Det er ofte vind eller forsvind med unge medarbejdere. Har de ikke den rigtige følelse i maven efter den første uge, kan de allerede være på vej væk.

- Den første dag er aldrig perfekt, for der skal fordøjes mange indtryk, men når man kommer ud efter den første uge, skal man gerne have en følelse i maven, der siger: 'Ok, Det skal nok gå.'

Sådan siger Alberte Johanne Andersen, der er ung medarbejder i hjemmeplejen i Silkeborg Kommune. Sammen med sin daglige leder i hjemmeplejegruppen Alderslyst Øst, Lisbeth Møller Larsen, deltager hun i et projekt om unge medarbejdere og arbejdskultur i Fremfærd Sundhed og Ældre.

Flere sårbare unge

Målet med projektet er at blive klogere på, hvad der driver de unge, og hvad man som leder skal være særlig opmærksom på i sin ledelsesstil.

For Lisbeth Møller Larsen er det tydeligt, at de unge, hun møder i hjemmeplejen, er mere sårbare og søgende og har brug for ekstra tryghed.

- Vi gør meget ud af sige til dem: 'Der er ingen, der forventer, at du kan køre selvstændigt allerede efter én eller to uger. Det er helt individuelt, så tag det roligt, og husk at du altid kan komme og sige: Det kan jeg ikke. Eller det skal jeg have én gang til.'

Fuldtidsansat vejleder skaber tryghed

Mange af de elever, der kommer i oplæring i Lisbeth Møller Larsen hjemmeplejegruppe, har en psykisk sårbarhed/diagnose fx ADHD eller angst. Derfor betyder modtagelsen og den psykologiske tryghed ekstra meget.

For at sikre eleverne det bedst mulige forløb, har Lisbeth Møller Larsen arbejdet for at få én fuldtidsansat vejleder, der har alle elever og som følger dem tæt.

- Tidligere havde vi syv til otte vejledere, der alle kørte i hjemmeplejen ved siden af. Det giver eleverne en mere kvalificeret uddannelse kun at have én fuldtidsansat vejleder, siger Lisbeth Møller Larsen.

Alberte Johanne Andersen supplerer:

- Det giver en tryghed for alle elever at have én person, der hele tiden er i huset og som de kan gå til, hvis der er noget, og som de også kender fra skolen, siger hun. 

Lederen skal være tilgængelig

I det hele taget betyder de unges sårbarhed, at man som leder skal være utrolig rummelig, fastslår Lisbeth Møller Larsen. 

- Man skal have tid, og man skal signalere, at man er tilgængelig. Jeg gør meget ud af at spise frokost med mine medarbejdere og deltage i morgenmøder to gange om ugen og også i nogle aftenvagter, og min kalender hænger på døren, så man altid kan se, hvor jeg er, siger hun.

Alberte Johanne Andersen er enig.

- Som leder skal man være synlig og signalerer, at hvis der er noget, så er jeg her. Lisbeth er god til at stikke hovedet ind og sige: 'Nu kører jeg', så vi ved, hvor hun er, siger hun. 

Synlighed kræver dog et vist overskud. I Lisbeth Møller Larsens tidligere job var hun leder for 100 medarbejdere. Det var for meget, erkender hun.

- Jeg måtte kaste håndklædet i ringen. Det kan ikke lade sig gøre. I dag er jeg leder for godt 40 medarbejdere. Det er en helt anden sag.

"Sådan har vi altid gjort"

Alberte Johanne Andersen er 22 år og ufaglært. Hun har læst til sygeplejerske men måtte droppe ud under corona, da hun lærer bedst ved at 'have tingene i hænderne'.

Hun betegner sig selv som en 'lidt utraditionel ung', da hun taler lige godt med alle kolleger, om de er 18 eller 60 år. Sådan er det ikke for mange af de andre unge. De søger ofte hinanden.

- Unge er meget forskellige, men jeg tror, at vi unge ikke er så tilbageholdne. Vi er lidt mere søgende og spørger: Kan det være rigtigt?

I et tidligere job på et plejehjem oplevede hun at få kommentaren: 'Sådan har vi altid gjort, og sådan gør vi også fremover' af kolleger, der havde været på stedet i 20-25 år.

Det oplever hun ikke i hjemmeplejen i Silkeborg.

- Her er mere åbenhed. Det er ok at spørge: 'Hvorfor gør I sådan?'

Det kan daglig leder Lisbeth tale med om. Hun har netop haft besøg af Alberte på kontoret, der spurgte til en besked, alle medarbejdere lige havde fået.

- De unge er mere direkte. De er ikke så hierarkiske. Hvis ikke Alberte havde spurgt: 'kan det være rigtigt?' så kunne der være gået flere dage, før en anden havde spurgt om det samme, siger hun. 

Ikke i mål - men godt på vej

Som led i projekt "Unge medarbejdere og arbejdskultur" har Alberte og Lisbeth deltaget i et såkaldt generationsværksted, hvor de skulle teste forskellige værktøjer, der er under udarbejdelse.

Det drejer sig bl.a. om dialogkort og en huskeplakat til ledere om, hvad de skal være opmærksomme på i forbindelse med et onboarding-forløb.

Projektet har bekræftet Lisbeth Møller Larsen i, at hun og resten af hjemmeplejen i Silkeborg Kommune er på rette vej.   

- Vi har et godt program for onboarding, vi har mentor-ordning og en vejledning, der fungerer. Vi har ikke samtalekort, men vi har gode dialoger ved frokostbordet og skabeloner fx for tremåneders samtalen. Vi er ikke i mål, men vi er godt på vej, siger hun.