I en interviewundersøgelse med unge medarbejdere fra tre kommuner er det tydeligt, at de unge især efterspørger et stærkt kollegialt arbejdsfællesskab. 

Hvor ældre medarbejdere taler om kaldet, taler de unge om mening, og her er fællesskab og godt kollegaskab en underliggende forløsende faktor for at få den mening.

Fællesskabet handler for de unge om at kunne grine sammen og hygge sig, både på arbejde og udenfor arbejde og samtidig gøre et godt stykke arbejde.

De fremhæver aktiviteter som at kunne spise frokost sammen, gå ud at spise, holde julefrokost eller bowle. Som en ung siger: "Nogle gange mødes man bare privat til en kop kaffe, og det, synes jeg, er rigtig vigtigt. Især fordi vi er i et fag, hvor det er afgørende at kommunikere godt."

Smalltalk binder os sammen

For Katrine Brenner, chefkonsulent i Kommunernes Udviklingscenter Komponent, er det tydeligt, at det for de unge er vigtigt at have nogle at tale med og kunne dele med - også andet end arbejdssnak.

- De efterspørger kollegiale arbejdsfællesskaber. Følelsen af, at nogle har ens ryg. At de kan regne med en leders støtte fx ved sygdom, og at de oplever ikke at stå alene, men at høre til, siger hun.

Det kollegiale kollegaskab kan godt undervurderes, fordi værdien af smalltalk ikke umiddelbart kan kobles sammen med kerneopgaven.

- Men uden et stærkt kollegialt arbejdsfællesskab, kan vi ikke forvente at have holdbare og stærke øvrige arbejdsfællesskaber, forklarer Katrine Brenner, der igennem mange år har arbejdet med at skabe robuste arbejdsfællesskaber bl.a. i landets kommuner.

Arbejdsfællesskabet inkluderer alle lag

Hun holdt for nylig oplæg for ledere og medarbejdere fra de otte kommuner, der deltager i projektet "Unge medarbejdere og arbejdskultur" under Fremfærd Sundhed og Ældre. Her forklarede hun, at der findes forskellige former for arbejdsfællesskaber, og at arbejdsfællesskabet inkluderer alle lag.

- Arbejdsfællesskabet handler ikke kun om medarbejderne. Alle lag i en organisation kan indgå i et arbejdsfællesskab sammen. Det vil sige både medarbejdere, mellemledere, ledere, chefer og direktører, siger Katrine Brenner.

Hun definerer et arbejdsfællesskab som "en gruppe mennesker, der er afhængige af hinanden for at lykkes med deres fælles kerneopgave".

Fire brikker i det stærke arbejdsfællesskab

Det centrale i ethvert arbejdsfællesskab er kerneopgaven og den gensidige afhængighed.

Men når det er sagt, er der forskellige former for arbejdsfællesskaber, forklarer Katrine Brenner, der i samarbejde med Arbejdsmiljø København, Københavns Kommune har udviklet modellen 'Fire brikker i det stærke arbejdsfællesskab'.

- Alle bevæger sig rundt i forskellige arbejdsfællesskaber på arbejdspladsen. Det kan være mindre teams, større teams, afdelinger, etagen, ja hele organisationen, siger Katrine Brenner og understreger, at de fire elementer trods deres forskellighed hænger tæt sammen som brikker i et puslespil.

De fire elementer:

I et stærkt organisatorisk arbejdsfællesskab mærker man sammenhængskraften, den fælles fortælling og det "store vi". Det kan være et plejehjem eller en kommune, hvor man har en fælles kerneopgave men ikke nødvendigvis fælles opgaver eller kollegial sparring i det daglige. 

I det opgaverettede arbejdsfællesskab mærker man den forskel, man skaber for borgerne. Det kan være et team, hvor man samarbejder om en fælles opgave men har forskellige roller og faglighed.

I det faglige arbejdsfællesskab står vi sammen på vores professionelle 'vi'. Vi udvikler vores faglighed sammen, men arbejder også med professionel uenighed, så vi kan udfordre og udvikle os sammen. Mindsettet er, at vi forholder os nysgerrigt og anerkendende til hinandens fagligheder og har lyst til vidensdeling med hinanden.

Et stærkt kollegialt arbejdsfællesskab er kendetegnet ved, at vi føler, at vi hører til og mærker psykologisk tryghed. De kollegiale fællesskaber styrkes ofte i det uformelle, ved kaffemaskinen, til julefrokosten og ved smalltalken inden et møde. 

Vi skal udvikle det faglige sprog

I sit oplæg spurgte Katrine Brenner deltagerne, hvilke ord de forbinder med stærke arbejdsfællesskaber.

Højdespringerne var tillid, åbenhed, smil og samarbejde efterfulgt af ordentlighed, gensidig respekt, hjælpsomhed, omsorg, gode grin og støtte. Mange af disse ord hører hjemme under det kollegiale arbejdsfællesskab, men alle brikker skal i spil for at skabe et bundsolidt arbejdsfællesskab, understreger Katrine Brenner. 

Det betyder også, at det er vigtigt at udvikle det faglige sprog, så man har et sprog, når bølgerne går højt.

-  Hvis vi skal udvikle opgaveløsningen, er vi nødt til at kunne være uenige på en professionel måde. Det kræver et fagligt sprog, men det kræver også mod og psykologisk tryghed, og det kræver, at der prioriteres fora til faglig udvikling, siger Katrine Brenner.

Arbejdsfællesskabet kan ikke stå alene

Selvom solide arbejdsfællesskaber kan modvirke stress, mindske sygefravær, øge trivslen og understøtte tværfaglighed og faglig kvalitet, kan det ikke stå alene.

Når der opstår dilemmaer, paradokser og uenigheder på en arbejdsplads, er det nødvendigt at inddrage andre elementer, der understøtter en robust organisation, end arbejdsfællesskabet, fx en kompetent ledelse og fælles politikker og retningslinjer.  

- Derfor kan det godt være, at problemer i en organisation kalder på noget andet end handling gennem arbejdsfællesskabet fx en ledelsesbeslutning eller at trække på bestemmelser længere oppe i systemet, siger hun.