- Vi har i mange år haft fokus på fastholdelse af seniorer, men vores kommende arbejdskraft er jo de unge mennesker, så hvordan kan vi gøre det bedst muligt for dem? Hvad kan vi gøre for at få dem til at blive? For vi kan jo godt se i statistikkerne, at de ikke bliver superlænge. 

Sådan siger Ditte Maria Teist, der er områdeleder i Silkeborg Kommune og for nylig deltog i et såkaldt generationsværksted i forbindelse med Fremfærd Sundhed og Ældre-projektet ”Unge medarbejdere og arbejdskultur”.

Ditte Maria Teist (i den røde kjole) i dialog med andre ledere.

En sammensat ung generation

Her mødtes 80 ledere og medarbejdere fra otte kommuner til en dag i Odense for at blive klogere på, hvad det vil sige at være elev/nyuddannet/ung medarbejder på ældre- og sundhedsområdet, og hvordan man kan understøtte god ledelse af unge medarbejdere. 

For de unge er anderledes end de ældre generationer. De kan på samme tid både være stærke og sårbare. De ønsker fællesskab men også fleksibilitet og individualitet. De vil jobbet men også privatlivet, og de forventer at blive inddraget fra dag ét og at kunne vise deres følelser, forklarer ungenørd og specialkonsulent i Komponent, Mia Nyborg Jørgensen.

- De unge har fået at vide: 'Dine følelser er vigtige'. 'Du er vigtig'. De er er vant til at blive spurgt om: 'Hvad vil du have til aftensmad?' De kan let føle sig fastlåst på en arbejdsplads, hvor man gør tingene på bestemte måder, siger Mia Nyborg Jørgensen.  

Unge vil hurtigt inkluderes

Hun giver en beskrivelse af den unge generation på baggrund af forskellige undersøgelser og tal – herunder data fra en stor ny spørgeskemaundersøgelse lavet af Komponent og Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse blandt 5.000 kommunalansatte, heraf mere end 1.500 på Sundhed og Ældreområdet.

En generation, hvor mange har 'ondt i livet', jagter meningen med arbejdslivet og ser livet i faser og bl.a. kan finde på at søge længere orlov.

- Men vi ser også af data, at man kan gøre noget, og her betyder opstarten noget. Hvis man kommer godt i gang i sit job og får en god onboarding, så bliver ens engagement og motivation større, og der er en markant større chance for, at man ser sig selv i jobbet om et-to år, siger hun.    

For Ditte Maria Teist, områdeleder i Silkeborg, er god onboarding én af vejene til bedre tilknytning. Hun oplever, at hvis man som ung medarbejder ikke falder til inden for en kort periode, finder man noget andet, hvor en mere moden medarbejder måske vil se tiden an og have mere tålmodighed.

- Min oplevelse er, at de unge har en forventning om at være en fuldt inkluderet teamspiller inden for ret kort tid. Derfor vil vi kigge nærmere på vores introduktion af nye medarbejdere, siger hun.

Huskeplakat til ledere om god onboarding

Onboarding og gode introduktionsforløb var generelt et stort tema på generationsværkstedet, hvor deltagerne fik lov at afprøve nogle dialogværktøjer, der er under udarbejdelse, og som skal understøtte dialogen på tværs af generationer.

Det ene værktøj er en slags huskeplakat til lederne. Hvad skal man huske det første år, når man har fået en ny ung medarbejder. Plakaten er bl.a. lavet på baggrund af interviews med unge medarbejdere og ledergrupper i tre af de deltagende kommuner, Svendborg, Silkeborg og Køge.

- Plakaten er inddelt i en række felter på baggrund af de unges behov og viser, hvilke temaer man skal huske at spørge ind til som leder og hvornår, fortæller Thilde Lydiksen, der er chefkonsulent i Komponent, som faciliterer projektet og står for at udvikle værktøjerne.

Unge vil have udviklingsmuligheder

I starten handler det om den gode introduktion, derefter om at danne relationer til kolleger. Tredje fase handler om at føle ansvar for egne opgaver og finde mening i jobbet, mens fjerde fase handler om udviklingsmuligheder.

-  Vi har afdækket, at de unge allerede inden for det første år har brug for at vide, hvilke muligheder de har for at vokse i deres arbejde. Femte og sidste fase handler om tilknytning - om at skabe en uformel og åben relation til lederen, siger Thilde Lydiksen, inden hun sender deltagerne, et hold unge medarbejdere, ud i mindre grupper for at tale om, om de kan genkende de behov, der fremgår af plakaten.

Tryghed, anerkendelse og forståelse

Blandt de andre værktøjer, der blev afprøvet på generationsværkstedet, er samtalekort. Ideen med kortene er, at de kan bruges til at starte en samtale mellem eksempelvis en leder og en ung medarbejder om, hvordan det går på arbejdspladsen.

To og to sidder deltagerne med spørgsmålene i hånden: Hvilke ting gør dig mest glad ved at gå på arbejde? Hvordan oplever du samarbejdet i teamet, og hvordan kan vi sammen styrke det? 

- Hvilke tre ord beskriver et godt arbejdsfællesskab for dig? Tryghed, anerkendelse og forståelse, lyder det spontant fra to unge medarbejdere, der synes, samtalekortene giver anledning til gode snakke.

Fem vigtige lederkompetencer

Hvad kan man egentlig sige om god ledelse af unge? Og hvilke kompetencer fra en leder efterspørger de unge? 

Her er svaret, at lederen skal være synlig, lydhør, tydelig, uformel og en ambassadør for faget, fortæller specialkonsulent og ungeekspert Mia Nyborg Jørgensen fra Komponent.

- Især uformel er virkelig noget, der bliver efterspurgt. Det handler om at skabe en uformel sfære, hvor du som leder møder de unge i øjenhøjde, forklarer Mia Nyborg Jørgensen, der har arbejdet med ledelse af unge gennem en længere årrække.

Blandt ledere vækker de fem kompetencer/værdier genkendelse.

- Tydelig ledelse, synlig og lydhør ledelse, en god ambassadør og en uformel tone er ikke kun møntet på unge medarbejdere. Det ønsker de modne medarbejdere også, og for mig er det kerneværdier i at være en god leder, siger Ditte Maria Teist, områdeleder i Silkeborg Kommune. 

"Der er brug for den gode kommunikation"

Tre unge fra Esbjerg Kommune står ved et bord og arbejder. De synes, det er spændende at være med til generationsværksted.

- Der er brug for at skabe den gode kommunikation på tværs af generationer. Samtalekortene er virkelig gode. Det er en øjenåbner for lederne i forhold til, hvilke spørgsmål der kan være gode at stille til de unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet, så vi føler os set og hørt, lyder det samstemmende fra de tre unge, hvor to er sygeplejerskestuderende og én er nyansat social- og sundhedsassistent.

Dagen er ved at være forbi, og planen er, at deltagerne mødes til et nyt generationsværksted i december måned i København. Imens arbejder Komponent videre på at færdiggøre de værktøjer, der skal gøre det nemmere for generationer at forstå hinanden.

- På baggrund af jeres input vil vi gå tilbage til skrivebordet og færdiggøre værktøjerne, som vi håber, kan blive relevante for jer i arbejdet med at styrke dialogen på tværs af generation og for de 90 andre kommuner, der ikke deltager her, siger Mia Nyborg Jørgensen.

Følg projektet på VPT, hvor dialogværktøjerne også vil blive offentliggjort, når de er klar.