber, forklarer Katrine Brenner, der i samarbejde med Arbejdsmiljø København, Københavns Kommune har udviklet modellen 'Fire brikker i det stærke arbejdsfællesskab'.

- Alle bevæger sig rundt i forskellige arbejdsfællesskaber på arbejdspladsen. Det kan være mindre teams, større teams, afdelinger, etagen, ja hele organisationen, siger Katrine Brenner og understreger, at de fire elementer trods deres forskellighed hænger tæt sammen som brikker i et puslespil.

De fire elementer:

I et stærkt organisatorisk arbejdsfællesskab mærker man sammenhængskraften, den fælles fortælling og det "store vi". Det kan være et plejehjem eller en kommune, hvor man har en fælles kerneopgave men ikke nødvendigvis fælles opgaver eller kollegial sparring i det daglige. 

I det opgaverettede arbejdsfællesskab mærker man den forskel, man skaber for borgerne. Det kan være et team, hvor man samarbejder om en fælles opgave men har forskellige roller og faglighed.

I det faglige arbejdsfællesskab står vi sammen på vores professionelle 'vi'. Vi udvikler vores faglighed sammen, men arbejder også med professionel uenighed, så vi kan udfordre og udvikle os sammen. Mindsettet er, at vi forholder os nysgerrigt og anerkendende til hinandens fagligheder og har lyst til vidensdeling med hinanden.

Et stærkt kollegialt arbejdsfællesskab er kendetegnet ved, at vi føler, at vi hører til og mærker psykologisk tryghed. De kollegiale fællesskaber styrkes ofte i det uformelle, ved kaffemaskinen, til julefrokosten og ved smalltalken inden et møde. 

Vi skal udvikle det faglige sprog

I sit oplæg spurgte Katrine Brenner deltagerne, hvilke ord de forbinder med stærke arbejdsfællesskaber.

Højdespringerne var tillid, åbenhed, smil og samarbejde efterfulgt af ordentlighed, gensidig respekt, hjælpsomhed, omsorg, gode grin og støtte. Mange af disse ord hører hjemme under det kollegiale arbejdsfællesskab, men alle brikker skal i spil for at skabe et bundsolidt arbejdsfællesskab, understreger Katrine Brenner. 

Det betyder også, at det er vigtigt at udvikle det faglige sprog, så man har et sprog, når bølgerne går højt.

-  Hvis vi skal udvikle opgaveløsningen, er vi nødt til at kunne være uenige på en professionel måde. Det kræver et fagligt sprog, men det kræver også mod og psykologisk tryghed, og det kræver, at der prioriteres fora til faglig udvikling, siger Katrine Brenner.

Hvad henter vi fra de fire brikker?
  • Fra det organisatoriske arbejdsfællesskab henter vi den fælles fortælling, der besvarer det store spørgsmål: Hvorfor er vi sat i verden? Hvad er vores kerneopgave? 
  • Fra det opgaverettede arbejdsfællesskab henter vi klare roller og ansvar. Hvad er den konkrete opgave? Hvordan giver vi følgeskab til de beslutninger, der træffes?
  • Fra det kollegiale arbejdsfællesskab henter vi psykologisk tryghed, modet til at turde fejle og dele erfaringer og en inkluderende tone, hvor alle bliver hørt.
  • Fra det faglige arbejdsfællesskab henter vi professionel uenighed, sund feedback-kultur og det faglige sprog både for monofaglighed og tværfaglighed.

    Arbejdsfællesskabet kan ikke stå alene

    Selvom solide arbejdsfællesskaber kan modvirke stress, mindske sygefravær, øge trivslen og understøtte tværfaglighed og faglig kvalitet, kan det ikke stå alene.

    Når der opstår dilemmaer, paradokser og uenigheder på en arbejdsplads, er det nødvendigt at inddrage andre elementer, der understøtter en robust organisation, end arbejdsfællesskabet, fx en kompetent ledelse og fælles politikker og retningslinjer.  

    - Derfor kan det godt være, at problemer i en organisation kalder på noget andet end handling gennem arbejdsfællesskabet fx en ledelsesbeslutning eller at trække på bestemmelser længere oppe i systemet, siger hun.

    Spørgsmål, man kan arbejde videre med:

    Vælg ét af de arbejdsfællesskaber, som du indgår i, og tag stilling til følgende spørgsmål:

    • Hvilken type arbejdsfællesskab er der tale om?
    • Hvem er en del af arbejdsfællesskabet?
    • Hvor ser du jeres styrker?
    • Hvad kan med fordel styrkes?
    • Hvem kan du snakke med om dette?
    Stærke arbejdsfællesskaber - metodekatalog

    Materiale fra Arbejdsmiljø København.
    Læs mere og download 

    Unge medarbejdere og arbejdskultur

    Fremfærd Sundhed og Ældre-projektet afdækker forventningerne til ledelse hos unge medarbejdere på ældreområdet og får indsigt i, hvordan man som leder fx på et plejehjem kan tilbyde en ledelsesstil og et arbejdsmiljø, der motiverer den unge medarbejder. 

    Projektet har deltagelse af otte kommuner og har resulteret i konkrete produkter som samtalekort til dialogen mellem leder og medarbejder, videoer til ledermøder, huskeplakat til onboarding, kompetencehjul og en one-pager til mentorordning.   

    Kommunernes Udviklingscenter (Komponent) faciliterer forløbet.

    De deltagende kommuner er Køge, Esbjerg, Aalborg, Silkeborg, Svendborg, Tønder, Randers og Assens.

    Læs om projektet